Vi hører sjældent om Slovakiet i de danske nyheder. Det er et lille land, det ligger relativt langt væk, og det forveksles til tider af nogen stadig med Tjekkoslovakiet.
Hvis Slovakiet engang imellem dukker op i nyhedsstrømmen, er det ofte i forbifarten. Noget med Østeuropa. Noget med nationalkonservatisme. Noget med et attentatforsøg.
Men siden Ukraine-krigen 2022 er Slovakiet mere jævnligt begyndt at dukke op i de europæiske nyhedstjenester og i europæisk politik.
Ikke fordi landet råber højest imod Bruxelles - det har Ungarn taget sig af – men fordi det sammen med netop Ungarn har udvist en bemærkelsesværdig tøven og modstand over for blandt andet EU’s fælles Ruslandsstrategi.
Slovakiet har skruet op for volumeknappen
Slovakiet er et lille EU-land med omkring 5,5 millioner indbygger. Landet deler grænse med Ukraine og trods Slovakiets størrelse, kan dets strategiske placering og stemme i EU’s beslutningsprocesser – især hvor der kræves enstemmighed – give landet mulighed for at påvirke EU’s politik imod Rusland.
Slovakiet har flere gange været åbent imod sanktioner mod Rusland - måske fordi landet i særlig grad er afhængig af energiimport fra Rusland.
Ungarns Viktor Orbán har længe gjort EU-kritik til en del af sit politiske brand, hvor Slovakiet har holdt sig lidt mere i baggrunden - mere forsigtig og til tider tilbageholdende.
Men nu kommer landets premierminister, Robert Fico, på banen med markante EU-kritiske udsagn, som er alt andet end forsigtige og tilbageholdende.
“Hun er en one-trick pony”
I et interview på den slovakiske tv-kanal TA3 siger Fico:
“Jeg vil sige det for første gang, og jeg vil sige det meget tydeligt: Vi er nødt til at udskifte EU’s højtstående repræsentant for international politik.”
Den højtstående repræsentant, der refereres til, er Kaja Kallas, Estlands tidligere premierminister, der i dag er EU’s udenrigschef.
Ifølge Fico fokuserer hun for ensidigt på en anti-russisk dagsorden. Han kalder hende ligefrem en “one-trick pony” - ude af stand til at håndtere verdens mere komplekse konflikter.
EU på vej mod selvudslettelse
I tv-interviewet tegner Fico et dystert billede af den europæiske union. Ifølge ham befinder EU sig i en dyb krise på vej mod politisk selvudslettelse. “Europa har aldrig været så magtesløst som nu,” udtaler han.
Ifølge Fico tilbyder EU i dag intet andet end "had til Rusland" – i stedet for selvstændige, strategiske og fredelige løsninger på internationale konflikter. Han sammenligner unionen med “en haltende hind, der vandrer formålsløst rundt i skoven.”
Ikke alene i kritikken
Og Slovakiet premierminister Robert Fico står ikke alene med sin kritik af EU og dens ledere. I flere europæiske hovedstæder vokser utilfredsheden med EU.
Ungarns premierminister Viktor Orbán har længe udfordret Bruxelles i forbindelse med Rusland og Ukraine og har gentagne gange blokeret fælles EU-beslutninger. Derudover har Ungarns regering ikke tøvet med at sige nej til både migranter og regninger fra Bruxelles.
Italiens premierminister Giorgia Meloni har advaret om, at EU risikerer at forfalde til symbolpolitik og ideologisk selvbekræftelse på bekostning af geopolitiske hensyn, og hun kalder EU for i stigende grad irrelevant.
Og selv inde i EU-institutionerne har kommissionsformanden Ursula von der Leyen måttet forsvare sig mod kritik fra både højre og venstre i Europa-Parlamentet.
Artikuleret kritik
Robert Ficos angreb på EU’s udenrigschef markerer dog et skift i, hvem der tager ordet. Slovakiet - et land, der sjældent fylder meget i den danske eller vesteuropæiske offentlighed - har i stigende grad meldt sig ind i den europæiske debat.
Sammen med lande som Ungarn, Tjekkiet og Italien er Slovakiet blevet en tydelig stemme, hvor skepsissen over for EU-projektet er mere udtalt end nogensinde før.
Ficos udtalelser bør ses som mere end et opgør med EU’s udenrigschef Kaja Kallas. De fortæller, at de interne spændinger i unionen i stigende grad artikuleres åbent.
Denne artikel blev oprindeligt udgivet i Kontrast den 19. januar 2026
