Rumænien fik i juni 2025 en fireparti-regering bestående af det liberale PNL, det socialdemokratiske PSD, det ungarske parti UDMR og reformpartiet USR, samt repræsentanter for en række minoritetsgrupper. Dermed havde regeringen et solidt flertal i parlamentet.
Den oprindelige aftale mellem PNL og PSD mundede ud i at dele premierministerposten ligeligt mellem de to store partier således, at PNL havde "førertrøjen” de første to år og PSD de sidste to.
Men af endnu ikke helt klarlagte årsager trak PSD sin støtte til regeringen og væltede den ved en afstemning i parlamentet den 5. maj. Dermed væltede PSD den regering, de selv var en del af og skabte en dyb politisk krise, der nu er gået ind i sin tredje måned.
Præsidenten kritiseres for sin ageren
Ifølge forfatningen er det præsidenten, der udpeger den nye premierminister. Præsidenten har til opgave at sondere det politiske landskab ved at konsultere de store og toneangivende partier og har 60 dage samt to forsøg på regeringsdannelse. Hvis to foreslåede regeringer nedstemmes, og der er gået 60 dage, kan der udskrives nyvalg.
Netop Præsident Nicusor Dan har været udsat for massiv kritik. Han beskrives som passiv og usynlig og beskyldes således for at være med til at forlænge krisen.
Er han i virkeligheden PSD’s marionet? Sådan spørges der i flere af de rumænske medier, foranlediget af de seneste par ugers forløb.
Første forsøg på regeringsdannelse: Eugen Tomac
Efter en måneds konsultationer udpegede præsidenten Eugen Tomac til fungerende premierminister. Han beskrives i de rumænske medier som teknokrat, men har tidligere været medlem af det demokratisk liberale parti (PDL) og af det rumænske folkeparti (PMP).
Tomac udarbejdede et regeringsprogram og en ministerliste. Ministerlisten bestod primært af teknokrater, altså uden kendte politikere. En nøjere gennemgang afslørede dog, at flere på ministerlisten var PSD-medlemmer eller havde forbindelser til PSD.
Det så ikke ud til, at Tomac’s teknokratregering kunne samle flertal i parlamentet. Uden det kom til afstemning, måtte præsident Nicusor Dan således begynde forfra.
Det liberale parti – den fungerende premierminister Ilie Bolojans parti – og Reformpartiet USR – også et af partierne i den afgående regering – støttede nemlig ikke Tomac, fordi en teknokratregering ville friholde PSD for kritik.
Det var netop PSD, der fremkaldte krisen ved sammen med det højreradikale AUR at vælte den nu afgående Bolojan-regering. Derfor må PSD efter disse partiers opfattelse være med til at tage ansvaret for at lede landet i en tid med store udfordringer. Netop det ansvar søgte PSD med Sorin Grindeanu som leder at undgå.
PSD var klar over, at det ville koste stemmer at gennemføre de nødvendige reformer og stramninger. Det må teknokraterne tage sig af, syntes PSD’s kalkule at have været. Senere erklærede PSD sig dog rede til at lede en mindretalsregering.
Andet forsøg på regeringsdannelse: Adrian Vestea
Med opbakning fra PSD udpegede præsidenten kort tid efter ”fyringen” af Tomac den liberale Adrian Vestea som kommende regeringsleder. Vestea er vicepræsident i det liberale parti PNL, i partiets inderkreds og således afgående premierminister Ilie Bolojans nære medarbejder.
Det bemærkelsesværdige er, at præsident Nicusor Dan udpegede Vestea uden at kontakte hverken regeringspartiet PNL eller afgående premierminister Ilie Bolojan. Det skabte vrede i det liberale parti. Lige så bemærkelsesværdigt er det, at Vestea ikke selv orienterede sin formand. Derfor tales der om forræderi.
Meget tyder på, at formålet med udpegningen faktisk har været at skabe splid i PNL og at vælte Bolojan som formand, hvorefter den væltede regering kunne genoptage ledelsen af landet – uden Bolojan.
Bolojans afgang som partileder ville skabe glæde i PSD, for det er velkendt, at PSD’s leder Grindeanu og PNL’s leder Bolojan ikke kan udstå hinanden. Men nok så vigtigt er de politisk grundlæggende helt uenige:
Bolojan ønsker at accelerere reformeringen af landets politiske institutioner gennem en strukturreform og gennem en modernisering af det rumænske erhvervsliv.
Grindeanu ønsker derimod at bevare status quo med hensyn til strukturreform og liberalisering af statsvirksomheder. Det vurderes, at de mange administrative enheder i og de mange statsvirksomheder i Rumænien er PSD’s organisatoriske og økonomiske basis.
Vestea samlede hurtigt sit ministerhold og udarbejdede et regeringsprogram. Det sidste var allerede skrevet, for Vestea overtog Bolojan-regeringens program uden at ændre et komma. Det tyder på, at formålet med ”operation ny regering” fra starten alene har været at fjerne Bolojan som premierminister.
Nyvalg en mulighed – men formentlig ikke en løsning
Vestea-regeringen kom til afstemning i parlamentet 22. juni. Da sessionen begyndte, udvandrede alle AUR’s og UDMR’s medlemmer, hvilket gjorde det vanskeligere at nå måltallet på 233, som er absolut flertal. Dermed faldt også Vestea-regeringen med et brag.
