Piiift!” lyder det fra Dinamo Stadion, idet dommeren fløjter kampen af. Det er lørdag den 15. november 2025, og Georgien har netop tabt til Spanien. De georgiske spillere forlader banen med sænkede hoveder - de skal ikke med til VM i fodbold denne gang.

Alligevel vil der om bare 4 timer igen være fyldt med liv. For det er weekend, og Bassiani åbner dørene ved midnat.

Macho ovenpå - techno nedenunder

På stadionet findes der nemlig to verdener, som er langt fra hinanden, men her blot er adskilt af etagehøjde: Overetagen fungerer som nationalarena for rugby, fodbold og machokultur, og  kælderen gemmer på Bassiani – en natklub med queerfester, bygget op omkring resterne af en sovjetisk swimmingpool.

Hver weekend strømmer folk hertil og danner en bølgegang af mennesker, der synkroniseret svajer fra side til side til lyden af techno. I bølgen findes en dualitet: Den bevæger sig som en enhed, men strobelys flimrer i mørket og oplyser i glimt enkelte personer.

Bassiani er i dag blandt verdens mest anerkendte technoklubber og afspejler den rivende udvikling, Georgien har gennemgået siden Sovjetunionens fald i 1991. Det er en fortælling om forandring, vedholdenhed og frigørelse.

I Georgien er dette et af de få steder, hvor marginaliserede mennesker kan udtrykke sig frit. Men disse rum er i fare.

“Specialstyrker trådte ind i Bassiani med maskingevær”

I en taxa er jeg på vej mod et andet af disse rum: Success Bar. På bagsædet sidder to venner og en georgisk fotograf ved navn Mzesu, som vi har mødt tidligere på ugen. Mzesu fortæller højlydt om dengang, hun arbejdede på en bar i det område, vi er på vej imod. En skelsættende dag for queer-miljøet, technoscenen og georgisk historie som helhed - Rave Revolutionen i 2018: “Specialstyrker trådte ind i Bassiani med maskingevær og hev folk ud.”

Under foregivende af at lede efter narkohandlere stormede georgisk politi de to største technoklubber i Georgien: Bassiani og Café Gallery. Klubberne blev lukket ned, festdeltagerne smidt ud, og ejerne arresteret.

💡
Vil du støtte uafhængig journalistik og produktionen af en artikel som denne? Så kan du støtte os med en valgfri skilling her.

Et modoprør brød ud blandt klubbernes gæster, og da nyheden bredte sig, stoppede andre klubber deres fester og opfordrede klubdeltagere til at støtte protesterne. Klubmiljøet rottede sig sammen, og under slagordene "we dance together, we fight together" fulgte en stor ravefest lige foran Georgiens parlamentsbygning.

Men trods modstanden og dagens velklingende navn udeblev revolutionen. Mzesu fortæller videre i taxaen:

“Rave Revolution min røv. Højreekstremister startede voldelige moddemonstrationer, og vi måtte eskorteres af politiet og sættes af uden for byen for at komme i sikkerhed.”

Revolution blev det altså ikke til, men hvordan står det så til i dag syv år senere?

Hovedstaden Tbilisi (til venstre) og Bidzina Ivanishvilis ejendomskompleks skuende over byen (toppen af bjerget til højre). Foto: Benjamin Krog

Oligarken i midten af det hele

Den interne splittelse og konflikt i Georgien er yderst kompliceret og har mange tråde, men en betragtelig del af dem fører unægteligt tilbage til Bidzina Ivanishvili; en oligark med en formue svarende til en tredjedel af Georgiens BNP og stifter af Georgiens Drøm, det regerende parti siden 2012. Dengang var Georgien ellers på vej i en positiv retning for queermiljøet.

Et stærkt civilsamfund pegede mod EU-medlemskab og et mere progressivt samfund, men denne udvikling har i de senere år taget en drejning.

I oktober 2024 blev Georgiens Drøm under kontroversielle omstændigheder genvalgt - et valg, som mødte stærk kritik fra internationale valgobservatører som OSCE og IRI.

Den 28. november 2024 indstillede man sit EU-kandidatur for de næste fire år, til trods for at meningsmålinger fra marts samme år viste, at 81 % af befolkningen var for et EU-medlemskab.

