Nordmakedonien

Siden sin selvstændighed i 1991 er Nordmakedonien blevet betragtet som blandt de mest provestlige lande på Vestbalkan. Men som følge af landets turbulente og langtrukne EU-optagelsesproces er der ved at opstå en voksende utilfredshed med EU.

Den 24. marts gav EU's udenrigs- og Europaministre deres politiske samtykke til at indlede optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien. Sidste forår anbefalede EU-Kommissionen, at man burde indlede forhandlinger med de to lande, hvilket førte til interne uenigheder iblandt

BALKAN | 4. maj er det 40 år siden, at Josip Broz Tito døde på et hospital i Sloveniens hovedstad, Ljubljana. En æra var dermed endegyldig forbi i Jugoslavien, men allerede før den samlende leders død var der klare tegn på opbrud i folkerepublikken.

EU-udvidelse er blevet indenrigspolitik i Vesteuropa, og derfor er den gået i stå i Østeuropa. Kommissionen gav Albanien og Nordmakedonien grønt lys til at åbne forhandlinger, men Frankrig, Holland og Danmark nedlagde veto.

Vinderen af præsidentvalget i Nordmakedonien, Stevo Pendarovski, kommenterede på sin valgsejr ved 2. runde af præsidentvalget 5. maj med ordene: Valgresultatet er vores billet til Europa. Klaus Bjerre analyserer

Læs om navnestrid her. Vil fornuftsægteskabet holde distancen i en malstrøm af historisk identitet, politiske interesser samt sydlandsk temperament, og hvorfor får navnestriden egentligt grækernes temperament i kog?