Samfund

Den makedonske præsident nægter at udnævne en regering, der bakkes op af parlamentet. Dermed er Makedonien fortsat hærget af politisk krise. Iagttagere frygter, at krisen kan munde ud i etniske spændinger mellem makedonere og det store albanske mindretal. Klaus Bjerre analyserer.

På søndag den 26. marts afholdes parlamentsvalg i Bulgarien. Valget foregår i et klima med debat om valglovens demokratiske legitimitet efter den uafklarede folkeafstemning om loven i november sidste år. Samtidig er der i øjeblikket diplomatiske spændinger med nabolandet Tyrkiet.

I Rusland har den absolut vigtigste kulturelle, økonomiske og politiske skillelinje altid været grænsen mellem centrum og periferi. Denne tendens bliver i disse år udfordret af kunstnere og iværksættere, som ønsker at skabe liv og velfungerende lokalmiljøer langt fra Moskva og Sankt Petersborg.

OPSTAND | Søndag den 5. februar var omkring seks hundrede tusinde mennesker på gaden i Rumæniens største byer. Demonstrationerne har været i gang i flere uger og er de største siden revolutionen i 1989. Demonstrationerne startede på grund af indignation over regeringens dekret 13 (OUG 13), der blev vedtaget i skjul

”Stjålne stemmer” og ”Dodon er ikke min præsident”. Sådan lød nogle af de slogans fra herboende moldovere, der demonstrerede i Horsens og København den 20. november 2016 efter Moldovas præsidentvalg - Olga Darii og Ecaterina Capatina beskriver situationen.

En lille autonom region gør det svært for den georgiske regering. Og skaber muligheder for provokation og magtspil fra russisk side. Sofie Stubkjær og Henrik Vinther har interviewet den georgiske Minister for Forsoning Ketevan Tsikhelashvili om den langvarige konflikt