Moldovas geografiske placering mellem Rumænien og Ukraine er afgørende for såvel landets indenrigs- som udenrigspolitiske udfordringer. Kjeld Erbs ser nærmere på det oversete land.
BOGANMELDELSE | Med bred historisk spændvidde levendegør Claes Johanssen elementære menneskelige traumer og valg i et væltet samfund. I sin nye bog berører forfatteren både store politiske og menneskelige dilemmaer. Jens Geisler anmelder.
Claes Johansen, Drengen og færgemanden, Forlaget Turbine, 2017, 343 sider
Drengen og færgemanden er en fascinerende rejse tilbage
”Stjålne stemmer” og ”Dodon er ikke min præsident”. Sådan lød nogle af de slogans fra herboende moldovere, der demonstrerede i Horsens og København den 20. november 2016 efter Moldovas præsidentvalg - Olga Darii og Ecaterina Capatina beskriver situationen.
PRÆSIDENTVALG | Efter nogle års balanceakt mellem øst og vest, men med en officielt erklæret pro-europæisk kurs, tyder alt nu på, at Moldova er i gang med at knytte tættere bånd til Rusland. Den pro-russiske socialist Igor Dodon er nu landets kommende præsident efter anden valgrunde, hvor han sejrede over den
EU har som udenrigspolitisk aktør i sit ”østlige nabolag”potentialet til at spille en positiv rolle i forebyggelsen og løsningen på separatistiske konflikter. Alligevel har EU ikke formået at formulere en målrettet og sammenhængende strategi.
RELIGION VIII | I Moldova har Moskva-patriarkatet formået, hvad Sovjetunionen aldrig evnede – nemlig at imødekomme befolkningens krav om selvstændighed og moldovisk/rumænsk sprog og kultur. Således har patriarkatet siden 1992 vundet støtte fra skiftende moldoviske regeringer. Christoffer Størup forklarer hvorfor.
Da den russiske patriark Kirill aflagde Moldova sit første besøg i
