Mandag morgen den 8. juni måtte franske NATO-kampfly på vingerne for at uskadeliggøre en drone over Rēzekne-regionen i det østlige Letland, ikke langt fra den russiske grænse. Det var ikke første gang, at droner fra Rusland krydsede ind over lettisk luftrum.
I foråret styrtede flere ukrainske droner ned i Letland, og luftalarmer lød med jævne mellemrum. Det holdt skoler lukket og fik eksamener til at gå i vasken. Også i Litauens hovedstad Vilnius blev indbyggerne overrasket af en luftalarm, mens et NATO-kampfly den 19. maj skød en drone ned i Estland.
Ifølge formodningen var der, som i tidligere tilfælde, tale om en ukrainsk drone, der var kommet ud af kurs på vej mod mål i Rusland. Efter en tidligere hændelse undskyldte Ukraine over for sine »baltiske venner«.
Regeringen falder på grund af droner
Der er altså ikke tale om et russisk angreb på NATO. Ikke direkte i hvert fald. Ukraine beskylder dog Rusland for bevidst at »skubbe« droner ind over de baltiske lande ved at forstyrre deres GPS-signaler. Det kan i sidste ende skabe gnidninger mellem Ukraine og landets allierede.
Indtil videre er det dog ikke sket – bortset fra en mindre protest foran den ukrainske ambassade i Riga, arrangeret af prorussiske politiske partier, der er så små, at de ikke kom over spærregrænsen ved det seneste parlamentsvalg.
De politiske konsekvenser er ikke desto mindre store. Dronerne, der for få uger siden styrtede ned på et tomt oliedepot i Rēzekne, blev det sidste skub for den i forvejen skrøbelige regeringskoalition i Letland. Premierminister Evika Siliņa trak sig, efter at de indtrængende droner havde bragt det lettiske militær i forlegenhed.
Luftforsvaret i forlegenhed
At den første drone den pågældende morgen fuldstændig undgik luftforsvaret, at lokalbefolkningen først modtog en luftalarm en time efter, at dronen var styrtet ned på oliedepotet, og at en officiel reaktion fra Riga lod vente relativt længe på sig, står i skarp kontrast til det billede af beredskab, som de baltiske lande gerne vil tegne.
Det lettiske militær er i øjeblikket dårligt rustet til at håndtere droner og andre luftbårne trusler. Efter hændelsen den 8. juni har præsident Edgars Rinkēvičs og den nytiltrådte premierminister Andris Kulbergs allerede slået fast, at det ikke er en langsigtet løsning at sende dyre NATO-kampfly på vingerne.
Problemerne opstår i luften, mens letterne de seneste år netop har fokuseret på forsvaret på landjorden. For knap 200 millioner euro har de blandt andet opført et stort hegn langs hele grænsen til Rusland og Belarus, hvor der patruljeres aktivt. Desuden er flere grænseovergange blevet lukket, og køretøjer med russiske nummerplader får ikke længere adgang til landet.
Blandt indbyggerne i de lettiske grænseregioner er skepsissen over for hegnet stor. »Der flyver alle mulige slags missiler gennem luften. Hvad skal vi med et hegn? Det er bare spild af penge,« sagde en indbygger i grænsebyen Baltinava allerede i december til det lettiske public service-medie LSM.
Det er netop her, i Letlands østlige region Latgale, at de hyppige luftalarmer nu skaber problemer – og samtidig risikerer at forværre den økonomiske krise i området.
Fra handelscentrum til udkant
Latgale, en af EU’s østligste regioner, har i længere tid været blandt de områder, der har mærket kriserne hårdest. Kigger man på kortet, kan man se, at lettiske byer som Daugavpils og Rēzekne var vigtige trafikknudepunkter i det russiske imperium. Jernbanestationerne »Rēzekne I« og »Rēzekne II« lå henholdsvis på ruterne mellem Sankt Petersborg og Warszawa samt Moskva og Ventspils. Byerne i Latgale var handelscentre, hvor omkring halvdelen af befolkningen var jødisk.
Men i løbet af de seneste årtier er regionen gået fra at være et knudepunkt til at blive en afkrog. I dag er Rēzekne II endestation for togene fra hovedstaden Riga. Rēzekne I er lukket for passagertrafik.
Latgale har ikke kun en fortid som handelsrute, men også en lang historie som frontregion. I Rēzekne og den nærliggende by Ludza bliver turister vist rundt blandt ruinerne af middelalderborge. De blev opført af de tyske korsriddere i Den Livlandske Orden for – også dengang – at holde russerne ude.
Under min rejse til området er der ikke mange turister at få øje på.
Omkring borgruinerne i Rēzekne kan man skyde med kanon uden at ramme nogen.
På det nærliggende turistinformationscenter ser de bekymret til, mens reservationer i området udebliver og bliver aflyst, siden de første dronehændelser fandt sted. Turistinformationscenteret fortæller:
»Vi har lavet en undersøgelse i området, som viser, at mange besøgende aflyser deres reservationer. De føler sig ikke trygge her.«
Økonomisk krise
Det er turisterne, Latgale må sætte sin lid til. I sommermånederne rejser mange letter fra den tættere befolkede hovedstadsregion mod øst for at finde ro i naturen eller besøge familie. Men det er især disse indenlandske turister – som i aviser og på tv dagligt bliver konfronteret med dronehændelserne – der nu bliver væk.
Det mærker iværksætteren Oskars på egen krop. Han driver Latgales eneste kafferisteri. Han sælger sin kaffe til butikker, driver sin egen lille café og afholder workshops.
