Nordmakedonien

I et regnvådt Frederiksberg møder rØST den nordmakedonske filminstruktør Teona Strugar Mitevska til en samtale om kvindelig balkanstyrke, rebelske helgener og nonnecore i hendes nye film om det globale ikon Moder Teresa.

Siden sin selvstændighed i 1991 er Nordmakedonien blevet betragtet som blandt de mest provestlige lande på Vestbalkan. Men som følge af landets turbulente og langtrukne EU-optagelsesproces er der ved at opstå en voksende utilfredshed med EU.

Den 24. marts gav EU's udenrigs- og Europaministre deres politiske samtykke til at indlede optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien. Sidste forår anbefalede EU-Kommissionen, at man burde indlede forhandlinger med de to lande, hvilket førte til interne uenigheder iblandt

4. maj 2020 er det 40 år siden, at Josip Broz Tito døde på et hospital i Sloveniens hovedstad, Ljubljana. En æra var dermed endegyldig forbi i Jugoslavien, men allerede før den samlende leders død var der klare tegn på opbrud i folkerepublikken

EU-udvidelse er blevet indenrigspolitik i Vesteuropa, og derfor er den gået i stå i Østeuropa. Kommissionen gav Albanien og Nordmakedonien grønt lys til at åbne forhandlinger, men Frankrig, Holland og Danmark nedlagde veto.

Vinderen af præsidentvalget i Nordmakedonien, Stevo Pendarovski, kommenterede på sin valgsejr ved 2. runde af præsidentvalget 5. maj med ordene: Valgresultatet er vores billet til Europa. Klaus Bjerre analyserer