Forsoning er ikke det samme som at glemme fortiden, og processen går i stå når politikerne tror det. Det slår den serbiske historiker Marijana Toma fast i denne dialog med den polske forsker Tomasz Lachowski.
Den trettende juni besøgte den bosniakiske præsident Bakir Izetbegović gerningsstedet for Kazani-massakren. Under massakren blev en gruppe mennesker – herunder flest serbere, men også et ukrainsk par, en kroat og en bosniak - myrdet i 1993.
BAGGRUND | Mange har forsøgt at forklare krigen og Jugoslaviens sammenbrud med urgammelt had mellem befolkningsgrupperne. Det holder ikke. Det er nok så oplagt at kaste et kritisk blik på den nyere historie, og især tiden under Tito. Efter hans død opstod valget mellem et Jugoslavien uden demokrati, eller et demokrati
SARAJEVO | Blandt historieinteresserede med hang til fængende slogans er Sarajevo ensbetydende med den by, hvor et par berømte skud blev begyndelsen til Første Verdenskrig. Men Sarajlijaernes hjem er også en moderne hovedstad, hvor efterdønningerne fra flere krige har sat sine spor i det urbane landskab. Annemarie Majlund Jensen rapporterer fra
FORSONING | Det internationale retsopgør efter konflikten i det tidligere Jugoslavien gav stemme til ofrene for de uhyrlige krigsforbrydelser. Men var sandheden også nøglen til fred og forsoning? Tilbageblik af Frederik Harhoff, tidligere dommer ved tribunalet i Haag.
No Peace without Justice – no Justice without Peace. Denne tankegang lå bag oprettelsen
To årtier efter krigen i Bosnien sluttede oplever Europa endnu en gang en blodig krig i egen baghave og en flygtningekrise, der ryster kontinentet og vækker minder om 90’erne på Balkan.
