I skyggerne af krigen i Ukraine navigerer Moldova i spændingsfeltet mellem Rusland og Vesten. Det lille land med blot 2,4 millioner indbyggere er grundet sin geografiske placering mellem Ukraine mod øst og Rumænien mod vest klemt inde mellem Ruslands invasionskrig i Ukraine på den ene side og drømmen om at blive en del af det europæiske fællesskab på den anden side.
Moldova overses ofte i lyset af den igangværende krig i Ukraine, men Rusland har ingenlunde tabt landet af syne. Tværtimod er Moskvas interesse og tilstedeværelse blevet tydeligt påvist ved de seneste to valg i Moldova i oktober 2024. Det næste valg er allerede i denne måned, hvor de moldoviske vælgere skal sammensætte et nyt parlament. Den siddende moldoviske regering har rakt hånden ud mod EU i kampen mod Rusland, og det er er i EU's interesse, at Rusland ikke får held med at udvide sin indflydelse i landet.
Moldova har nemlig opnået en betydelig geopolitisk og strategisk værdi. Grundet placeringen mellem Vesten og Rusland fungerer Moldova som en bufferzone mellem de rivaliserende stormagter. Skulle Rusland få mulighed for at fortsætte sin aggressive ekspansionisme ind over de moldoviske grænser fra den pro-russiske udbryderrepublik Transnistrien, stiger truslen mod Vesten som helhed selvsagt yderligere. Derfor er det essentielt at holde et vågent øje med udviklingen i det østeuropæiske land, hvor det kommende valg vil få en afgørende betydning for både landets og Europas sikkerhed.
Den russiske strategi i det post-sovjetiske rum
I århundreder har Rusland brugt bjørnen som et symbol på sig selv, fordi den forbindes med magt, styrke og evnen til at angribe hårdt. På den måde er bjørnen blevet et symbol på Ruslands evne og vilje til at bruge militær magt over for enhver i sin ’interessesfære’. Det har blandt andet været tilfældet siden Tjetjenienskrigene i 1990’erne til annekteringen af Krim i 2014 og senest fuldskalainvasionen af Ukraine i 2022 - for ikke at tale om femdageskrigen i august 2008 mellem Rusland og Georgien.
Ruslands indgriben i sit nærområde er dog ikke udelukkende begrænset til konventionel militær magt. Særligt i Moldova udøver Rusland sin magt ved at operere i gråzoner. Nok har Rusland udstationeret omtrent 1.500 soldater i den moldoviske udbryderregion Transnistrien, men det er ikke den direkte militære trussel, der aktuelt udgør den største fare for Moldova. Rusland prioriterer langt størstedelen af sine konventionelle militære ressourcer i Ukraine. Derfor er Kreml nødt til at tage mindre ressourcekrævende og langt mere kalkulerede og innovative midler i brug fra værktøjskassen for hybrid krigsførelse for at opnå sine strategiske mål i Moldova.
Advarselslamperne blinker: vigtige erfaringer fra 2024
Moldova søgte sammen med Ukraine og Georgien om EU-medlemskab i marts 2022 umiddelbart efter krigens udbrud i Ukraine og modtog senere samme år EU-kandidatstatus. Moldovas pro-europæiske præsident Maia Sandu og hendes regeringsparti ”Partiet for Handling og Solidaritet” (PAS) har EU-integration som erklæret politisk hovedmål. Ved parlamentsvalget i 2021 vandt både Sandu og PAS på deres pro-europæiske dagsorden.
Generelt er den moldoviske befolkning positive over for EU. En national undersøgelse fra sommeren 2025 viser, at langt størstedelen af befolkningen anser EU og Rumænien som Moldovas vigtigste politiske partnere. Da Moldova i slutningen af oktober 2024 afholdte både præsidentvalg og en EU-folkeafstemning, var det således forventningen, at den pro-europæisk dagsorden ville opnå en komfortabel sejr. Sådan gik det imidlertid ikke. Et ja til EU-folkeafstemningen fik marginalt flertal med 50,3 procent af stemmerne over nej-fløjen, som fik 49,5 procent af stemmerne – en forskel på blot 10.000 stemmer. Den smalle sejr kan primært tilskrives den moldoviske diaspora og vælgerne i hovedstadsområdet.
