Letland vil droppe Istanbul-konventionen

Baggrunden for beslutningen

Istanbul-konventionen blev vedtaget i 2011 for at styrke kampen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet. Den forpligter medlemslandene til at forebygge overgreb, beskytte ofre og retsforfølge gerningsmænd.

Konventionen er udarbejdet af Europarådet og blev vedtaget i Istanbul – deraf navnet. Kritikere i Letland siger, at de ikke er imod at beskytte kvinder mod vold, men mener, at landets egne love allerede er tilstrækkelige. Den stærke modstand retter sig især mod konventionens definition af køn.

Køn er i konventionen defineret som:

”Socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre, aktiviteter og egenskaber som et givent samfund anser for at være passende for kvinder og mænd.”

Det er især denne sætning, som får modstanderne til at forkaste hele konventionen. Dette punkt tages som udtryk for, at køn ikke er defineret som biologisk køn. Det har også været diskuteret om ordet køn i det hele taget er oversat korrekt til lettisk i tekstens lettiske udgave.

Spørgsmålet er ikke et centralt punkt i konventionen, men det er det springende punkt for modstanderne. Der er dog også andre punkter, som modstanderne fortolker meget vidt og bruger til skræmmebilleder, som er rent opspind.

Der har således i sociale medier været historier fremme om, at konventionen skulle stille krav om undervisning i kønsskifte og andre emner i skoler og børnehaver, hvilket der intet står om i konventionen.

Letland underskrev konventionen i 2016, men den skulle også ratificeres af parlamentet, Saeima, for at være gyldig, hvilket tog sin tid.

Efter ønske fra en gruppe af parlamentsmedlemmer undersøgte landets forfatningsdomstol om konventionen var i overensstemmelse med forfatningen. Forfatningsdomstolen kom i 2021 frem til, at konventionen ikke var i modstrid med forfatningen.

Efter fem timers debat blev ratificeringen besluttet af Saeima for knap to år siden, den 30. november 2023.

Andre landes ratificering

Tyrkiet var den første stat til at ratificere konventionen tilbage i 2012, men de trak sig ud af konventionen i 2021, som hidtil eneste stat.

Gennemføres Letlands udtræden, så vil Letland være det første EU-land, der træder ud af konventionen.

I 2020 var der politiske grupper i Polen, der ønskede Polens udtræden af konventionen, og den daværende PiS-regering besluttede at lade forfatningsdomstolen undersøge om konventionen var i modstrid med Polens forfatning. Inden der kom en afgørelse skiftede regeringsmagten i Polen, og Donald Tusks regering besluttede at droppe idéen om udtræden.

Da Polen luftede planer for eventuel udtræden i 2020 blev det stærkt fordømt af andre EU-lande og landet blev advaret om, at det kunne få konsekvenser for EU-finansiering til Polen.

Også i Letlands tilfælde har andre lande stærkt opfordret landet til ikke at træde ud af konventionen. For eksempel har de nordiske landes parlamentsformænd skrevet et fælles brev til deres kollega fra Letland, Daiga Mieriņa, hvor der udtrykkes bekymring for, at Letlands udtræden ville sende et ugunstigt signal om landets orientering.

Efter Letlands beslutning har Estlands højrepopulistiske parti EKRE påbegyndt en kampagne med bl.a. underskriftsindsamling for også at forlade Istanbul-konventionen. Men idéen har ikke støtte fra noget andet parti i parlamentet og har dermed ingen udsigt til at blive vedtaget. Estlands premierminister Kristen Michal fra det liberale Reformparti kritiserede i skarpe vendinger Letlands beslutning.

Modstanderne

Saeimas forkvinde, Daiga Mieriņa, er medlem af partiet ZZS, der er med i den nuværende regeringskoalition under den ligeledes kvindelige premierminister Evika Siliņa fra det liberale parti ”Den nye Enhed”.

Daiga Mieriņa har i denne sag sammen med medlemmer af sit parti stemt med oppositionen for en udtræden af konventionen.

Det til trods for, at både hun og partiet for to år siden i november 2023 var med til at stemme for ratificering af Istanbul-konventionen.

Det siges dog, at partiet dengang stemte for for at sikre sig en plads i koalitionen, som det har været en del af siden 2023. Eftersom der skal være parlamentsvalg i 2026, er holdningsændringen formentlig et udtryk for, at partiet håber på at vinde stemmer på at være for udtræden.

ZZS

ZZS står for Zaļo un Zemnieku Savienība, hvilket betyder Forbundet af Grønne og Bønder - i sig selv et noget usædvanligt forbund - men det oprindelige grønne parti har faktisk i 2022 forladt forbundet, der dog stadig har bevaret sit navn...

Partiet er kendt for at være finansieret af oligarken Aivars Lembergs, der i 2022 fik en femårig fængselsdom for korruption, som han blev løsladt fra mod kaution efter et år.

Dette parti blev altså tungen på vægtskålen, men initiativet til loven om udtræden kom fra et af oppositionspartierne, ”Letland på førstepladsen”.

Derudover er det store højreorienterede oppositionsparti ”Den nationale Alliance” også for udtræden af Istanbul-konventionen, sammen med nogle mindre partier.

Bemærkelsesværdigt er det, at partiet ”For Stabilitet”, der overvejende vælges af russisktalende vælgere og er uenige med højrefløjspartier som National Alliance om det meste, i netop denne sag er på samme side.

Kampagner, der spreder omstridte påstande om Istanbul-konventionens påståede “køns-ideologi”, ligger tæt op ad russisk propaganda om vestlig dekadence og forfald.

Endelig beslutning udskudt

Både før og efter beslutningen den 30. oktober 2025 var der i Letland store demonstrationer for at blive i Istanbul-konventionen. Letlands præsident skal formelt stadfæste vedtagne love og har mulighed for at sende en vedtagen lov tilbage til parlamentet med opfordringer til at overveje ændringer.

Dette blev præsidenten opfordret til at gøre, og det var også det præsident Edgars Rinkēvičs gjorde, idet han besluttede at sende loven tilbage til parlamentet den 3. november.

Men hvis parlamentet beslutter at vedtage loven igen, så kan præsidenten ikke afvise loven i anden omgang og er nødt til at godkende den. Præsidenten besluttede at sende loven tilbage med en opfordring til at genoverveje, især på grund af betydningen for Letlands relationer med andre stater i det europæiske samarbejde.

Han foreslog, at det bliver det nye parlament efter valget til Saeima i 2026, der skal stemme om loven igen.

Dette blev godkendt af det nuværende parlament, som dermed har givet beslutningen videre til sine efterfølgere. Valget er i efteråret 2026, så udsættelsen er på 11 måneder. Det kan dermed forventes, at emnet vil blive en vigtig del af valgkampen.

Det nylige danske kongelige besøg var en symbolsk markering af det tætte samarbejde mellem de nordiske og baltiske lande siden 1991. En eventuel udtræden af konventionen ville passe dårligt med, at Letland bekender sig til de samme værdier som de nordiske lande.

Magasinet rØSTs baltikum-redaktør, Mads Michael, kommer til at følge udviklingen.

Mads Michael Hastrup Nilsson har boet i Letlands naboland Estland i 29 år og beskæftiget sig med de baltiske lande i over 35 år. Han har skrevet bogen ”Letland – Historie og seværdigheder” og tidligere bogen "Estland før og nu – Portræt af det mest nordiske land i Baltikum".