Søndag aften vandt Rumen Radev og Progressivt Bulgarien en jordskredssejr, der har taget alle landets analysebureauer på sengen. Progressivt Bulgarien står ifølge de seneste optællinger til at få mere end 120 mandater og dermed over halvdelen af sæderne i parlamentet. Det er 10 procentpoint mere, end de oprindelige meningsmålinger viste, og derfor har partiet i praksis ikke brug for nogen koalitionspartner. Det ændrer det oprindelige billede markant og gør sandsynligheden for en udfordrende tilgang i EU højere.
Men det er ikke valgets eneste tale: Et massivt flertal af bulgarerne stemte nemlig også de to korruptionsmistænkte partier GERB og DPS på porten. På trods af dokumenterede forsøg på stemmekøb fra netop de to partier fik de samlet under 20%. Det er langt under det vante.
Grundlæggende mobiliserede bulgarerne sig imod netop disse to korruptionsmistænkte partier, og dermed er banen i princippet kridtet op til en ny begyndelse i bulgarsk politik efter fem år med massiv politisk ustabilitet. På den måde gentager dette valg i 2026 som forventet valgene i 2021, 2009 og 2001 – og på sin vis også 1997 – hvor nye politiske partier også formåede at storme ind.
Hvad denne "nye" nye begyndelse helt konkret kommer til at betyde for EU, er et åbent spørgsmål, men valgets vinder, Rumen Radev, udtalte kortfattet på valgnatten, at "Europa er blevet offer for sine egne prætentioner om moralsk overlegenhed, og at der er behov for en kritisk gentænkning”, og at "Europa bør agere mere pragmatisk".
Spurgt til hans udtalelser under valgkampen om en forsonende tilgang til Rusland nævnte Radev Tysklands kansler Friedrich Merz og Frankrigs præsident Emmanuel Macron som vigtige partnere, der også har udtrykt ønske om dialog med landet. De to var givetvis vigtige for ham at nævne, al den stund at han også kædes sammen med Slovakiets Robert Fico og Tjekkiets Andrej Babiš.
Desuden understregede han, at Bulgarien fortsat vil støtte EU’s arbejde for at styrke konkurrenceevnen og målsætningen om reel autonomi på forsvarsområdet.
Ny tilgang – men hvilken?
På trods af de relativt forsonende toner fra Radev kan Bruxelles med stor sandsynlighed forvente, at Bulgarien i fremtiden vil udfordre konsensus på visse områder: med stor sikkerhed vil han udfordre EU på spørgsmålet om Nordmakedonien. Det er muligt, at han også vil gøre det angående Rusland og Ukraine. Radev har som præsident modsat sig EU-kursen på sidstnævnte – særligt i forhold til energipolitikken.
Under valgkampen har han nævnt det uhensigtsmæssige i EU's sanktionspolitik overfor Rusland, når der samtidig er en igangværende krig i Iran, der presser energipriserne op. Netop de stigende energipriser er til at tage og føle på for den almindelige bulgarer.
Dog er det mere tvivlsomt, at Radev decideret vil sætte foden ned omkring den militære støtte til Ukraine, da Bulgariens store våbenindustri i høj grad selv profiterer på den øgede produktion af blandt andet ammunition. I Bulgarien er der blandt befolkningen desuden overvejende opbakning til fortsat at støtte Ukraine.
Hvordan han helt konkret vil positionere sig i EU-samarbejdet, er dermed uklart i øjeblikket og debatteres ivrigt af de bulgarske kommentatorer, der forsøger at tolke i hans få og kortfattede udtalelser på valgaftenen som teblade.
Knusende valgsejr efter massiv kampagne på sociale medier
Uanset hvad har mandatfordelingen ikke blot chokeret samtlige bulgarske analysebureauer. I ugerne op til valget var der forlydender om massiv aktivitet på sociale medier: Adskillige ikke-politiske Facebook-grupper blev omdøbt til grupper med pro-Radev-budskaber, hvis indhold ganske koordineret blev spredt. På TikTok sejrede Radev også klart med mere end dobbelt så mange "views" end sine nærmeste konkurrenter. Den midlertidige regering slog alarm for et par uger siden og advarede om mulig russisk indblanding tilsvarende den ved det rumænske valg i 2024.