Meningsmålingerne op til valget forudsagde i gennemsnit cirka 55,5 procent til et ja og 39,9 procent til et nej, og dermed ramte de altså betydeligt ved siden af. Samtidig måtte Maia Sandu ud i en anden runde ved præsidentvalget for at sikre sit genvalg. Selvom sejren i sidste ende gik til den europæiske fløj – denne gang – er der grund til at tænde advarselslamperne forud for det kommende parlamentsvalg.
Godt nok har flere omtalt den russiske påvirkningskampagne i Moldova som en “fiasko” efter, at sejren gik til den pro-europæiske fløj. Heriblandt den tidligere amerikanske præsident Joe Biden. Men selvom Rusland ikke lykkedes med at omstyrte de to valg i oktober 2024, kunne de nærmest ikke være kommet tættere på. På trods af stor opmærksomhed på Ruslands gøren og laden i Moldova op til valgene bl.a. fra Moldovas egen regering, EU og USA, så havde Rusland stadig stor held med sin strategi – særligt fordi omfanget af russisk indblanding var på et hidtil uset højt niveau.
Der er intet, der tyder på, at Rusland vil afholde sig fra at opskalere indsatsen ved næstkommende lejlighed. Det er derfor uhyre aktuelt, at erfaringerne fra de to forrige valg tages seriøst, når moldoverne allerede går til stemmeurnerne d. 28. september, hvor landet afholder parlamentsvalg. Det kommende valg vil afgøre, hvorvidt Moldova i fremtiden bevæger sig tættere på Rusland eller EU. Moldovas præsident har generelt kun en symbolsk rolle, da det er regeringen og premierministeren, som sætter den politiske retning. Derfor er det kommende parlamentsvalg ekstremt vigtigt, da Rusland har en stor interessere i, at den næste regering i Moldova bliver pro-russisk, så landet ikke fortsætter sin integration i EU.
Den russiske destabiliserende værktøjskasse
I forbindelse med valgene i fjor stod Rusland bag massive påvirkningskampagner for over 200 millioner euro ifølge regeringen i Chisinau. Et beløb der blandt andet blev brugt på desinformationskampagner, køb af op mod 300.000 stemmer og bombetrusler mod flere valgsteder. Rusland har naturligvis benægtet sin rolle i den forbindelse og anerkender i øvrigt heller ikke valgene i Moldova.
Det moldoviske politi peger særligt på én nøglefigur, som har hjulpet Rusland på vej. Det drejer sig om den retsforfulgte og infamøse oligark Ilan Shor, som har stået bag overførsler svarende til cirka 39 millioner euro til private bankkonti i Moldova. Overførslerne er foretaget i månederne op til valgene i oktober med henblik på at købe stemmer til den pro-russiske fløj. Shor er en højtprofileret politisk figur i Moldova, hvor han tidligere har gjort karriere som borgmester i den mindre by Orhei. Shor har gennem det meste af sin karriere haft tætte forbindelser til Rusland, hvorfor han vandt popularitet blandt den pro-russiske del af befolkningen. Shor er også forbundet til den pro-russiske NGO ”Evrazia”, som via suspekte overførsler til borgere i Moldova har spillet en central rolle i forbindelse med stemmekøbene.
Han har statsborgerskab i Rusland og annoncerede også herfra en ny politisk blok, som samlede en række pro-russiske partier. Men hverken Shor eller hans nyetablerede blok fik godkendelse til at stille op til præsidentvalget i oktober grundet mistanke om ulovlig finansiering. Som følge af en ny lov om forbud mod såkaldte ”efterfølgerpartier” kan Shors nye politiske blok ”Sejr” heller ikke stille op til parlamentsvalget i år. Alligevel forventes det, at han kommer til at spille en signifikant rolle ved valget blandt andet gennem ulovlige stemmekøb, men også idet hans udbredte kampagner på diverse medier kan være med til at tiltrække stemmer til andre pro-russiske kræfter.
Vestlige lande har længe været opmærksomme på Shor, som fortsat er en del af Ruslands hybride krigsførelse og spredning af desinformation i Moldova. Desuden er han også forbundet til såkaldte ”destabiliseringslejre” i Bosnien-Hercegovina, hvor blandt andet moldovere har modtaget træning med henblik på at kunne begå sabotage og hooliganisme i forbindelse med præsidentvalget i 2024. Senest har EU i juli 2025 sanktioneret Shor og andre individer relateret til den infamøse oligark eller hans tidligere politiske parti. Begrundelsen for sanktioneringen skyldes det systematiske stemmebedrag i forbindelse med valgene i 2024. For nyligt blev guvernøren af den autonome region Gagausien, Evgenia Gutsul, også fængslet for ulovlig finansiering af Shors parti gennem russiske midler.
