To måneder før valget fængsles en af Moldovas mest omtalte regionsledere. Den 38-årige Evghenia Guțul er siddende guvernør ("Bashkan") for den selvstyrende territoriale enhed Gagausien i det sydlige Moldova. Og hun er nu anklaget for ulovlig finansiering af det forbudte pro-russiske Șor-parti og dokumentfalsk.
Guțul blev tirsdag dømt af en domstol i Chișinău – blot få måneder før Moldovas afgørende parlamentsvalg i september - det har udløst fordømmelser fra Kreml, protester i både regionen Gagausien og i Moldovas hovedstad Chișinău, og anklager om politisk forfølgelse fra Guțuls egne støtter.
Guțul har konsekvent afvist anklagerne og kaldt sagen en "politisk massakre" og kommer med en advarsel om, at dommen udgør "et slag mod demokratiet" og en trussel mod enhver, der udfordrer Moldovas pro-vestlige lederskab.
For regeringen i Moldova kan dommen ses som en markering af et afgørende opgør med russisk indflydelse i landets sydlige region i en tid præget af sikkerhedspolitiske spændinger.
En figur med symbolsk vægt
Evghenia Guțul blev valgt som guvernør i Gagausien i 2023 som kandidat for Șor-partiet, der året efter blev opløst af forfatningsdomstolen for at udgøre en "trussel mod den nationale suverænitet". Hun har offentligt bakket op om tætte forbindelser til Rusland, og under sin korte embedsperiode har hun repræsenteret en markant kontrast til præsident Maia Sandus pro-europæiske og reformistiske linje.
Anklagemyndigheden hævder, at Guțul fra 2019 til 2022 modtog millioner af euro fra Rusland til brug i valgkampe og organisatorisk arbejde i Șor-partiet. Pengene skulle efter sigende være overført af en "organiseret kriminel gruppe" – en formulering, der placerer sagen i krydsfeltet mellem korruption, sikkerhed og udenlandsk indflydelse.
Guțul afviser alle anklager og har konsekvent betegnet sagen som politisk motiveret.
Ifølge Balkan Insight kommer Guțuls dom på et politisk meget sensitivt tidspunkt for Moldova her før parlamentsvalget, der finder sted den 28. september 2025 og konstaterer, at Moldova er enormt splittet mellem pro-europæiske og pro-russiske fraktioner.
Dommen mod den pro-russiske guvernør vil kunne marginalisere den pro-russiske opposition og sikre en mere ensrettet valgkamp for Maia Sandu og hendes regering.
Sagen falder sammen med en bredere tendens i Moldova, hvor regeringen under Sandu har intensiveret indsatsen mod russisk indflydelse i både medier og politik. Regeringen hævder, at det handler om at beskytte demokratiet – kritikere mener , at demokratiske principper risikerer at blive udhulet i forsøget på at bevare dem.
Evghenia Guțul har udtalt, at hun vil anke dommen.
Uanset om Evghenia Guțul er skyldig i de anklager, hun er dømt for, eller ej, er det politiske signal klart: Moldova er et land i intens transformation, hvor spørgsmålet om tilhørsforhold – til EU eller til Rusland – og nationalt selvbillede er til forhandling.
Guțul-sagen udgør ikke kun et lokalt opgør i en fjern autonomi. Den er også et spejl af den europæiske periferi anno 2025 – hvor demokratiets spilleregler i stigende grad sættes på prøve af krig, sikkerhedspolitik og interne spændinger.
Du kan læse mere om Moldova i artiklen her:
Viktoria Fuglsang Semenova
Gagausien ligger mellem Ukraine og NATO-medlemmet Rumænien og er hjem for 140.000 indbyggere - hovedsagligt etniske tyrkere kaldet gagausere.
Trods deres tyrkiske rødder er gagauserne ortodokse kristne og adskiller sig dermed fra den muslimske befolkning i Tyrkiet. Folket udvandrede i begyndelsen af 1800-tallet til Det Russiske Kejserrige, og Gagausien og dets befolkning har lige siden haft en tæt forbindelse til Moskva. I regionen er flere pro-russiske, og størstedelen af indbyggerne taler russisk i deres daglige liv, udover gagausisk, der tilhører den sydvestlige gren af de tyrkiske sprog.
Siden autonomiens etablering i 1994 har regionen haft egne institutioner og en vis grad af selvstyre.
