Debat i Aarhus og København: Kan EU vokse uden at sprække?

Verden står i brand, og EU har pludseligt fået travlt med at få nye lande ind i folden. Hvis ikke EU udvider hurtigt, vil lande som Kina og Rusland gøre sig gældende, lyder logikken. 

Er hastværk lastværk? 

I alt står ni kandidatlande og banker på til medlemskab. Særligt lande som Montenegro og Albanien har vist lovende takter og spås af flere til at kunne blive de næste medlemslande. Samtidig har EU formelt set også en helt særlig forpligtelse overfor Ukraine, da landets EU-medlemskab tiltænkes en helt central rolle i en eventuel fredsaftale. 

EU’s accelererede tilgang til optagelsespolitikken bærer i høj grad præg af en vis form for uopsættelighed: I sin stræben efter at styrke sin sikkerhed og indflydelse i nærområderne, risikerer man imidlertid i al hast at begå fejl og se igennem fingrene med de demokratiske institutioners tilstand i kandidatlandene. Omvendt vil EU med yderligere tøven risikere at miste indflydelse i en kritisk region. 

Det store spørgsmålet er, hvordan EU vil formå at balancere mellem sikkerhedshensyn og Københavnskriterier uden at svække sin troværdighed som aktør i regionen – og uden at gentage tidligere fejltagelser ved for eksempel Rumæniens og Bulgariens optagelse?

Med vokseværk følger nye udfordringer 

Nye medlemslande kommer sandsynligvis ikke til at gøre et i forvejen udfordret EU-samarbejdet nemmere. Det har fået eksperter og politikere til at foreslå, at et større EU også bør ledes af et dybere integreret samarbejde, centralisering af flere beslutningsprocesser samt en ny struktur med EU i flere tempi eller medlemskaber.

Med det henvises der også til de store udfordringer med at nå til enighed omkring vigtige politiske dagsordner som f.eks. sanktionspolitikken overfor Rusland og støtten til Ukraine. I usikre tider som disse, lyder det, er det nødvendigt at handle agilt og udtrykke sig med én samlet stemme i blandt andet udenrigspolitikken.  

Omvendt fremhæves det også, at en sådan udvikling risikerer at underminere EU’s særlige struktur med forankring i medlemsstaterne, og at EU dermed bevæger sig et skridt tættere på en reel føderalisering. Med en højrepopulisme i fremmarch ville øget magt til Europa-Kommissionen sandsynligvis blive modtaget med stor skepsis af medlemslandene i både Øst- og Vesteuropa.

Hvordan sikrer man sig et fremtidigt samarbejde, der både er effektivt og demokratisk forankret?

Magasinet rØST og Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) inviterer til debat i Aarhus og København om af EU's største udfordringer i en stadig mere usikker verdensorden.

Kan EU vokse uden at sprække?

EU står over for et afgørende valg: Skal lande som Ukraine og Montenegro hurtigt med for at styrke sikkerheden - eller risikerer man, at hastværket svækker demokrati og sammenhængskraft?

DEOMarcus

Kan EU vokse uden at sprække? (Aarhus)

EU står over for et afgørende valg: Skal lande som Ukraine og Montenegro hurtigt med for at styrke sikkerheden - eller risikerer man, at hastværket svækker demokrati og sammenhængskraft?

DEOMarcus