Denne artikel blev oprindeligt bragt i Kontrast den 17. juli 2025
Når EU ruller endnu en runde af sanktionspakker mod Rusland ud, og alle pænt nikker og underskriver, er der ét land, der konsekvent trykker på bremsen, for derefter at følge trop: Ungarn. Ikke fordi Orbán elsker Putin – men fordi han nægter at elske Bruxelles. I stedet fører Ungarn en politik, der tager udgangspunkt i, hvad Orbán kalder virkeligheden: I national overlevelse, i økonomi og i Ungarns fremtid.
Set fra Bruxelles kan Ungarns linje ligne et dobbeltspil: Et land, der nyder godt af fællesskabets økonomiske fordele – men som i praksis svækker den fælles front, hver gang det passer egne interesser.
Men fra Budapest ser regnestykket anderledes ud. Her handler det om at holde flest mulige alliancer i live i en verden, hvor Europa ikke længere er ensbetydende med stabilitet. Ungarn udfordrer ikke kun bureaukraterne i Bruxelles og EU’s fælles linje – Ungarn udfordrer selve idéen om, at der skal være én linje.
I stedet viser Orbáns kurs, at der stadig findes små og mellemstore nationer i Europa, som insisterer på deres egen suveræne vurdering af, hvad der gavner deres land – og hvad der ikke gør.
Det gør Ungarn til et irritationsmoment i Bruxelles. For i et Europa, hvor man i stigende grad skal vælge side i en ny verdensorden, kan det virke uigennemskueligt, hvor Ungarn vil hen. I en union, hvor tålmodigheden med nationale afvigelser er under pres, bliver det interessant at se, hvor længe Ungarn kan fortsætte deres eget spil.
“Vi vil kun redde os selv”
Ursula von der Leyen og Bruxelles ønsker flere sanktioner mod Rusland, mere støtte til Ukraine og hurtigere optagelse i EU. Danmark og de fleste andre medlemslande følger trop. Men Ungarn – og Slovakiet – går en anden vej.
Ikke fordi de nødvendigvis er pro-russiske, men fordi deres udenrigspolitiske linje handler om pragmatisme og realisme. Orbáns chefideolog sagde det måske mest klart i et interview med Weekendavisen sidste år:
“Vi vil ikke redde hele verden, vi vil kun redde os selv. (...) Vi bekymrer os om Ungarns interesser. Vi er ligeglade med russernes, og vi er ligeglade med ukrainernes. Det er så simpelt.”
Få timer efter EU's 17. sanktionspakke mod Rusland blev stemt igennem i maj, fastslog Europa-Kommissionens formand, at sanktionspakke nummer 18 er vej med yderligere "hårde sanktioner" mod Rusland. Pakken indeholder blandt andet en plan om at stoppe al import af energi fra Rusland, hvilket er blevet mødt med kritik i Ungarn.
Vil ikke dikteres af EU
Hvorfor har Ungarn i ugevis blokeret den 18. sanktionspakke mod Rusland?
For det centraleuropæiske land handler det blandt andet om gas. Og olie. 86 % af Ungarns olieforbrug kommer i dag fra Rusland – en stigning fra 61 % før invasionen. Skulle Ungarn miste adgangen til russisk energi, ville de blive afhængige af flydende naturgas (LNG) fra Kroatien, som siden invasionen har femdoblet deres transitgebyrer.
Det forklarer, hvorfor Ungarn længe stod fast på sit veto mod sanktionspakken, der oprindeligt indeholdt krav om et stop for russisk olieimport inden udgangen af 2027. Kommissionen krævede samtidig, at Ungarn og Slovakiet skulle lægge en tidsplan for udfasningen, skitsere deres alternativer og redegøre for deres kontrakter med Moskva.
Tirsdag og onsdag denne uge mødtes alle medlemslandene så i Bruxelles for, som EU’s udenrigschef, estiske Kaja Kallas, håbede, at få vedtaget den 18. sanktionspakke. Efter dage med hårde forhandlinger ser det ud til, at kravene er blevet tilpasset til Ungarns fordel – og Ungarn, der ellers længe stod stejlt, smiler nu tilfreds og nikker ja til pakken.
Ifølge udenrigsminister Péter Szijjártó er der “i øjeblikket ingen elementer i pakken, der skader ungarske interesser.” Dermed stemmer Ungarn nu med flertallet – men understreger stadig princippet: energipolitik er et nationalt anliggende. Szijjártó henviser til EU-traktatens artikel 194 og har udtalt: “Ingen institution har ret til at diktere, hvilken energikilde vi bruger, i hvilken mængde, fra hvem eller hvornår.”
Nu er det kun Slovakiet, der hindrer, at den 18. sanktionspakke mod Rusland bliver vedtaget.
Ungarn stemmer altså ikke længere imod, men gør det klart, at de har en stor modstand mod at optage Ukraine i EU.
