Jeg er på vej til møde med den danske ambassadør til Bosnien og Hercegovina, Åge Sandal Møller. Ambassaden holder til i en sidegade til Maršala Tita, en af Sarajevos centrale hovedgader. En intens hedebølge har ligget tungt over Sarajevo den seneste uges tid. I dag har temperaturen igen sneget sig over 30 grader, og luften står næsten stille mellem de høje bygninger.
Danmark genåbnede sin ambassade i Sarajevo for snart to år siden - i efteråret 2024. EU gav på samme tidspunkt grønt lys til, at Bosnien blev kandidatland. Der er valg i Bosnien 4. oktober 2026. Formålet med mødet er at spørge Åge Sandal Møller, hvordan han ser den aktuelle situation.
Indgangsdøren har et stilniveau, hvis lettere spartanske islæt ikke er noget, jeg forbinder med en kongelig dansk ambassade. Jeg har svært ved at finde ambassaden inde i komplekset, men en medarbejder må have forbarmet sig og kommer ud for at fiske mig ind ad den rette dør.
Ambassaden er indrettet i en større moderne kontorlejlighed. Jeg øjner en gang med døre ind til flere kontorer og et åbent kontorlandskab med en håndfuld pladser. To store flag, Dannebrog og det bosniske, står ved en af væggene. Den indfiskende medarbejder præsenterer mig for den imødekommende ambassadør, der med et skævt smil om ambassadens boligsituation siger:
”Det er midlertidigt! Det er midlertidigt!”
Åbenbart var ambassaden nødt til at rykke adresse, men der skulle nu være en permanent adresse klar til indflytning om kort tid. Vi lader bolig være bolig, men inden vi kaster os ud i snakken om det politiske, skal vi lige vende emnet motionsløb. Ambassadøren skal løbe halvmaraton i Sarajevo om få dage. Jeg spørger, hvor interessen kommer fra:
”Det var, da jeg var i Tyrkiet, at jeg satte fuld skrue på løb og gennemførte nogle hel- og halvmaratons. Og det tog jeg så med hertil.”
Inden Åge Sandal Møller kom til Sarajevo, var ambassaden i Ankara hans tredje post i ”udetjenesten”, som det hedder, når man arbejder i udlandet for Udenrigsministeriet. Før dette var det dels EU-repræsentationen i Bruxelles, dels ambassaden i Etiopien, der stod på dagsordenen. Dertil kom perioder på Asiatisk Plads. Jeg spørger, hvorfor jobpilen egentlig kom til at pege på Udenrigsministeriet:
”Jeg har en kandidatgrad i Mellemøststudier fra SDU med fokus på israelsk kultur. Jeg var i praktik på ambassaden i Cairo, inden jeg skulle skrive speciale. Og det skubbede mig i retning af Udenrigsministeriet.”
En forskelligartet erfaringsbaggrund, siger jeg.
”Ja. Det har skabt nogle interesser og åbnet øjnene for noget, jeg ellers ikke ville have set. Etiopien står f.eks. stadig som en fantastisk udepost – og det gør det stadig for hele familien.”
Ambassadeopbygning i Bosnien
Hvorfor Bosnien, spørger jeg.
”Det var et aktivt valg. Det at være med til at opbygge en ambassade fra start af og blive ambassadør. Jeg havde faktisk ikke et stort kendskab til Bosnien og Vestbalkan til at begynde med. Nogle gange kan det være en fordel at komme lidt som en åben bog, kunne stille alle spørgsmålene og ikke komme alt for forudindtaget. Det, synes jeg, har været en fordel her, for Bosniens kompleksitet er jo enorm”.
Jeg spørger ham, hvad Danmarks formål har været med at genåbne ambassaden i Bosnien efter mere end et årtis pause. Åge Sandal Møller peger på tre områder:
”At understøtte den fortsatte stabilisering af landet – for Bosniens ses ikke som politisk stabilt. At understøtte Bosniens mulighed for et potentielt EU-medlemskab. Og at imødegå negativ udenlandsk indflydelse”.
