Bruxelles ånder lettet op efter det nyligt overståede valg i Ungarn, men morgendagens parlamentsvalg i Bulgarien har dog potentiale til på ny at skabe panderynker i EU-hovedstaden. Meningsmålinger peger nemlig på, at vinderen af det ottende parlamentsvalg på blot fem år med stor sandsynlighed bliver den tidligere jagerpilot og præsident Rumen Radev.
Radev har som præsident gjort sig bemærket med sin modstand mod militær og økonomisk støtte til Ukraine og sin insisteren på dialog og et opgør med sanktionspolitikken over for Rusland.
De fleste europæiske medier og kommentatorer ser derfor også store ligheder mellem den afgåede Viktor Orbán og den potentielt tilkomne Rumen Radev. Vil Radev overtage Orbáns obstruerende rolle i EU-Rådet, og er det et udtryk for en krigstræt bulgarsk befolkning? Forklaringen er mere jordnær, og valget i Bulgarien er i højere grad et udtryk for den vedvarende politiske krise, landet har befundet sig i i snart et halvt årti.
Radev med stort forspring
Den seneste meningsmåling fra bureauet Myara viser et forspring på næsten 16% til Rumen Radevs nystiftede koalition Progressivt Bulgarien med omkring 35% af stemmerne. Det tidligere dominerende magtparti GERB står til at få omkring 18%, mens den selvbetegnede euro-atlantiske og antikorruptionskoalition Vi Fortsætter Forandringen–Demokratisk Bulgarien (PP-DB) står til omkring 11%. For sidstnævnte er det næsten en halvering fra december, da de største demonstrationer i landets nyere historie pressede den nu forhenværende regering under ledelse af GERB til at træde af.
Skal man forstå, hvorfor Radevs og Progressivt Bulgariens fremgang, er det nødvendigt at se nærmere på den politiske udvikling de seneste par år: Bulgarerne gik på gaderne i december, blandt andet i protest mod skattestigninger og den vedvarende korruption i landet.
Protesterne i december 2025 skal til gengæld ses på baggrund af protesterne tilbage i 2020 og 2021, hvor hundredtusinder af bulgarere også gik på gaderne med håndfaste krav om retsreformer og korruptionsbekæmpelse.
Antikorruptionspartier, der opstod i 2021 – som f.eks. PP-DB – har af flere grunde ikke formået at løfte opgaven, og derfor er deres popularitet faldet drastisk fra godt 30% ved det første valg i 2021 til omkring 10% i dag.
Radevs fornemmelse for folkestemningen
Mens både nye og traditionelle partier har mistet troværdighed de sidste mange år med politisk ustabilitet, har Radev derimod formået at kapitalisere på sin rolle som præsident. Som præsident har han ud over den ceremonielle rolle som landets repræsentant også haft ansvaret for at nedsætte de midlertidige regeringer, der har haft ansvaret for ledelsen mellem parlamentsvalgene; i alt har han nedsat 8.
Ansvaret for de midlertidige regeringer har givet ham reel politisk magt. Undertiden har regeringerne overskredet deres formelle begrænsninger og modarbejdet flertallet i parlamentet. Blandt andet blev der indgået en økonomisk yderst ufordelagtig energiaftale med det tyrkiske energiselskab BOTASH. Mistanken går på, at aftalen tjener visse russiske interesser i energisektoren, da der flyder russisk gas i de tyrkiske rørledninger.
Derudover har rollen som præsident også givet ham fordelen af at kunne positionere sig frit i forhold til betændte spørgsmål, blandt andet indførelsen af euroen. Tilbage i foråret 2025 opfordrede Radev således til en folkeafstemning om, hvorvidt indførelsen af euroen skulle udskydes. Forslaget kom på et tidspunkt, hvor Bulgariens indlemmelse i eurozonen formelt var godkendt af Europa-Kommissionen til at skulle ske den 1. januar 2026. I praksis var det derfor allerede for sent at udskyde det til en senere dato.
