Korruptionsbekæmpelse under pres i Rumænien

Rumænien martres fortsat af korruption. I den netop offentliggjorte årsrapport for 2025 giver Transparency International landet en score på 45 og en placering på nr. 70 ud af 181 lande. Det er lidt lavere end i 2024 og mellem de to afrikanske lande Benin samt São Tomé og Príncipe. Med andre ord en kedelig placering for et medlem af EU. Den eneste trøst, Rumænien kan få øje på, er, at landets to naboer Ungarn og Bulgarien ligger endnu lavere. For EU er det en skuffelse, da Europa-Kommissionen siden 2007 aktivt har søgt at støtte Rumænien i kampen mod den kroniske korruption. 

Korruption på højt niveau

På Wikipedia findes et skema, der giver et godt overblik over omfanget af “high level” korruption i landet: Siden år 2000 er mindst 70 højtstående personer blevet dømt for korruption. Langt de fleste domme faldt mellem 2010 og 2020 og omfattede sager med ministre, direktører, departementschefer, borgmestre, parlamentsmedlemmer, dommere og europa-parlamentsmedlemmer. Kort sagt var hele den politiske, administrative og økonomiske elite repræsenteret.

Skemaet viser de tilfælde, hvor det juridiske system har været i stand til at retsforfølge lovovertræderne. Derfor kan der også være et mørketal, hvor tilfælde af korruption ikke opdages og sanktioneres. Men hvorom alting er, viser skemaet for det første, at “high-level” korruption er udbredt. For det andet viser tabellen også, at Rumænien aktivt bekæmper korruption og sender mange fra landets egen elite i fængsel i årevis. Det kan betragtes som en bedrift, at et nyt og skrøbeligt demokrati formår at sende flere ministre og VIPer i fængsel. Den store indsats skete især fra 2010 til 2020 og står i stærk kontrast til situationen i dag.

Fænomenet Laura Kövesi

At det i nullerne og i tierne lykkedes at dømme snesevis af lovovertrædere skyldes ikke mindst den daværende leder af den nationale antikorruptionsmyndighed, DNA (Directie Nationala Anticoruptie), Laura Kövesi. 

Anklagemyndigheden og domstolene havde under Kövesis ledelse fra 2013 til 2018 i vidt omfang frigjort sig fra kommunisttidens partistyrede retsvæsen. I den periode blev talrige medlemmer af landets elite sendt i fængsel eller i landflygtighed. Der blev rejst 5.000 korruptionssager, der resulterede i, at 26 parlamentsmedlemmer og 83 borgmestre, ministre og amtsdirektører modtog domme for korruption og embedsmisbrug. Ifølge Venedigkommissionens rapport fra 15. oktober 2018 førte dommene til beslaglæggelse af to milliarder euro, som Rumænien måtte etablere et nationalt agentur (ANABI, Agentia Nationala de Administrare a Bunurilor Indisponibilizate) til at inddrive og administrere.

Kövesis effektivitet gav hende naturligvis fjender i det politiske miljø i Bukarest. Det endte med, at hun i 2018 blev fyret blandt andet med den begrundelse, at hun havde samarbejdet med den rumænske sikkerhedstjenestes, Securitate, efterfølger SRI. I opklaringen af visse sager havde man benyttet sig af deres ydelser i forbindelse med aflytninger. Reelt var årsagen dog, at hun retsforfulgte og fik dømt for mange højtstående politikere og embedsmænd. Kövesi søgte herefter stillingen som chef for EPPO i 2019, den dengang nyetablerede anklagemyndighed i EU. Stillingen opnåede hun på, trods af at Rumæniens regering og parlament med ganske ufine metoder forsøgte at forhindre det.

Det politiske modsvar: Vanskeliggørelse af korruptionsbekæmpelsen

Den rumænske regering forsøgte allerede før Kövesis afgang i begyndelsen af 2017 at indskrænke anklagemyndighedernes muligheder for at rejse korruptionssager. I første omgang skete det ikke ved at lade parlamentet ændre straffeloven, men ved at udstede et dekret, der pudsigt nok fik navnet nr. 13. 

Dekretet lempede reglerne for, hvornår det er strafbart at modtage bestikkelse ved at indføre en bagatelgrænse på 200.000 euro. At modtage penge under denne grænse skulle efter dekretet ikke betragtes som ulovligt. Dekretet indførte også amnesti for en række allerede dømte VIP-personer.

Dekret 13 udløste de voldsomste demonstrationer siden 1989 og betød, at regeringen efterfølgende måtte trække det tilbage. Regeringen og parlamentet måtte ændre de tre justitslove (straffeloven, retsplejeloven og dommerloven), som parlamentet hastebehandlede og vedtog ved årsskiftet 2017/2018. 