I sit forsøg på at begrænse pro-europæiske kræfters magt i Moldova spreder Rusland også propaganda, der forsøger at udstille Vesten som moralsk korrumperet. Rusland bruger bl.a. mange kræfter på at udstille den såkaldte vestlige ”LGBT-propaganda”, som de mener, ”underminerer nationale værdier”. Derudover spreder de budskaber om, at EU udfordrer nationalstatens suverænitet, og at Moldova risikerer at ende som Ukraine, hvis landet fortsætter sin kurs mod EU-medlemskab. Det florerer bl.a. på de sociale medier, hvor spredningen af desinformation i Moldova fik selskabet META til at fjerne flere Facebook- og Instagramkonti i 2024.
Strategien er stadig aktuel i 2025, hvor mediet TikTok bliver brugt til at udbrede de pro-russiske budskaber – et forhold der i øvrigt også bliver forbundet til Shor. Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har eksempelvis udtalt, at Moldova kan risikere at ende som ”Ukraine 2.0”, og han har desuden svoret, at Rusland vil forsvare sine statsborgere i landet mod den siddende pro-europæiske regering. Budskabet om, at krigen i Ukraine kan brede sig til Moldova, bliver særligt potent i lyset af de talrige gange, hvor moldovisk luftrum er blevet krænket af russiske missiler og droner, foruden det faktum at Rusland som nævnt har 1.500 tropper udstationeret i udbryderrepublikken Transnistrien.
Energileverancer som politisk instrument
Rusland er heller ikke bleg for at udnytte deres tidligere monopol på levering af gas til Moldova og særligt Transnistrien, som i starten af året forårsagede en energikrise. Landet har i årtier sendt gratis gas til Transnistrien, som regionen bl.a. har solgt til subsidierede priser til sin egen befolkning. Den russiske gas er samtidig også blevet omdannet til elektricitet på Cuciurgan-kraftværket i Transnistrien og herefter blevet solgt billigt videre til Moldova. I mange år har kraftværket forsynet Moldova med 70-80 pct. af sit elektricitetsforbrug, men nu har landet været nødsaget til at importere dyrere elektricitet fra EU.
Samtidig har Rusland sendt regningen for den gratis gas til Moldova. Under henvisning til at Moldova ikke har betalt sin gæld til Rusland, har Moskva nægtet at sende mere gas til Transnistrien - også selvom et selvstændigt revisionsfirma fastslog, at Moldova ikke var forpligtet til at betale gælden. Selvom Rusland i bund og grund har forbrudt sig mod den aftale, der tilsiger, at Gazprom er forpligtet til at levere gas til Moldova på trods af, at aftalen om transit gennem Ukraine udløb d. 1. januar i år, beskylder mange den siddende regering i Moldova for ikke at have håndteret situationen rettidigt, hvilket bl.a. har resulteret i forhøjet leveomkostninger for den gængse borger i Moldova. Stigende leveomkostninger er højt på dagsordenen hos mange af de moldoviske vælgere, som beskriver det som det største problem for landet i 2025.
EU forsøgte i den forbindelse at mediere og ønskede således at støtte regionen med en nødhjælpspakke på 60 mio. euro til at håndtere energikrisen på betingelse af, at regionen tog konkrete skridt til at forbedre menneskerettighedssituationen. EU's håndsrækning blev dog afvist af den politiske ledelse i Transnistrien, som i stedet har opnået en midlertidig aftale med et ungarsk firma faciliteret af økonomisk støtte fra Rusland.
EU’s modsvar til den russiske indsats
Den 28. september 2025 vil det vise sig, om Moldova endnu en gang formår at overkomme Ruslands påvirkningsoperation. Som led i at forstærke Moldovas modstandsdygtighed over for Ruslands hybride virkemidler, har EU de seneste år leveret omfattende støttepakker. Det tæller blandt andet en såkaldt vækstplan til en værdi af 1,9 milliarder euro, som skal understøtte samfundsreformer, økonomisk vækst, forbedring af sundhedssystemet og energisikkerhed. Samtidig har EU siden 2021 leveret støtte til Moldovas sikkerheds- og forsvarssektor gennem EU's Fredsfacilitet for 200 millioner euro – eller hvad der svarer til 80 procent af Moldovas forsvarsbudget i samme periode. Endelig arbejder EU's Partnerskabsmission til Moldova (EUPM) med at styrke resiliensen i det moldoviske samfund, foruden at kunne imødegå hybride trusler i form af cyberangreb og desinformationskampagner.