Hvad er det så for udfordringer, landet står overfor set fra et ambassadør-perspektiv?
”Man har ikke slåsset i 30 år. Det er positivt. Men her, mere end 30 år efter, er der stadig en militærmission til stede i landet. Det er EU’s Althea Operation, som der netop er behov for, for at sikre freden og stabiliteten. Den bidrager Danmark også til.”
Formålet med EUFOR Althea er konkret at vise militær tilstedeværelse i hele Bosnien og med kort varsel at kunne indsætte internationale tropper overalt i landet, hvor der skulle opstå en konflikt.
Jeg deltog for få uger siden i Sarajevo Security Conference 2026. Det er den største forsvars- og sikkerhedskonference i Sydøsteuropa. Her blev det skåret ud i pap, at hvis EU ligefrem ser et behov for at have en militær mission i et land som Bosnien, skal det ses som et signal om, at den politiske situation ikke er stabil, på trods af at der ikke er åben konflikt. I løbet af august blev EUFOR’s årlige militærøvelse, Quick Response 2026, også afviklet.
”Ja. Man mener det alvorligt – og er synlig i hele landet. Og den øvelse er måske endnu vigtigere i år, fordi den fandt sted lige op til, at valgkampen til præsident- og parlamentsvalget 4. oktober går i gang. Man er til stede og kan imødegå et hvert optræk til uro.”
Bosnien og bistand
Åge Sandal Møller forklarer, at for at understøtte de førnævnte tre politiske prioriteter, så har ambassaden også et bistandssamarbejde. Formålet med bistandssamarbejdet er i bred forstand at understøtte den generelle samfundsudvikling.
Ambassadøren konstaterer, at det går tilbage for ligestillingsdagsordenen i Bosnien, ligesom det i øvrigt også gør i adskillige andre lande. Derfor er det et indsatsområde.
”Kvinders rettigheder er i fokus. Man vil gerne støtte, at flere kvinder bliver bl.a. entreprenører og går ind i politik.”
Et andet eksempel er, at ambassaden gennem Transparency International støtter indsatsen inden for anti-korruption, men også et felt som f.eks. kritisk journalistik understøttes.
Åge Sandal Møller understreger, sikkert med tanke på landets polariserede politiske landskab, at uanset hvad ambassaden arbejder med, så er der konsekvent et nationalt fokus:
”Det er hele landet, der er fokus på”.
Migration er også et emne på ambassadens dagsorden. Vestbalkan er en del af et dansk finansieret migrationsprogram, som dækker Tyrkiet-Vestbalkan ruten, hvor antallet af migranter dog ser ud til at være faldende. Det har det bl.a. været i Bosnien.
”Det er et samlet program på 300 mio. kroner over 5 år, hvor en del af pengene bliver brugt her på Vestbalkan. Det handler bl.a. om migrationsforvaltning og kapacitetsopbygning samt bekæmpelse af migrantsmugling.”
Jeg indskyder lidt fiskende, at migration jo på det seneste har fyldt ganske meget i den hjemlige politiske andedam, men bemærkningen bliver ignoreret med diplomatisk elegance. Ambassadøren påpeger dog, at EU og Bosnien har lavet en aftale om udstationeringen af omkring 115 Frontex-medarbejdere for at opbygge kapacitet i forhold til migrationsproblematikken.
Men hvad med valget?
Jeg spørger Åge Sandal Møller hvilke udfordringer han ser i forhold til det kommende valg. Nogle taler ligefrem om det som værende af særlig betydning.
”Jeg synes, at det er svært at sige, om det her valg er vigtigere eller mere skelsættende for Bosnien, end andre valg har været. Det, der gør det her valg ekstra interessant, er udrulningen af ny digital valgteknologi.”
Det nye system kræver bl.a. at man skal afgive fingeraftryk, og at valgsedler skal scannes. Den grundlæggende ambition med det nye system er at mindske mulighederne for svindel. På trods af det nye valgsystem er alt dog ikke rosenrødt:
”Valgkampen er lige gået i gang. Så kommer der fokus på alt det, der skiller i stedet for alt det, der kan samle, som f.eks. EU-sporet, jobskabelse, uddannelse, få reduceret korruptionen. Ting, der kan samle og skubbe landet i en positiv retning.