Beslutningen udløste omfattende, daglige demonstrationer, som landets natklubber støttede ved kollektivt at strække i over en måned.

Protesterne, der aldrig stopper

Tsontne Ivanishvili (i midten), søn af Bidzina Ivanishvili, til en pro-Georgiens Drøm demonstration tre dage før valget i 2024. Foto: Benjamin Krog

Protesterne har nu stået på i over et år, men Georgiens Drøm har i de seneste år vedtaget en række love, som ifølge internationale organisationer og civilsamfundsaktører har indskrænket civilsamfundets arbejdsbetingelser.

Lovgivningen er af flere observatører blevet sammenlignet med tilsvarende tiltag i Rusland. Samtidig har kritikere peget på, at udviklingen har haft negative konsekvenser for rettigheder og vilkår for LGBTQ+-personer i landet.

💡
Vil du støtte uafhængig journalistik og produktionen af en artikel som denne? Så kan du støtte os med en valgfri skilling her.

Loven om familieværdier

Kort før valget i 2024 blev “Loven om familieværdier og beskyttelsen af mindreårige” indført. Den fastlægger, at der kun eksisterer mand og kvinde, og at dette bliver bestemt ved fødslen. Identificerer man sig som et andet køn end det, man fik tildelt ved fødslen, eller er man andet end heteroseksuel, er det nu ulovligt at gifte sig, adoptere eller holde offentlige forsamlinger såsom pride.

Samtidig blev positive fremstillinger af køns- og seksuelle minoriteter bandlyst i både medier og undervisning.

Ifølge Mariam Guliashvilli, kommunikationsansvarlig for Equality Movement, Georgiens største queerorganisation, er denne lov “fuldstændig propagandistisk og søger at fremstille LGBTQ+-miljøet som en trussel mod samfundet”.

 Derudover indeholder loven paragraffer, som er direkte målrettet transpersoner: de er frataget retten til juridisk kønsskifte og kønsbekræftende behandling, hvilket reelt forbyder kønsbekræftende behandling og kan tvinge transkønnethed ud i det skjulte.

En stor del af miljøet har efterfølgende måttet forlade landet, fortæller Beka Gabadadze, forperson for Temida, en organisation, som kæmper for transrettigheder. Om loven siger han: “Det er meget tydeligt, at vores miljø gøres til syndebuk.”

Som et sidste slag blev betegnelsen “køn” fjernet fra alle offentlige dokumenter og lovgivning, hvilket fjerner grundlaget for at retsforfølge hadforbrydelser mod LGBTQ+-personer. Dagen efter lovens indførelse blev Kesaria Abramidze - en af Georgiens mest kendte transpersoner - myrdet.

Det er vilkår som disse, der har skabt behovet for steder, hvor minoriteter kan mødes i fred.

En metaldør og et løfte om sikkerhed

Tilbage i taxaen har Mzesu fortalt færdig om Rave Revolutionen, og trods det ømtålelige emne er stemningen god. Det er daglig kost for georgiere, der er en del af queer-miljøet. Det er en resiliens opbygget af deres hitstorie; fyldt med revolutioner og ikke-revolutioner

Vi drejer af ned ad en smal sidegade. Barerne ligger tæt, deres afdæmpede lys lokkende bag glasfacaderne, og hver indgang prydes af et barskilt som en stille invitation. Men ét enkelt sted ses kun en metaldør, ledsaget af en bredskuldret dørmand. Her ligger Success Bar -  stedet, vi var på vej imod: Georgiens første homobar.

Nia Gvatua

Jeg mødes med barens ejer, Nia Gvatua, ude foran for at gå til et mere afdæmpet sted i nærheden. På vejen må vi standse ved så godt som hvert tredje menneske, hun møder på vejen, for at hilse og sige hej. Det er tydeligt at mærke, at hun er en vigtig figur i dette miljø.

Nia Gvatua, “Mother”, ejer af Success Bar. Foto: Benjamin Krog

Jeg fornemmer en vis skepsis hos hende; hun spørger mig, hvor jeg kommer fra, og hvorfor jeg gerne vil tale med hende. Men da Nia finder ud af, at jeg er ”på den rette side”,  åbner hun op, og jeg bliver omfavnet af en hjertevarme så kærlig, at den kun kan forstås i lys af hendes kælenavn: “Mother”.

