Et billede siger mere end tusinde ord. Men hvad siger billedet egentlig om personen bag kameraet?
Hvad får fotografen til at fokusere på præcis dét ansigt? Hvorfor valgte hun at gå 10 kilometer til dette specifikke bjerg? Og ville hun have taget det samme billede, hvis hun stod det præcis samme sted igen om fem år?
Katja er i 30’erne og bor i Kasakhstans største by, Almaty. Hun er Chief Financial Manager i en større virksomhed. En titel, som hun selv siger lyder meget mere vigtig, end den egentlig er.
Efter at have tilbragt hele sit liv i Moskva flyttede Katja til Almaty i maj 2022. Den eneste viden om Almaty og Kasakhstan hun tog med sig, var, at der var bjerge, og at den sovjetiske brutalistiske arkitektur stadig prægede bybilledet. Og selvfølgelig, Kasakhstan som det store og øde steppeland.
”Jeg lavede ikke research. Jeg havde det ikke visualiseret i mit hoved. Så jeg blev virkelig overrasket over, at byen er så grøn. Der er mange træer, mange parker, alt blomstrer. Det var virkelig overraskende for mig, for når man bor langt væk fra Centralasien, forestiller man sig steppe.”
”Dette er sumak – et træ, som vokser næsten overalt i Almaty, og som jeg aldrig før har set i mit hjemland. Jeg elsker, hvordan sumaktræet blomstrer om foråret, hvordan det bærer de mærkelige mørkerøde frugter om sommeren, og hvordan bladene langsomt skifter farve om efteråret. Desuden blev jeg meget overrasket over at opdage, at frugterne faktisk bruges som krydderi, og jeg er endda begyndt at købe tørret sumak på den Grønne Basar [største basar i Almaty] for at have det derhjemme og tilsætte det til mine salater.”
”Dette billede blev taget ved Sairan-reservoiret – dæmningen blev for nylig genåbnet efter en renovering, som tog flere år. Reservoiret er endelig blevet fyldt med turkisblåt vand fra Store Almaty-flod. Jeg tog billedet under min frokosttur og forelskede mig i farverne og skyggerne.”
Det var dog ikke bare det grønne, urbane rum, der imponerede Katja – bjergene, der omgiver byen, var det, der virkelig fik hende til at forelske sig i den:
”Når man går på gaderne, og ser disse enorme, store bjerge med sne og gletsjere, det er virkelig imponerende og det imponerer mig hver gang. Nogle gange, når jeg er stresset på arbejdet, går jeg simpelthen bare ud og kigger på bjergene, og så tænker jeg, at alle disse stressende situationer og problemer er så små i forhold til de her store, store bjerge”
Men bjerge skal ikke bare beundres på afstand. Efter Katja flyttede til Almaty blev hun en erfaren vandrer. En halv time væk fra byens pulserende centrum - hvor der selv med mange træer stadig hænger en tung smog i luften - kan man komme op i bjergene og endelig indånde let og frisk luft.
"Dette billede blev taget i omkring 3.500 meters højde midt på sæsonen. Jeg elskede at være over skyerne og ville gerne bevare dette minde."
”Jeg kan virkelig godt lide bjerge generelt. Der er mange mennesker, som bor i Almaty, og som slet ikke går op i det. Som regel tager de lokale ikke i bjergene. Når jeg tager på vandretur, har jeg altid mange mennesker med mig. Enten en guide eller venner. De fleste af dem, der tager med, er faktisk folk, som kommer hertil fra andre lande eller byer. De lokale siger bare: hvorfor skulle jeg bruge så lang tid på det?“
Almaty og Kasakhstan som land er et sted med mange facetter, hvor Katja både oplever den storslåede bjergkæde og de kasakhiske stepper, men også det moderne urbane rum med kunst og kultur.
”Det, jeg virkelig godt kan lide her, er kulturlivet. Det er i forandring og udvikler sig meget – nye museer åbner, og der sker hele tiden ting som filmvisninger, festivaler og lignende.”
"Jeg blev virkelig overrasket over at se denne installation med spejle midt på en blomstrende græsplæne. Dette billede indfanger virkelig stemningen af Almaty i maj – en samtidsinstallation omgivet af frodigt grønt og blomstrende valmuer i forgrunden, med en historisk bygning i baggrunden."
Katjas billeder er en manifestation af hendes dagligdag, hvad hun holder af, og hvad fascinerer hende. Det er naturen, hun er så tæt på. Det er muligheden for at se helt nye landskaber, end hvad hun kender hjemme fra Moskva, huske tilbage på de minder, hun har opbygget i Almaty, og den kærlighed til den kasakhiske natur, hun har fået de sidste fire år.
”Som regel planlægger jeg ikke at tage ud og fotografere. Jeg kan godt lide at fange øjeblikket, hvis der opstår et, og jeg synes, det er bedst, når det ikke er planlagt. Det er altså ikke sådan, at jeg tager et sted hen med det formål at tage billeder. Som regel, især i weekenderne, kan jeg bare gå ud uden nogen plan om, hvor jeg skal hen. Jeg går bare, ser tingene og tager billeder af dem.”
Dette billede blev taget ved daggry nær Charyn-kløften – jeg elskede, hvordan farverne langsomt tonede ud på himlen. Desuden er stepperne et af mine foretrukne steder at tage hen for at koble af. At køre 3–4 timer, bogstaveligt talt ud midt i ingenting, hjælper mig med at slippe hverdagens stress.
"Dette er en typisk udsmykning af en jurte – et traditionelt nomadisk, transportabelt hjem, som har været den primære boligform i Centralasien i tusindvis af år og stadig er meget udbredt. Folk bor fortsat i jurter i fjerntliggende områder, og man kan nemt finde en jurte til leje, både som Airbnb og endda som konference- eller mødelokale. Det var også tilfældet her – vores virksomhed lejede en jurte til en strategisession tilbage i september."
Som en tilflytter til Kasakhstan, er det ikke sat i sten, at Katja bliver i landet. Mange af hendes venner har valgt at flytte videre til et nyt land. På grund af visumregler mellem Rusland og Kasakhstan, har det været nemmere for russere at flytte hertil efter krigen i Ukraine, og derfor har mange af Katjas venner brugt Almaty, som en slags mellem station inden de er taget videre til en ny by typisk i Europa. Spørgsmålet om en fraflytning er derfor også et spørgsmål Katja får.
"Jeg har foreløbig ingen planer om at tage et andet sted hen. Jeg er ikke sikker. Jeg kan ikke sige, at jeg vil bo her for altid, hele livet. Men indtil videre holder jeg virkelig af at være her. Jeg føler mig hjemme her."