Men Radev fornemmede fermt, at den bulgarske befolkning på det tidspunkt var dybt splittet i forhold til euroen: Skrækhistorier om inflationen ved indførelsen af euroen i Kroatien i 2023 og afgivelsen af suverænitet på det monetære område fyldte mediefladerne. Medierne nævnte i samme omgang ikke, at der også var en fælles europæisk energikrise i 2022-2023, som påvirkede økonomien i Kroatien, og at Bulgarien allerede i slutningen af 1990’erne havde afgivet sin suverænitet på det monetære område ved etableringen af en fastkurspolitik.
Samme fornemmelse for folkestemningen viste han også tilbage i 2020 og 2021, da han agerede frontfigur i opgøret med korruptionen i skikkelse af den daværende premierminister Bojko Borisov.
På den måde har Radev formået at opbygge troværdighed som en politisk leder, der tager befolkningens bekymringer alvorligt. I den igangværende valgkamp har han indvarslet et endeligt opgør med netop Bojko Borisov samt den Magnitskij-sanktionerede oligark og partileder Deljan Peevski, der vurderes at udøve stor indflydelse bag kulisserne.
Og så er der naturligvis spørgsmålet om Ukraine. Visse dele af befolkningen er utilfredse med, at man støtter Ukraine, mens den massive korruption fortsætter med at udhule infrastrukturprojekter, velfærd og retssikkerhed. Samtidig er uligheden mellem de sociale klasser samt mellem land og by voksende. Radev kommunikerer sit projekt som et socialt ansvarligt centrum-venstre-projekt, der vil kanalisere Ukraine-støtten tilbage til det bulgarske samfund. Det appellerer især til mange af de vælgere, der i øjeblikket er hårdest ramt af de voldsomt stigende energipriser i landet.
Et messiaskompleks eller fremmedgjorte vælgere?
En sidste faktor, der også hjælper Radev, kan betegnes som rent “parlamenthistorisk”. I Bulgarien er der især siden 2001 tradition for, at nye politiske projekter stormer ind ved deres første valg: I 2001 fik tsar Simeons politiske projekt NDSV godt 43% af stemmerne, i 2009 fik Bojko Borisovs GERB godt 40%, og i 2021 fik de nye antikorruptionspartier Vi Fortsætter Forandringen, Der Findes Sådan et Folk og Demokratisk Bulgarien også godt 40%.
For NDSV imploderede opbakningen ganske kort efter, og partiet gik i praksis i opløsning efter valget i 2005. I 2021 formåede de nye partier at danne en skrøbelig regering, som også gik i opløsning efter blot otte måneder på grund af store uenigheder om bl.a. nabolandet Nordmakedonien. Kun Bojko Borisov, det bulgarske synonym med stabilitokrati, har formået at danne stabile regeringer i perioden fra 2009 til 2021.
Vælgernes tilbøjelighed til at søge mod nye politiske partier betegnes jævnligt af bulgarerne selv som et messiaskompleks, men skal også ses i kontekst af en overvejende skuffelse blandt vælgerne over de etablerede politiske partier. Efter et par år ved magten formår de som regel ikke at tackle problemerne med korruptionen i landet eller bliver sågar involveret i den. Samtidig formår de heller ikke at inkludere deres vælgere i deres meget topstyrede struktur. Resultatet er en fremmedgørelse mellem vælgere og politikere.
Det åbner døren for nye partier, der formår at mobilisere håbet blandt de skuffede og fremmedgjorte sofavælgere. Netop valgdeltagelsen har ligget foruroligende lavt de sidste mange år, mellem 30-40%. Meget peger på, at den ved dette valg kommer til at ligge på mellem 50 og 60%. Denne gang menes det i høj grad at være Rumen Radevs fortjeneste.
Mulig russisk indblanding og stemmekøb
Selvom den lokale kontekst i Bulgarien udfordrer narrativet om et valg mellem Rusland og Vesten, kan Vladimir Putin stadig have sin foretrukne kandidat. Dermed kan valget stadig have konsekvenser for EU-samarbejdet. Radev har som nævnt udtrykt sig kritisk over for EUs Ukraine-støtte, ønsket et decideret opgør med sanktionerne over for Rusland og har plæderet for at stå i spidsen for et forhandlings- og forsoningsspor med netop Rusland.