Passende for en person, der med Success Bar har skabt en stamme, der har samlet alle queer-miljøets grene på ét sted. Det var også hendes mål fra starten:

“Før samledes bøsserne, de lesbiske, transpersonerne og så videre i deres egne grupper… Der manglede et sted, hvor hele queer-miljøet kunne samles.”

For Nia har det aldrig handlet om penge. Hendes kriterium for succes har været at skabe et rum, et såkaldt safe space, hvor queerpersoner kan møde hinanden i ly for den stigmatisering og diskrimination, de møder i resten af samfundet. Målt på den parameter er Nia Georgiens mest succesfulde person.

I kølvandet på det seneste års lovgivning lyder hendes vurdering:

“Jeg vil skyde på, at 60-80 % af miljøet er flyttet… men det har gjort, at dem, der er tilbage, har et endnu tættere bånd”.

Og det kan man mærke, når man træder ind på Success Bar.

I entréen mødes man af en rød glød, som følger med videre ind i hjertet af baren, hvor en stor lysekrone kaster sin glans over en hulning i lokalet. Det er et aflangt rum med en balkon til den ene side og en ophævet loungestribe til den anden.

Her er smalt og intimt, og hvor væggene ikke er flankeret af røde gardiner, hænger spejle og mannequin-kroppe i forskellige former. For enden af lokalet emmer et blåt lys fra baren og mødes med det røde i spejlenes refleksioner. En spændt summen breder sig blandt gæsterne, som har stillet sig langs rummets kanter. Om lidt skal der være dragshow.

Dragshow

Aftenens dragqueen, Sasikvdilo Napasi, træder ind iført høje hæle, stribede gamacher og en tiara på toppen af sit røde, vindblæste hår. Hun slentrer hen ad balkonen til tonerne af Paramores “Misery Business” og kan bedst beskrives som en ekstravagant udgave af bandets forsanger Hayley Williams.

Dragqueenen Sasikvdilo Napasi (“Dødeligt Puf” på dansk - hun forsikrer mig senere, at det klinger bedre på Georgisk) under en performance på Success Bar. Foto: Mariam Giunashvilli (Mzesu).

Da sangen når sit klimaks, og Hayley synger “Just watch my wildest dreams come true”, springer Sasikvdilo Napasi fra balkonen ned mod hulningen. Et spring, som ude i samfundet havde været i det uvisse, men som her mødes med jubel og glædesudbrud. Dette er, hvad safe spaces som Success Bar og Bassiani kan. Mens regeringen indskrænker LGBTQ+-personers rettigheder og frarøver dem deres drømme ude i offentligheden, lever de videre herinde.

Forfatterens efterord

Under min rejse til Georgien mødte jeg en bred vifte af mennesker fra queer-miljøet, som på hver deres måde gjorde et dybt indtryk på mig. Giver man dem ordet, strømmer det frem som en flod – om deres nuværende situation, men også om Georgiens kulturelle rigdom, dets stolte traditioner og dets fascinerende, til tider stormfulde historie.

LGBTQ+-personer i Georgien har skullet modstå mange storme, og også denne vil passere. For hos dem mødte jeg en vedholdenhed, som ikke lader sig overdøve. Selv hvis Georgiens Drøm tvinger de pulserende rytmer i klubberne og barerne til at forstumme, vil de aldrig være i stand til at slukke modstanden, der banker i de georgiske hjerter.

Denne artikel er en del af artikelserien "Fragmenter af Georgien", udarbejdet af en gruppe unge danskere, der i efteråret 2025 rejste til Georgien på studietur.

Kom med til event den 10. januar - og lær mere om Georgien!

Magasinet rØST præsenterer fotoudstilling og fysisk magasin den 10. januar 2025 på Frederiksberg. Kom med og få et glas georgisk vin!

💡
Vil du støtte uafhængig journalistik og produktionen af en artikel som denne? Så kan du støtte os med en valgfri skilling her.
Linket er blevet kopieret!