Der er således ingen tvivl om, at Moldova står højt på EU's strategiske dagsorden. Det kom også til udtryk for nyligt på Moldovas uafhængighedsdag d. 27. august. Her var den moldoviske præsident Maia Sandu vært for et højtstående delegationsbesøg fra Weimar-trekantens ledere, henholdsvis Frankrigs præsident Emmanuel Macron, Tysklands kansler Friedrich Merz og Polens premierminister Donald Tusk. Der blev holdt taler foran flere tusinde moldovere i Chisinau, hvor de hver især forsøgte at overbevise befolkningen om at vælge EU frem for Rusland.
Samtidig har EU’s Kommissær for Udvidelse, Marta Kos, hintet til, at Moldova potentielt kan åbne alle de nødvendige reformklynger, der skal forhandles på plads for at kunne blive medlem af EU, allerede i år. Ligesom også rygter om en afkobling af Moldova og Ukraine i optagelsesprocessen, hvor man som kandidatlande traditionelt følges ad, har fyldt i løbet af sommeren.
Ikke desto mindre står PAS stadig over for massive udfordringer forud for det kommende parlamentsvalg. Ved det seneste parlamentsvalg i 2021 opnåede PAS 52,8 procent af stemmerne, og dermed havde de muligheden for at danne en etpartiregering. Imidlertid har partiet det seneste år oplevet en øget utilfredshed bl.a. grundet de stigende leveomkostninger i landet, som blev forværret af energikrisen fra starten af året. Dette er til trods for, at EU har støttet Moldova med en nødpakke til 30 millioner. euro i januar. Moldova og EU indgik derudover i februar en fællesstrategi for energiuafhængighed og modstandsdygtighed, hvor målet er at afkoble Moldova fra russisk energi og i stedet fuldt integrere landet i EU’s energimarked.
Meningsmålinger: muligvis udsigter til en ustabil koalition
Den seneste meningsmåling indikerer imidlertid, at PAS forventeligt kun opnår 40 procent af stemmerne. Det betyder, at partiet med overvejende sandsynlighed vil være nødsaget til at indgå i en koalition med andre politiske kræfter. Disse partier er dog langt mere euroskeptiske end PAS, hvorfor en sådan regeringskonstellation kan forventes at sænke farten for Moldovas integration i EU.
Et andet scenarie er, at den pro-russiske opposition i form af den politiske blok ”Den Patriotiske Blok”, der blandt andet består af Socialist- og Kommunistpartierne, opnår nok stemmer til at danne en regering med de euroskeptiske partier. Det vil højst sandsynligt sætte en stopper for Moldovas vej mod EU-medlemskab i den forudsigelige fremtid. Det er dog vigtigt at holde for øje, at meningsmålinger i Moldova er notorisk usikre – særligt fordi de hverken inkluderer vælgere i Transnistrien eller diasporaen, som tilsammen udgør cirka 17 procent af den samlede vælgerskare.
Uagtet vil et nederlag til eller svækkelse af de pro-europæiske kræfter i Moldova styrke Ruslands indflydelse i landet. Det kan øge sikkerhedstruslen mod Europa, idet Rusland potentielt vil kunne åbne endnu en flanke, hvorfra de blandt andet kan bruge proxyagenter til at gennemføre påvirkningskampagner, skabe splid i EU og svække støtten til Ukraine.
Moldovas premierminister har desuden advaret om, at en pro-russisk regering potentielt vil tillade, at Rusland kan få lov til at udstationere flere soldater til Transnistrien end de 1.500, der pt. befinder sig i udbryderregionen. Langt størstedelen af soldaterne er lokale transnistere, fordi Rusland i flere år ikke har kunnet rotere sine tropper som konsekvens af at være geografisk afskåret fra Moldova. Det kan dog ændre sig i fremtiden.
Søndag d. 28. september 2025 bliver uden tvivl en skelsættende dag for Moldovas europæiske fremtid og fremkaldervæske for effektiviteten af Ruslands hybride virkemidler.
