Politik

Tendensen til at de europæiske lande oplever langvarige og komplicerede politiske processer, når der skal dannes nye regeringer, har nu også ramt Central- og Østeuropa. Det seneste eksempel herpå er Moldova, hvor to konkurrerende magtcentre strides om regeringsmagten.

Det er strømmet ind med gode nyheder fra Rumænien. EP-valget fik en uventet høj valgdeltagelse, Præsident Iohannis’ folkeafstemning om retsreform endte, som han ønskede sig, og endelig lykkedes det for det rumænske justitsvæsen at sende landets mest magtfulde politiker bag tremmer.

Over en måned efter valget i Estland faldt dannelsen af en ny regering på plads i april. En overraskende koalition af Centerpartiet, det konservative Isamaa og det højrepopulistiske EKRE har fundet sammen. Dermed blev valgets vinder, det liberale Reformparti, forbigået.

Meningsmålingerne spår et strålende valg for FIDESZ, som står til op mod 14 af Ungarns 21 mandater i Europa-Parlamentet. Det virker dog som om Orbán på forhånd har forspildt sin chance for at få indflydelse. Krisztina Vas Nørbæk analyserer.

Rumænien skal vælge 33 medlemmer til EU-parlamentet den 26. maj. Indenrigspolitisk kommer valget til at blive set som en måling af, hvor populær: Er de generelle populistiske og nationalistiske tendenser i Europa for alvor nået til Rumænien?

Vinderen af præsidentvalget i Nordmakedonien, Stevo Pendarovski, kommenterede på sin valgsejr ved 2. runde af præsidentvalget 5. maj med ordene: Valgresultatet er vores billet til Europa. Klaus Bjerre analyserer