KIRGISISTAN | Langt størstedelen af stemmerne til Kirgisistans parlamentsvalg er gået til landets regeringsvenlige partier. OSCE rapporterer om stemmefusk. Kort efter valget gik demonstranter derfor på gaden og krævede annullering af valgresultatet
Søndag den 4. oktober var der parlamentsvalg i Kirgisistan - den selvstændige republiks syvende efter Sovjetunionens brud. Kun 4 ud af de 16 opstillingsberettigede partier nåede over spærregrænsen og fik sæder i parlamentet. Udfaldet af valget har været svært at forudse, da valgkampagnerne været besværet af de omfattende corona-restriktioner, der har forhindret kandidaterne i at afholde de sædvanlige storslåede vælgermøder på stadioner og hippodromer landet over.
Derudover stillede det hidtil mest succesfulde parti, Kirgisistans Socialdemokratiske Parti, ikke op i år. Partiet er tæt forbundet med tidligere præsident Almazbek Atambajev, som nu sidder i fængsel sigtet for blandt andet mord. Det Socialdemokratiske Partis fravær på stemmesedlen har levnet plads til andre – hovedsageligt regeringsvenlige – partier, men det har været svært at spå om stemmefordelingen imellem dem.
At købe sig til stemmer
Overordnet set er parlamentsvalget forløbet under rolige og velorganiserede forhold med et bredt udvalg af opstillingsberettigede partier, som – i modsætning til flere af nabolandene – har haft frihed til at promovere deres politiske agendaer. Alligevel har kampagneføringen været præget af ulige muligheder rent finansieringsmæssigt. For som ved landets tidligere præsident- og parlamentsvalg rapporterede OSCE igen i år om omfattende svindel i form af stemmekøb i ordets direkte betydning. Borgere er simpelthen blevet ringet op og tilbudt attraktive beløb eller andre goder for at sætte deres kryds ved bestemte kandidater. Det er ikke et nyt fænomen. Kirgisistans økonomi har aldrig været synderligt god, men coronakrisen har forværret situationen markant, hvilket formentlig har fristet flere personer end normalt til at sælge deres stemmer ved søndagens valg.
Derudover var der problemer i forhold til mediernes uvildige dækning af valget. Generelt har de offentlige statsstøttede kanaler sørget for sendetid til alle de opstillende partier, særligt i form af TV-debatter. Men derudover har partierne og kandidaterne kunne købe sig til yderligere dækning i nyhedsmediernes bedste sendetid, hvilket har ført til, at partier med økonomisk opbakning fra store forretningsfolk har været markant mere synlige på skærmen end nogle af de mindre oppositionspartier.
Nationale valgobservatører melder i øvrigt om minibusser, der angiveligt har transporteret de samme grupper mennesker rundt til adskillige valgstationer for at udfylde stemmesedler. I byen Osh er der observeret kriminelle bander omkring valgstederne, som har overfaldet oppositionspolitikere og kritiske journalister.
På den positive side er flere af OSCEs anbefalinger fra det sidste parlamentsvalg i 2015 blevet efterlevet denne gang, navnlig angående kønskvoter og bredere repræsentation af minoriteter.
Hvem er partierne?
Der var registreret omkring 3,5 millioner stemmeberettigede borgere i den Kirgisiske Republik, og der var 120 sæder, som skulle besættes i parlamentet, Jogorku Kenesh.
Det nye parti Birimdik (”sammenhold”) fik 24,9% af stemmerne og 46 sæder. Birimdik har fået ry for at være “regeringens parti” og har i valgkampen fremhævet vigtigheden af sammenhold og stabilitet blandt folket samt et ønske om decentralisering af statslige institutioner og oprydning i unødvendige bureaukratiske strukturer. Flere kendte politiske ansigter stillede op for dette nye parti, heriblandt den nuværende præsidents bror, Asylbek Zjeenbekov.
Næstflest stemmer fik Mekenim Kyrgyzstan (”Mit hjemland, Kirgisistan”) – 24,3 procent og 45 sæder. Mekenim Kyrgyzstan modtager økonomisk støtte fra den rige politiske Matraimov-familie, hvis hovedmand er den tidligere vicedirektør for told- og skattevæsenet, Rajimbek Matraimov, som siden 2017 har været indblandet i en omfattende sag om hvidvask af flere hundrede millioner dollars. Disse rigmandsforbindelser har givet partiet mulighed for at slå sin valgkampagne enormt stort op med fokus på dets ”progressive liberale ideologi”.
Både Birimdik og Mekenim deler desuden idéen om eurasianisme, der kort fortalt går ud på, at de eurasiatiske lande (dvs. de centralasiatiske og kaukasiske lande samt Rusland og Mongoliet) tilsammen udgør en fælles civilisation, som hverken hører til ”Østen” eller ”Vesten”, men er noget for sig selv med særlige historiske og kulturelle rødder – en ideologi der har været forsøgt udlevet politisk gennem forskellige regionale initiativer. Dermed lægger begge partier også op til et stærkt sikkerhedssamarbejde med Rusland og større integrering i Ruslands-dominerede regionale fællesskaber – særligt Den Eurasiatiske Økonomiske Union.
På tredjepladsen kom det ligeledes regeringsvenlige parti Kyrgyzstan (simpelthen bare Kirgisistan-partiet), som blev etableret ved sidste parlamentsvalg i 2015. På trods af en turbulent start, hvor rivaliserende partier beskyldte Kyrgyzstan for at have indleveret sine opstillingsdokumenter for sent og partiet midlertidigt blev fjernet fra opstillingslisten af den Centrale Valgkommission, lykkedes det Kyrgyzstan at opnå 8,9 procent af stemmerne og 16 sæder i parlamentet, hvilket kun er en lille nedgang (-2) i forhold til sidste valg. Partiet Kyrgyzstan fokuserede primært på behovet for at nytænke forvaltningen af Kirgisistans menneske- og naturressourcer for at styrke landets position både indenrigs og udenrigs.
Det eneste oppositionsparti, der nåede over spærregrænsen og kom i parlamentet, er Butun Kyrgyzstan (”Forenet Kirgisistan”) med 7,2 procent af stemmerne og 13 sæder. Partiet ledes af Adakhan Madumarov, som var præsidentkandidat i 2005 og siden har været parlamentsmedlem for partiet Ak-Jol. Butun Kyrgyzstan var mest populær i de sydlige dele af landet, blandt andet i Batken-provinsen, og præget af højreorienterede etnonationalistiske holdninger.
Befolkningen har fået nok!... igen…
Den overlegne sejr til regeringens støttepartier fik dagen efter valget tusindvis af demonstranter til at samle sig på Ala-Too-pladsen foran parlamentsbygningen i Bisjkek. Også i andre byer, heriblandt Talas, er der blevet protesteret. Ført an af otte af de ikke-indvalgte oppositionspartier kræver demonstranterne, at valgresultatet bliver annulleret.
Demonstrationerne i Bisjkek begyndte fredeligt, men i løbet af dagen udviklede situationen sig til fysiske uroligheder, da nogle aktivister forsøgte at bryde ind i parlamentsbygningen og politiet svarede igen med brug af tåregas og vandkanoner. Senere er udkanten af pladsen blevet barrikaderet af specialstyrker, og der er blevet affyret skud, hvilket ind til videre har resulteret i seksten personers meldte tilskadekomst. Udviklingen kan følges her.
Efter tidligere valg i Kirgisistan er der opstået lignende uroligheder i større og mindre grad med undtagelse af det seneste præsidentvalg i 2017, som kun efterfulgtes af fredelige forsamlinger.
