Som en række andre central- og østeuropæiske lande er Polen afhængige af kul som energiforsyning, samtidig med at landet lider under en væsentlig luftforurening, der forårsager et stort antal af for tidlige dødsfald. Som en række andre europæiske lande har Polen også oplevet demokratisk tilbagegang og en stærk politisk polarisering. Hvad er forholdet mellem disse miljømæssige og politiske forandringer? 

Panelet kommer til at udforske forholdet mellem klimabevidsthed, opfattelser af miljøkrisen og det politiske engagement i Polen. Hvordan reagerer de polske politikere på miljø- og klimaforandringer? Hvilken rolle spiller græsrodsaktivisme i politikudviklingen inden for miljøområdet i Polen? Spiller klimabevidsthed og opfattelser af miljøkrisen en rolle i befolkningens politiske ståsted mere generelt? 

Alle disse spørgsmål kan man blive klogere på ved arrangementet hos Center for Applied Ecological Thinking (CApE) d. 17. marts.

Tilmelding sker via CApEs hjemmeside.

Linket er blevet kopieret!