Polen ved en korsvej: Hvem bliver landets næste præsident?

Skrevet af Jens Mørch, chefredaktør polennu.dk

Ved første valgrunde den 18. maj opnåede ingen af kandidaterne over 50 procent af stemmerne. Derfor går polakkerne til stemmeurnerne igen fredag den 1. juni. Kun to kandidater  er tilbage: Karol Nawrocki, støttet af det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS),  og Warszawas borgmester, Rafał Trzaskowski, fra det liberale parti Borgernes Platform (PO). Dette er det ottende præsidentvalg, siden Lech Walesa blev valgt som den første præsident i det nye frie Polen i 1990.

Valgets betydning for Polens fremtid 

Da det polske præsidentembede står i vejen for en række beslutninger i det polske parlament  og den polske regering, er valget helt afgørende for de demokratiske reformer i Polen. Den tidligere regering foretog en række tiltag, der blev stærkt kritiseret af EU og som betød, at penge blev tilbageholdt. Det har Tusk-regeringen lovet at rette op på. Beslutningerne er taget, men mange sager er blokeret af præsidenten. Derfor er valget vigtigt for Tusk-regeringen. Går det som målingerne spår, kan Tusk-regeringen sammen med Rafal Trzaskowski få sin lovgivning igennem og få ambassadører formelt indsat på ambassaderne igen. Det ville også have været tilfældet, hvis kandidaterne Szymon Holownia, Magdalena Biejat eller Adrian Zandberg var blevet valgt. 

Warszawa-borgmester er favorit 

Rafal Trzaskowski, borgmester i Warszawa og næstformand i regeringspartiet Borgernes Platform (PO), er den ene af de tilbageværende kandidater. Han har ligget forrest i alle meningsmålinger, som klart har indikeret, at valget ville trække ud i to runder, før det blev afgjort, hvem der flytter ind i præsidentpaladset til august. Rafal  Trzaskowski blev valgt som præsidentkandidat ved en urafstemning i regeringspartiet, hvor  modkandidaten var udenrigsminister Radoslaw Sikorski. 

Rafal Trzaskowski, der er 54 år gammel, stillede også op for fem år siden. Han tabte knebent i anden valgrunde ved det polske præsidentvalg, hvor han fik 48,37 procent af stemmerne, mens præsident Andrzej Duda fik 51,03 procent. Der var anklager om valgfusk, ligesom samtlige tidligere præsidenter mente, at valget skulle udskydes til pandemien var overstået. Men det blev afvist af den daværende regering, der støttede den siddende Andrzej Duda. 

LGBT-venlig by 

Som borgmester i Warszawa udråbte Rafal Trzaskowski byen til at være LGBT-venlig. Den polske hovedstad er historisk set kendt som en åben og fri by. Som eksempel kunne jøderne her være i fred, i modsætning til mange andre steder i Europa op til Anden Verdenskrig. I dag markerer Warszawa sig også ved at være den by i verden, der har flest veganerrestauranter. 

LGBT-frie zoner 

Den venlige og åbne velkomst til LGBT-folket gav dog det siddende regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), anledning til at føre en kampagne for det traditionelle familieliv. I mange områder hvor partiet havde magten, lavede man familieerklæringer; i mange tilfælde også  betegnet som anti-LGBT-zoner eller LGBT-frie zoner. Det var en del af kampagnen mod Warszawa-borgmesteren og LGBT-miljøerne. Paradoksalt er det dog i den forbindelse, at partiformand Jaroslaw Kaczynski (PiS) selv var en kendt skikkelse i Warszawas homoseksuelle miljø op gennem 1970erne. 

Intet er afgjort 

Selvom borgmester Rafal Trzaskowski fører i alle meningsmålinger, så er intet afgjort endnu. I polsk politik kan vinden hurtigt vende. Det skete også, da Donald Tusk stillede op som præsident i 2005. Tusk stod til at vinde, men endte med at tabe anden valgrunde efter et falsk hetz mod ham. Påstanden lød, at hans far havde hjulpet Nazityskland, hvilket siden er blevet tilbagevist. Det falske rygte fik dog polakkerne til at vende ham ryggen, og Lech Kaczynski vandt valget. Tusk er dog siden taget til nåde af de polske vælgere efter de falske anklager. I 2007 blev han polsk statsminister. En post han genindtog igen i december 2023. 