Lovene blev kritiseret af oppositionen samt Europarådet og måtte gennem forfatningsdomstolen, før de kunne træde i kraft. Slutresultatet blev, at bekæmpelse af korruption nu blev vanskeligere, især fordi dommerne og anklagere nu kunne intimideres via disciplinærsager. Det skuffede oppositionen, Europarådet, Europa-Kommissionen og europæiske NGOer. 

Bestræbelserne på at mindske omfanget af korruption, der var begyndt i forbindelse med landets optagelse er således endt med at stagnere, særligt efter tilbagerulningen af retsreformen og afskedigelsen af Laura Kövesi i 2018.

EU-medlemskab på betingelse

Sammen med Bulgarien har Rumænien ellers været underlagt streng kontrol siden de to lande fik betinget EU-medlemskab i 2007. Medlemskabet var betinget af, at de kunne vise konkrete fremskridt på korruptionsområdet og for at sikre sig fremdrift på området, etablerede Europa-Kommissionen et kompliceret – og ineffektivt – overvågningsprogram, Mechanism for Cooperation and Verification. Gennem 15 år fulgte Kommissionen udviklingen, forhandlede med repræsentanter for den rumænske regering og rådgav om, hvordan landet skulle forbedre sit kedelige omdømme. 

Det ligger dokumenteret i 15 grundige rapporter fra EU-Kommisionen. Men lige meget ser det ud til at have hjulpet, for korruptionen ligger stadig på et omfattende niveau og er ovenikøbet lidt stigende. For EU må det være beskæmmende at have tre medlemmer – Ungarn, Rumænien og Bulgarien – der ikke har formået at bekæmpe den kroniske og systematiske korruption. 

Det har heller ikke hjulpet, at Kommissionen har tilbageholdt dele af tilskud og lån efter genopretningsplanen. For eksempel er den seneste udbetaling af puljen på 231 millioner euro tilbageholdt. Det er den, blandt andet fordi kravet om reform af pensionssystemet for dommere helt bevidst er blevet forsinket ved at blive trukket gennem alle instanser og til sidst også gennem forfatningsdomstolen. Konklusionen for den rumænske elite synes at være, at de gerne betaler 231 millioner euro, hvis det er prisen for at bevare muligheden for korruption. At det som konsekvens skaber fattigdom for det omkringliggende samfund, kan nok ikke siges tydeligere end dette.

Rumæniens elite: “nu er det nok!”

Offentliggørelsen af Transparency Internationals rapport i 2025  – eller sågar de tidligere rapporter – ser ikke ud til at have gjort indtryk blandt Rumæniens politiske elite. Tværtimod - for nu kan en ny udvikling iagttages i landets retsvæsen: 

For det første undlader man, så vidt det er muligt, at rejse sager, eller også standses påbegyndte retssager med forskellige legalistiske påskud. For det andet trækker man sager i langdrag, i håb om at sagen forældes. For det tredje mildnes sanktionsregimet for de allerede dømte. 

Disse tendenser begyndte for et par år siden og antog i 2025 mere problematiske former. I løbet af 2025 blev en række korruptionsdømte tidligere ministre og VIPer enten løsladt eller fik nedsat deres straffe. Andre har fået standset deres retssager på grund af forældelse, mens enkelte ligefrem har fået erstatning for at have udstået straffe. Der har endda også været tale om, at man ville rejse sager mod de anklagere og dommere, der i sin tid sendte de korruptionsdømte i fængsel.

Det kaprede justitsvæsen

Kontrasten mellem den nuværende situation og de mange domme under Laura Kövesis ledelse i forrige årti er slående. Det ser ud til, at det rumænske retsvæsen nu holdes i stramme tøjler af de aktuelle magthavere. Det ser også ud til, at EUs og det rumænske civilsamfunds forsøg på at fremme retssikkerhed og bremse korruption har lidt et tilbageslag.

Kritiske stemmer i Rumænien ser tegn på, at dele af justitsvæsenet er blevet kapret af skjulte netværk, der vil bremse den i deres øjne lidt for aktive korruptionsbekæmpelse. Det frygtes, at netværket især vil forsøge at bestemme, hvem der ansættes som chefer hos anklagemyndighederne. Justitsministeren fra PSD har netop sendt forslag til præsidenten om at udpege nye ledere til landets tre anklagemyndigheder, Generalanklageren (PICCJ), Antikorruptionsanklageren (DNA), Anklagemyndigheden for organiseret kriminalitet og terrorisme (DIICOT).

Forslag til de nye ledere er sendt til underskrift hos Præsident Nicușor Dan fra reformpartiet USR, og der er tradition for, at præsidenten følger indstillingerne. Det, kritikerne frygter, er, at de nye ledere i visse sager helt vil undlade at rejse tiltale. 

Da kompetencen til at rejse tiltale tilhører de nævnte institutioner, kan det derfor helt bremse korruptionsbekæmpelsen. Ender ledelsesposterne således med at blive besat af loyalister, vil indsatsen for bekæmpelsen af korruption i landet lide endnu et stort nederlag.