Navnlig kampagnearbejdet har fået visse iagttagere til at slå alarm. Ifølge analysebureauet Sensika er Radevs kampagnearbejde især synligt på de sociale medier, hvor videoer med hans og partiets tags på f.eks. TikTok fører suverænt med 6 mio. visninger. De andre partier halter efter med næsten halvt så mange visninger. Analysebureauet påpeger også, at Facebook-grupper er blevet aktiveret og omdøbt fra både ikke-politiske eller prorussiske sider til at være pro-Radev-sider. Ifølge analyserne virker foretagendet meget koordineret.
Dette har fået den midlertidige regering, ledet af Andrej Gjurov, til at advare om russisk indblanding i valget. Man har øjensynligt det rumænske valg i efteråret 2024 i baghovedet, hvor outsiderkandidaten Călin Georgescu vandt præsidentvalget efter en massiv kampagne på især TikTok. Valgresultatet blev efterfølgende og ganske kontroversielt annulleret af den rumænske forfatningsdomstol.
Ifølge den bulgarske tænketank Center for the Study of Democracy har Bulgarien “et af de mest tilladende informationsmiljøer for ikke-demokratisk skadelig manipulation i EU og en af de mindst forberedte institutionelle reaktioner trods løbende fremskridt”. Ofte spredes narrativer om euroen, de stigende energipriser – og ikke mindst valgets integritet – med det formål at påvirke vælgernes vurdering enten inde i eller uden for stemmeboksen. Derfor har den midlertidige regering op til valget advaret EU og bedt om støtte til bekæmpelsen af den mulige indblanding.
Den midlertidige regering har også ydet en styrket indsats mod stemmekøb, der ved tidligere valg har spillet en stor rolle, for eksempel for oligarken Deljan Peevskis Bevægelse for Rettigheder og Friheder (DPS). Det har ført til konfiskeringen af samlet 1 million euro. Et par dage før valget blev der blandt andet fundet 200.000 euro i kontanter i en lejlighed i Varna.
Marcus
Interesseret i at vide mere? Deltag i webinar om valget onsdag d. 19 med analyse af valgresultatet.
Høres valgets tale?
Om Bulgarien ved valget af Rumen Radev slår ind på en Orbán-lignende konfrontatorisk kurs med EU, er svært at spå om. For det første spiller mandaternes logik en væsentlig rolle. Selvom Radev har udtalt, at han vil gå efter absolut flertal, peger meningsmålingerne på, at han skal samarbejde med erklærede modstandere på blandt andet det udenrigspolitiske område.
For det andet er der, som den bulgarske journalist Vladimir Mitev gør opmærksom på, det forhold, at Orbán som politisk aktør er resultatet af nogle helt bestemte politiske forhold i Ungarn. Bulgarien er som land i EU og eurozonen handelsmæssigt stærkt knyttet til de andre EU-stater, og Mitev spår i højere grad, at der vil være tale om isoleret modstand på enkeltområder som for eksempel Nordmakedonien eller i forhold til fratagelsen af vetoretten i EU-Rådet.
Derudover kan det tilføjes, at Radev i sine udtalelser virker mere pragmatisk og mindre konfrontatorisk end Viktor Orbán. Om det er koordineret til valgkampen eller ej, er naturligvis svært at vurdere entydigt. Om ikke andet kan det også være udtryk for en udbredt velvillighed og pragmatisme blandt den bulgarske befolkning angående støtten til Ukraine, som Radev ikke ønsker at udfordre for direkte.
Med det sagt er der også indikationer på, at bulgarerne kan indstille sig på at skulle gå til valg igen i 2026. Ingen af de tre største partier har udtalt, at de ønsker at samarbejde med hinanden, og alle har udtrykt, at de går efter et absolut flertal i parlamentet.
Det vil i så fald være det niende valg på lidt over fem år. Den risiko lurer på trods af, at store dele af befolkningen naturligvis foretrækker en stabil og folkevalgt regering. Hvad valgets tale bliver – og om politikerne hører den – får vi at se i morgen.