Karol Nawrocki med i anden valgrunde 

Den uafhængige kandidat Karol Nawrocki er også gået videre til anden valgrunde, hvor han skal konkurrere mod Rafal Trzaskowski om posten som præsident. Selv om han er en uafhængig  kandidat, så støttes han af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). At han ikke er officiel PiS-kandidat skal ses i lyset af, at der er afsløret omfattende fusk med valgtilskud under den tidligere regering, og partiet står til at miste sin offentlige støtte. Ved at Nawrocki er uafhængig kandidat, kan han ikke rammes af sanktioner mod partiet PiS. Karol Nawrocki er en 42 år gammel historiker, der fik mange højtstående stillinger under den tidligere PiS-regering. I 2017 blev han chef for verdens største museum om Anden Verdenskrig i Gdansk, og efter fire år blev han direktør for IPN - det polske Institut for National Erindring. Under hans ledelse er IPN brugt flittigt til politiske kampagner, ved at slå modstandere i hovedet  med historiske, korrekte eller ukorrekte beskyldninger. Nawrocki har været i centrum for en  række skandaler og ligger lavt i målingerne, når der tages højde for, at Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) er det største parti i Polen. 

Uklarheder i forfatning 

En polsk præsident er øverstbefalende for de væbnede styrker, og en præsident skal formelt  godkende love fra parlamentet med sin underskrift i lighed med Kongen eller et af kongehusets medlemmer i Danmark. I den polske forfatning er det ikke lysende klart, at det er regeringen, der  tegner udenrigspolitikken. Den uklarhed har givet anledning til problemer i de perioder, hvor præsident og regering ikke er fra samme parti. Og sådan er det lige nu. Præsident Andrzej Duda blev opstillet af det tidligere regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS), som har haft regeringsmagten fra 2015 og frem til 2023. Det seneste parlamentsvalg førte til dannelsen af en ny regering, ledet af partiformand Donald Tusk fra partiet Borgernes Platform (PO), som står i spidsen for en koalitionsregering bestående af flere partier. Trods en klar valgsejr i oktober 2023 og kun én realistisk regeringskoalition, forhindrede præsident Andrzej Duda regeringens indsættelse frem til december samme år. 

Præsident på tværs 

Siden regeringsskiftet har præsidenten nægtet at underskrive flere af de love og initiativer som  parlamentet og regeringen har besluttet – ikke mindst på retsstatsområdet, hvor den tidligere  regering med præsidentens opbakning brød aftaler og principper for demokrati i EU, ifølge anklagerne. De manglende underskrifter har handlingslammet Tusk-regeringen på en lang række områder.  På det udenrigspolitiske område nægter præsidenten at skrive under på udnævnelsen af polske  ambassadører. I cirka 40 lande er der ingen ambassadører eller en ambassadør uden formel opbakning. Danmark er et af de lande, hvor Polen ikke har en ambassadør på grund af præsidentens manglende underskrift. Det politiske kaos håber den siddende Tusk-regering at kunne afslutte, når en ny præsident indsættes og tages i ed den 6. august i år. Det kommer dog helt an på valgets udfald. Hvis ikke regeringspartiets kandidat vinder, er det  mere end sandsynligt, at Tusk-regeringen fortsat vil blive forhindret i at gennemføre sin politik – herunder udnævnelser af polske ambassadører verden over. 

En katastrofe for Tusk og reformerne 

Skulle valget ende med at falde ud til fordel for Karol Nawrocki, så vil Polen formentlig blive  udsat for op til fem års politisk dødvande og interne konflikter, da han vil modarbejde Tusk regeringens politik optimalt. Og det er ikke en spådom - det er den klare melding fra kandidaten. I Danmark kan stemmeberettigede til præsidentvalget i Polen stemme på fem valgsteder over hele landet. 

13 kandidater 

Der var i alt 13 godkendte kandidater, der blev opstillet til første runde den 18.maj. 17 havde  søgt, men kun de 13 blev godkendt. Den endelige liste over de godkendte kandidater fra  valgkommissionen til præsidentvalget den 18. maj i alfabetisk rækkefølge på efternavn er nævnt herunder: Bartoszewicz, Artur - Biejat, Magdalena - Braun, Grzegorz - Hołownia, Szymon - Jakubiak, Marek  -Maciak, Maciej - Mentzen, Sławomir - Nawrocki, Karol - Senyszyn, Joanna - Stanowski,  Krzysztof -Trzaskowski, Rafał - Woch, Marek - Zandberg, Adrian. 

Valgets vinder 

Vinderen af det polske præsidentvalg, der vil blive fundet den 1. juni om aftenen, bliver indsat  som Polens præsident, når Andrzej Dudas præsidentperiode udløber den 6. august 2025. Duda  beskyldes for at have brudt forfatningen, og han vil formentlig blive tiltalt, når hans immunitet  ophører i august. 

Svar på valgdag 

Polsk politik er aldrig kedelig. De første exit polls, der bliver foretaget på afstemningsstederne,  offentliggøres hurtigt, efter at valgstederne lukker – og de er ofte retvisende for det endelige  resultat. Polens præsidentvalg er vigtigt for Polen, men med landets rolle – ikke mindst  sikkerhedspolitisk – er valget ikke kun vigtigt for polakkerne – men for hele Europa.