Orbáns nej tak til ukrainsk EU-medlemskab
For Ungarn handler modstanden mod Ukraines EU-medlemskab blandt andet om Ungarns egen økonomiske situation. Et medlemskab vil kunne ramme den ungarske landbrugssektor som en hammer. Ukraine er en af verdens største producenter af landbrugsvarer, og allerede i dag mærker ungarske landmænd konsekvenserne af EU’s åbning for toldfri import fra det krigsramte naboland.
Med et fuldt medlemskab vil Ukraine få direkte adgang til markedet – med statsstøtte, eksportmuligheder, og lave produktionsomkostninger, som truer konkurrencevilkårene for ungarske producenter. Viktor Orbáns chefideolog, Balázs Orbán, har i skarpe vendinger kritiseret Europa-Kommissionens beslutning om at udvide de toldfri importkvoter for ukrainske fødevarer.
På sociale medier beskylder han kommissionen for at lave aftaler hen over hovedet på medlemslandene og advarer om alvorlige konsekvenser for både markedsstabiliteten og europæiske landmænds levebrød.
Blandt andet er kvoten for sukker femdoblet, mens import af majs nu kan ske uden nogen form for told. Samtidig forbliver ukrainske varer fritaget for EU’s krav til fødevaresikkerhed og miljø frem til 2028 – en skævvridning, der forstærker frustrationen i Budapest.
For Ungarn er dette ikke blot et spørgsmål om solidaritet med Ukraine, men om overlevelse for en presset landbrugssektor i en i forvejen vanskelig økonomisk situation.
Det ungarske mindretal
Et vigtigt ungarsk anliggende, som Orbán værner om, er ikke kun ungarerne inden for landets grænser - men også de ungarere, der befinder sig udenfor Ungarn. Her handler skepsis over for Ukraines EU-kandidatur om beskyttelsen af ungarske mindretal i Transkarpatien i det vestlige Ukraine, som er hjemsted for et ungarsktalende mindretal på mellem 80.000 - 150.000 personer
Budapest har gentagne gange kritiseret Kyiv for at indskrænke mindretallenes sproglige og kulturelle rettigheder i forbindelse den ukrainske regerings tiltag mod de russisktalende. Det er indskrænkninger, som rammer alle etniske og sproglige mindretal i Ukraine. Det var især vedtagelsen af de love, der begrænser undervisning på minoritetssprog, som Ungarn reagerede imod. Den ungarske regering ser det som et brud på europæiske værdier og rettigheder, og har gjort det klart, at Ukraine først må forbedre behandlingen af nationale mindretal, før EU-medlemskab kan komme på tale.
Så sent som onsdag i denne uge hævdede den ungarske premierminister, at en ungarsk statsborger er blevet tævet ihjel efter at have undladt at møde op, da han blev indkaldt til militærtjeneste i Ukraine. Ungarn har ligefrem opfordret EU til at indføre sanktioner mod ukrainske embedsmænd, som de mener er ansvarlige, som man kan læse mere om hos Euronews her.
En national balanceakt i en opdelt verden
Ungarn går i dag på en tynd diplomatisk line. Landet er fuldgyldigt medlem af både EU og NATO, men opretholder tætte forbindelser til aktører som Rusland og Tyrkiet. Det, der umiddelbart kan fremstå som en modsigelse, fungerer i realiteten som en bevidst strategi: At fastholde flest mulige døre åbne i en tid, hvor geopolitisk stabilitet er under pres. Som viceudenrigsminister Levente Magyar siger om krigen i Ukraine:
“Enhver beslutning, der fremmer parternes evne til at fortsætte krigen, er uønsket.”
I den ungarske statsforståelse er denne fleksibilitet tæt forbundet med noget dybere end realpolitik. Det handler også om national overlevelse og identitet. Orbán har sagt det mange gange: Ungarn skal som en nation omgivet af slaviske og tyske folk arbejde flittigt for at sikre, at landet overlever som en suveræn nation. Det fordrer i følge ham, at Ungarn som en lille nation blandt stormagter skal agere fleksibelt, styrke relationer mod flere verdenshjørner og undgå at lægge al sin politiske kapital i én kurv.
Strategi
Af samme grund lægger regeringen stor vægt på bilaterale forbindelser med magter som Rusland, Tyrkiet og Tyskland – ikke i opposition til EU og NATO, men som supplement til dem. En form for strategisk balance, der skal sikre uafhængighed og handlefrihed i tilfælde af kriser, konflikter eller beslutninger i Bruxelles, som ikke harmonerer med nationale behov.
Det ligner en velkendt strategi: Først sige nej, så forhandle sig til indrømmelser – og til sidst gå med. På den måde markerer Ungarn sin position, får justeret betingelserne i eget favør – og bevarer sin plads i begge lejre.
Det er en tilgang, der kan tolkes forskelligt: Som pragmatisk realisme eller politisk opportunisme. Men den peger på et mønster, hvor Ungarn hverken ønsker at lade sig absorbere i et overnationalt system, ej heller isolere sig fra omverdenen. I stedet søger landet en position i midten – mellem øst og vest – med flest strategiske muligheder i spil.