Men i stedet bliver det fjendebilleder og etniske skillelinjer og alt, der kan skille de forskellige befolkningsgrupper. Og det kommer til at ske på det bagtæppe af Ratko Mladics død og den glorificering, man har set.”
Og hvad efter valget?
”Det er svært at spå om bosnisk politik. Der kommer i hvert fald nok til at være en regeringsdannelsesproces, der vil tage ret lang tid. Det er en ret vild valghandling”.
Det ”vilde” er, at det politiske system i Bosnien er ekstremt komplekst og mange-lagret, hvilket betyder, at der mange embeder, der skal besættes og alliancer, der skal etableres. Man skal også tage højde for den etniske fordeling. Dertil kan hver etnisk gruppe nedlægge veto overfor stort set alt, der går dem på i den politiske proces, hvilket i sagens natur kan sinke forløbet.
Stilstand på EU-sporet
Og hvad med EU?
”Det må så være efter regeringsdannelsen, at man må håbe, der kommer fremskridt. Men man har jo desværre ikke set megen fremskridt på EU-sporet, siden EU traf principbeslutning om at indlede forhandlinger om medlemskab i marts 2024.”
Hvad skal der til for at få genoplivet processen?
”Der er to reformlove på retsstatsområdet, der udestår”, forklarer Åge Sandal Møller. De handler, sagt kort, om at domstolenes uafhængighed skal styrkes.
”Og så skal der udpeges én chefforhandler … ikke tre chefforhandlere, men én forhandler, der kan tale på vegne af alle tre grupper”.
Det er det bosniske parlament, der skal sætte disse ting i værk, før forhandlingerne kan rykke sig.
Et andet aspekt er EU’s reformplan for Vestbalkan, ‘Vækstfaciliteten for Vestbalkan’, der er en overordnet plan for regionen, hvor der for hvert land er en reformdagsorden. For Bosnien er der 113 såkaldte reformskridt, som skal implementeres. Disse er principielt godkendt af både Bruxelles og Sarajevo.
Under arbejdet med at indføre de 113 reformskridt, vil Bosnien modtage økonomiske støtteressourcer fra EU – noget som lån, andet som bistand. For at kunne modtage pengene skal Bosnien dog først ratificere to standardaftaler, der etablerer de finansielle rammer for overførslerne. Det er ikke sket endnu, som ambassadøren konstaterer. Fordi Bosnien stadig hænger i reform-håndbremsen, er konsekvensen, at EU i stedet bruger de afsatte økonomiske midler på andre kandidatlande.
Situationen kan nærmest beskrives som et dobbelttab.
På den før-beskrevne Sarajevo Security Conference 2026 vurderede flere uafhængigt, at Europa har en forsvars- og sikkerhedspolitisk interesse i pronto at få Vestbalkan, herunder Bosnien, mere solidt integreret i europæiske politiske strukturer, særligt hvis USA trækker sig fra forsvaret af Europa. At kandidatprocessen synes noget fastkørt, kan derfor ses som et tab for Europa. Samtidigt kan det, alene som et udgangspunkt, ses som et økonomisk tab for Bosnien ikke at være kommet længere i EU-processen.
Ambassadøren sætter streg under:
”Fra dansk side, står vi fast på, at det er en meritbaseret optagelsesproces. Og dertil skal der laves mange reformer. Og dem har vi så endnu ikke set herfra. Og her står den bosniske befolkning til at tabe, fordi det er penge til infrastrukturprojekter, digitalisering, penge til undervisningssystemet – borgernære ting, der er til gavn for udviklingen i landet. Så det er nærmest ulykkeligt.”
Hvad skal der til for at komme videre?
”Det er et spørgsmål om politisk villighed til at indgå de nødvendige kompromisser, der kan skabe fremdrift – og den villighed ser man bare ikke i øjeblikket. Desværre.”
Og dér lader vi den stå.