»Jeg er stærkt afhængig af højsæsonen. Normalt er her mere travlt på denne tid af året. Hvis jeg ikke får omsætningen i hus nu, er det spørgsmålet, om jeg kommer gennem vinteren.«
Som mange andre unge fra Latgale drog Oskars på et tidspunkt vestpå til Riga. Men i 2019 vendte han og hans kone op og ned på deres liv: Han sagde sit job i IT-branchen op og flyttede mod strømmen tilbage til sin hjemegn. Her åbnede han et kafferisteri i sin gamle folkeskole, der stod tom som følge af befolkningstilbagegangen.
Bortset fra dronerne har han i længere tid mærket konsekvenserne af den geopolitiske uro. Da forretningen gik godt, åbnede han den 22. februar 2022 en ny café midt i Rēzekne. To dage senere invaderede Rusland Ukraine med fuld styrke.
»Siden da er der blevet mere stille. Mange er bange for, at det også kan blive utrygt her tæt på den russiske grænse, og de bliver væk. Det rammer mig hårdt, men det gælder alle erhvervsdrivende i regionen. Turisme er Latgales vigtigste indtægtskilde.«
Dagen før var han kørt de godt tre timer til hovedstaden for at opfordre den nationale regering til at gøre noget for at holde det kriseramte Latgale beboeligt.
»I Riga bekymrer de sig ikke om noget. De har nok i sig selv.«
Også i den nærliggende by Ludza, en halv times kørsel fra den russiske grænse, er der øde. Den imponerende romersk-katolske kirke, der rager højt op over byen, tiltrækker ikke en eneste besøgende på en grå lørdag. Den eneste synlige aktivitet kommer fra tre piger, der forsøger at sælge hjemmelavede ballondyr til forbipasserende. På café Eglīte (»Det lille grantræ«) står alle bordene sirligt dækket, men gæsterne glimrer ved deres fravær.
»I sæsonen kommer der turister hertil fra alle verdenshjørner,« fortæller medarbejderen Kristina. Hun tør ikke sige, om dronerne og luftalarmerne har fået færre kunder til at lægge vejen forbi. Men også hun kan se, at de seneste års geopolitiske uro har sat sine spor i Ludza.
»Det er for tidligt at sige, om hændelserne i sidste uge har haft en effekt, men situationen har været svær her i længere tid.«
Kristina føler ikke nogen akut fare, men gør sig heller ingen illusioner.
»Jeg er forberedt på lidt af hvert. Der sker så meget i verden, og jeg er fuldt ud klar over, at det hele også pludselig kan se anderledes ud her i morgen. Jeg tager én dag ad gangen.«
Indsatsen bliver stadig højere
Samtidig øges indsatsen på begge sider af NATO’s grænse. Vasili Nebenzja, Ruslands FN-ambassadør, beskyldte for nylig Letland for at fungere som affyringsrampe for ukrainske droner uden at fremlægge beviser. Han truede med gengældelsesaktioner og advarede letterne om, at NATO ikke ville forsvare dem.
Ifølge den russisk statsstøttede avis Izvestija, som henviser til kilder i regeringen, vil Rusland desuden indbringe Estland, Letland og Litauen for Den Internationale Domstol i Haag på grund af landenes angiveligt diskriminerende og »ulovlige« politik over for etniske russere. De udgør især i Estland og Letland en betydelig del af befolkningen. Det skyldes blandt andet, at Stalin under sit styre aktivt lod russere emigrere til de baltiske lande som erstatning for de estere, letter og litauere, der efter Anden Verdenskrig blev deporteret til Sibirien.
Siden de baltiske lande i 1991 rev sig løs fra Sovjetunionens besættelse, har anklager om russofobi været et fast tema i Kremls retorik – ligesom Rusland i årevis har beskyldt Ukraine for at undertrykke russisktalende. På det seneste er denne fortælling igen blevet pustet til live. Og mere end det.
For nylig underskrev præsident Vladimir Putin en lov, der giver ham mulighed for at indsætte russiske styrker i udlandet for at beskytte russiske statsborgere. I Letland bor der godt 4.000 mennesker med russisk pas.
En fælles undersøgelse foretaget af medier i flere lande omkring Østersøen viste i denne uge, at Rusland er i fuld gang med at udbygge sin militære infrastruktur nær grænserne til NATO-landene Norge, Finland og Estland. På sigt vil Rusland ifølge vurderingen kunne stationere omkring 115.000 soldater i det nordøstlige Europa.
NATO reagerer
På den anden side af grænsen kom det for nylig frem, at NATO vil oprette et nyt taktisk hovedkvarter i Estland. Det skal ledes af en nederlandsk-tysk enhed og skal gøre det muligt at indsætte styrker hurtigere i Estland og Letland.
Samtidig forventer Letland inden længe at kunne tage egenproducerede interceptordroner i brug – en langt enklere metode til at uskadeliggøre droner, der kommer ind over landets territorium. For få uger siden blev det digitale luftalarmsystem også opgraderet. Desuden har Letland indgået en aftale om forsvarssamarbejde med Ukraine i håb om at kunne drage fordel af ukrainernes kamperfaring med droner.
Men i den nye frontregion Latgale håber man først og fremmest på, at den geopolitiske ro vender tilbage. At Letlands økonomiministerium to uger efter Oskars' besøg i Riga pludselig bevilgede 1,5 millioner euro i støtte til turistsektoren i regionen, er positivt – men løser ikke problemerne på længere sigt.
