Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) inviterer til debatarrangement tirsdag 3. november kl. 16 - 17.30 i Valby Kulturhus.
Til arrangementet vil der være fokus på informationskrigen i Moldova. Særligt sociale medier benyttes flittigt til af prorussiske aktører til at sprede mis- og disinformation om både regeringen samt EU. Op til parlamentsvalget og folkeafstemningen om EU-medlemskabet i efteråret 2024 var der fra russisk side angiveligt budgetteret med flere millioner euro til gennemførelse af påvirkningskampagner i landet.
Den russiske strategi lykkedes ikke. Moldova endte med at stemme ja til EU-medlemskabet og genvælge det EU-venlige parti PAS. Men der var efter et utroligt tæt løb: Blot et par tusinde stemmer afgjorde udfaldet af folkeafstemningen.
For moldoverne er de russiske påvirkningsforsøg blevet en del af hverdagen. Under arrangementet hører vi om de russiske strategier, og hvordan det erfares som ung i landet. Hvordan bedriver man folkeoplysning i et sådant informationslandskab og i et samfund, der i forvejen er polariseret og splittet omkring de mest fundamentale spørgsmål angående landets fremtid?
Jørgen Meedom Staun, ph.d., forsker og underviser hos Forsvarsakademiet, og Grigore Rinja fra Det Moldoviske Ungdomsråd (CNTM) vil deltage i arrangementet. Marcus Popov, ansvarshavende chefredaktør hos Magainset rØST samt projektleder i DEO, vil moderere.
Arrangementet er gratis. Læs mere og tilmeld dig via DEO's hjemmeside her: https://deo.dk/debat/who-shapes-moldovas-future/
OBS: Arrangementet afholdes på engelsk.