I dag er det påskesøndag. Mange danskere skal til påskefrokost med familien. Nogle klippe-klistrer gækkebreve med børnene eller venter besøg af påskeharen.
Påsken fejres over hele verden, og de kommende dage byder på masser af festligheder, både hjemme i Danmark og i udlandet. Det samme gør sig gældende i Østeuropa, hvor påsken fejres i stor stil, og traditionerne er mange og både skæve, sjove og charmerende.
Georgien
I Georgien er påsken en af årets mest betydningsfulde højtider, og forberedelserne dertil varer hele syv dage. Den såkaldte “hellige uge”, som ugen op til påsken kaldes, indledes Palmesøndag, hvor hjemmene pyntes med stedsegrønne grene som symbol på de palmer, der blev lagt for Kristus fødder under hans indtog i Jerusalem.
I løbet af ugen man for at forberede traditionelle retter, bage det søde påskebrød paska og farve æg, oftest røde, som symbol på Kristus lidelse og opstandelse.
Et andet påskeritual er at rulle et rødt æg hen over jorden, hvilket symboliserer Kristus triumf over døden.
Begyndelsen på påskefejringen markeres ved en midnatsmesse natten til påskesøndag, hvor mange familier medbringer en kurve med mad, som velsignes i kirken og spises påskemorgen. Om morgenen på påskesøndag er det kutyme at bruge hilsenen ”Kristus er opstanden”, hvortil der svares ”Ja sandelig opstanden”.
Mandagen efter påske er det tradition at besøge kirkegården for at mindes og ære afdøde slægtninge. Her tændes lys ved gravstederne, og ritualet at rulle et rødt æg hen over en afdøde slægtnings grav med hilsenen ”Kristus er opstanden” udføres, hvorefter der både skåles og bedes for de afdøde.
Tjekkiet
I Tjekkiet er færre af påskens traditioner religiøst forankret, men har derimod rødder i gamle, hedenske forårsritualer. Det handler om at “puste nyt liv” i både krop og sind efter en lang vinter.
En af de mest opsigtsvækkende traditioner er pomlázka. Påskemandag går mænd og drenge fra hus til hus med flettede pilegrene pyntet med farverige bånd og “pisker” kvinder og piger let på benene; et hedensk ritual, som siges at bringe sundhed, ungdom og frugtbarhed i det kommende år. Som tak kvitterer kvinderne med de smukt pyntede påskeæg kraslice, som er et symbol på nyt liv.
Skærtorsdag kaldes i Tjekkiet for “grøn torsdag”, og her spiser man traditionelt grønne grøntsager, ofte spinat, kål eller urter, som symbol på sundhed og forårets spirende liv. Derudover kan man, som en del af nyere tjekkisk tradition (2005), skåle i zelené pivo, som er en grøn øl, der udelukkende produceres til Skærtorsdag.
Polen
En af de vigtigste og mest elskede påsketraditioner i Polen er święconka, den kirkelige velsignelse af en påskekurv med mad, som foregår i kirken lørdagen før påske. Kurven indeholder typisk æg, brød, skinke eller pølse, salt og peberrod, og hver madvare har en unik, symbolsk betydning. F.eks. er æg symbol på livet og Kristus genopstandelse, hvorimod salt symboliserer renselse.
Indholdet af den velsignede påskekurv indtages i familiens skød om morgenen påskesøndag, hvor måltidet indledes med, at familiens ældste deler stykker af de velsignede æg ud med ønsket om en glædelig påske. Påskemandag fejres Lany Poniedziałek, “våd mandag”, og både unge og gamle deltager i ritualet Śmigus-Dyngus, hvor der sprøjtes eller stænkes vand over hinanden, en skik, der symboliserer renselse, fornyelse og livskraft. Traditionen har rødder i gamle forårsritualer, hvor vand symboliserer renselse, frugtbarhed og nyt liv, og er senere blevet koblet til kristen symbolik som dåb og renselse fra synd.
Bulgarien
I Bulgarien er det en central tradition at farve æg, en praksis, som typisk foregår på enten Skærtorsdag eller den såkaldte ”hellige lørdag”, dagen før påsken.
Her er det vigtigt, at det første æg farves rødt, som symbol på Kristus blod. Den ældste kvinde i familien bruger ægget til at slå kors, først før børnenes pande og derefter for de resterende familiemedlemmer, for at sikre sundhed i løbet af året.
I dagene før påske bages også det søde brød kozunak, som et symbol på Kristus legeme. En anden elsket påsketradition, som foregår påskesøndag efter de religiøse ceremonier er overstået, er et æggespil, hvor man at dyste mod hinanden ved man banker hver sit æg mod hinanden, indtil et af æggene går i stykker. Vinderen af spillet er den, som står tilbage med det sidste æg og siges at blive velsignet med held i det kommende år.
Ukraine
En af de mest kendte påsketraditioner i Ukraine er de kunstfærdigt dekorerede påskeæg pysanky. Æggene udsmykkes med detaljerede mønstre og symboler, som hver har sin egen betydning og kan variere fra region til region.
Æggene er ikke blot pynt, men betragtes som små lykkebringende kunstværker, der ofte gives som gaver.Ligesom i flere andre ortodokse lande indledes påsken i Ukraine med en midnatsmesse, hvor kirkerne fyldes med mennesker og levende lys. Mange familier medbringer kurve med mad, som velsignes og senere spise påskemorgen.
Rumænien
I Rumænien indledes påsken med en midnatsmesse natten mellem lørdag og påskesøndag. Her medbringer menigheden stearinlys og venter på det øjeblik, hvor præsten bringer det hellige lys Lumina Sfântă ud i kirken som symbol på Kristus opstandelse.
Præsten tænder først sit eget lys, hvorefter flammen gives videre fra person til person, indtil alle i menigheden har fået tændt deres stearinlys, og hele kirkerummet er blevet fyldt med små, levende lys.
Mange tager lyset med hjem, ofte i små lanterner, da det siges at bringe velsignelse og beskyttelse til hjemmet. I nogle områder i Rumænien, særligt på landet, markeres påskenatten også med bål på en nærliggende bakketop, hvor man ilden holdes i gang helt frem til daggry. I Transsylvanien er det en tradition, at drenge klædt i traditionelle klæder går fra dør til dør og sprøjter parfume på piger og kvinder, for at bringe dem held og skønhed i løbet af året.