Uanset årsagerne til resultatet har den massive valgsejr skabt et radikalt anderledes mulighedsrum for Progressivt Bulgarien: 44 % af stemmerne giver partiet cirka 131 medlemmer i parlamentet, og derfor kan de i princippet regere alene.
Der er således ikke behov for at danne koalition på tværs, sådan som det ellers var blevet spået af de fleste analytikere. Oprindeligt ville en potentiel koalition mellem Progressivt Bulgarien og Vi Fortsætter Forandringen–Demokratisk Bulgarien nok have været den eneste reelle mulighed. Hver især ville de med deres respektive tilknytninger til henholdsvis “Øst” og “Vest” kunne udfordre og afbalancere hinanden udenrigspolitisk. I en bulgarsk kontekst ville det være helt efter bogen.
Marcus
Interesseret i at vide mere om valget og Rumen Radev? Deltag i webinar på onsdag med Marcus Popov. Info og tilmelding via linket.
Muligt samarbejde omkring korruptionsbekæmpelse
Det kan ikke udelukkes helt, at de to største partier kommer til at samarbejde i en decideret regering, men den hårde tone imellem dem, særligt om udenrigspolitikken, har været så intens – og deres principper så grundfæstede og forskellige – at der ikke er meget, der tyder på det.
For Radev ville det indebære et brud med et af kerneprincipperne om en forsonende tilgang til Rusland. Hvad den tilgang i øvrigt indebærer, er der i øjeblikket ikke meget klarhed omkring. Det forventes ikke, at Radev vil køre et soloridt udenom EU her, omend det selvfølgelig ikke kan udelukkes helt på visse områder som for eksempel energipolitikken.
I praksis vil de to største partier sandsynligvis søge at samarbejde mere uformelt omkring de længe ventede reformer af retssystemet – valgets nok i virkeligheden største tale. Her er de nemlig enige, og reformerne kræver 2/3 flertal, hvilket de tilsammen kan mønstre. Vurderingen er for nuværende, at der således vil være mulighed for parløb her, mens Progressivt Bulgarien samtidig vil regere som en etpartiregering, hvor de suverænt selv kan sætte blandt andet den udenrigspolitiske kurs.
Hvis det lykkes at samarbejde om bekæmpelsen af korruption og etableringen af en reel retsstat, er det sandsynligt, at dele af den bulgarske befolkning faktisk ville være tilfredse med det. Det er blandt de absolut vigtigste dagsordener og har været det i årtier. Det vil derfor nok være en samlet pakke og et bytte, som mange vælgere vil kunne leve med.
Såfremt Radev ikke fremturer alt for pro-russisk, er valgtrætheden og ønsket om at leve i et stabilt demokratisk land med en velfungerende retsstat for stor.
Meget tyder på ny bulgarsk kurs i EU
Hvad det bulgarske chokresultat betyder for samarbejdet i EU, er som allerede nævnt svært at spå om. Men med det absolutte flertal til Progressivt Bulgarien har scenariet ændret sig radikalt. Sandsynligheden for at Bulgarien vil udfordre konsensus i EU, er steget markant.
Det var da bestemt også til at tage og føle på under valgaftenen, da topkandidaten for Progressivt Bulgarien, Slavi Vasilev, selvsikkert i BNTs studie fortalte, at Bulgarien var færdig med at være “yes-man” i EU. Nu skulle de bulgarske interesser komme i første række.
Hvad de bulgarske interesser helt konkret er for en størrelse, vil vise sig i den kommende tid. Magasinet rØST dækker i sagens natur udviklingen i det sydøsteuropæiske EU-land.