Det har sat Rumænien i en endnu dybere politisk krise. Præsidenten har efter forfatningen endnu et forsøg på regeringsdannelse til gode. Hvis forslag nummer to til en ny regering også nedstemmes, har præsidenten mulighed for at udskrive nyvalg.
Det vil både præsidenten og flere gamle partier undgå, da man frygter stor fremgang til de højreradikale partier AUR, SOS og POT. I meningsmålingerne står disse tre partier til at få op mod halvdelen af stemmerne.

Læs Kjeld Erbs analyse af Rumæniens fremadstormende højrefløj
Præsidenten har derfor bedt partierne om at komme med nye forslag til en regering, der vil kunne opnå flertal i parlamentet og forsøger – efter de to mislykkedes forsøg – at træde mere i baggrunden.
Men heller ikke meget her peger i retning af en løsning, og op til sommerferien ser situationen ud til at være gået i hårdknude. Præsidenten sidder i Cotroceni Paladset og venter på, at partierne finder en flertalskoalition, mens den politiske og økonomiske krise forværres dag for dag. På et fællesmøde med partierne i midten af juli lykkedes det heller ikke at finde en løsning.
Nyvalg i løbet af sommeren vil forværre den politiske krise, landet allerede befinder sig i, da der skal træffes vanskelige beslutninger i løbet af de kommende måneder:
Rumænien står til at tabe 11 mia. euro i tilskud fra EU’s genopretningsfond, hvis ikke landet vedtager de sidste reformer som inden udgangen af august. En anden udfordring er Rumæniens deltagelse i forsvarssamarbejdet SAFE (et fælles europæisk låneprogram til oprustning). En tredje udfordring er at fortsætte bestræbelserne på at blive optaget i OECD, et prestigeprojekt for Rumænien.
Disse tre udfordringer kræver et stabilt og kompetent regeringsapparat for at lykkes. Netop dette finder man ikke i Bukarest i øjeblikket, og ingen ved, hvor længe krisen vil vare.
Bekymrende udvikling: Retssystemet bruges politisk
Dele af den politiske opposition og flere medier ser PSD-lederen Sorin Grindeanu som hovedarkitekten bag de aktuelle politiske begivenheder, hvor man også peger på flere urovækkende hændelser i landets retssystem:
PNL besluttede at stemme mod Vestea-regeringen og pålagde alle PNL- parlamentsmedlemmer at stemme mod. En mindre gruppe PNL- parlamentsmedlemmer, der er uenige med Bolojan, klagede over at blive pålagt at stemme på en bestemt måde.
Gruppen anlagde sag mod PNL ved retten i Ilfov, som i ekspresfart afsagde en dom, der forbød PNL at diktere parlamentsmedlemmer, hvordan de skulle stemme, fordi det angiveligt stred mod forfatningen. Afgørelsen fra retten i Ilfov blev anket til en appelret i Bukarest, som også usædvanligt hurtigt afsagde en dom, der annullerede alle beslutninger på PNL’s kongres 21. juni. Med andre ord blev retssystemet taget i brug i en politisk strid.
PNL reagerede omgående ved at indkalde til en ekstraordinær kongres, hvor man ændrede partiets statutter og samtidigt genvalgte Bolojan som leder, hvorefter PNL kunne deltage i afstemningen om Vestea-regeringen.
Næsten samtidig rejste DNA – den rumænske antikorruptionsinstans – en sag mod en fremtrædende PNL-politiker Ciprian Ciucu, som er borgmester i sektor seks i Bukarest. Han mistænkes for korruption i forbindelse med en boligsag.
Nærmest parallelt med dette afsagde højesteret en dom mod lederen af USR og borgmester i Timisoara Dominic Fritz, der betød, at han ikke kan kandidere til nogen politisk post før efter 2030. Han blev af ANI – det rumænske integritetsagentur – beskyldt for at have brugt sin position til at hjælpe en bekendt.
Mange rumænske iagttagere ser disse eksempler som tegn på, at retsvæsenet nu tydeligt benyttes i den partipolitiske rivalisering. De peger på andre bekymrende tegn på utidig retslig indblanding: Blandt andet i efteråret 2025, hvor retsvæsenet eftergav eller mildnede en stribe VIP-personers straffe og henlagde flere korruptionssager mod højtstående politikere på grund af forældelse.
Er orbaniseringen af Rumænien i fuld gang?
Flere medier og iagttagere ser disse hændelser som udtryk for, at politisk styring af retsvæsenet efter Viktor Orbáns model er i fuld gang. Samtidig ser den kritiske presse tegn på, at de rumænske mediers frihed risikerer at blive "orbaniseret".
Det undrede mange, at CSM – det høje dommerråd – i foråret 2026 udsendte en 70 siders rapport om samfundskritiske medier og NGO-personer. Disse medier nedbryder ifølge rapporten tilliden til det juridiske system. Blandt disse medier nævnte rapporten netmediet ”Recorder”, som i december 2025 udsendte en afslørende rapport ”Justitia Capturata”, der viser omfanget af problemer i flere dele af retssystemet.
Mange spørger sig selv, hvorfor CSM finder det nødvendigt at studere den uafhængige presse så grundigt? Den sandsynlige årsag er mediernes mange afsløringer af nepotisme, strafnedsætteler og henlæggelser af korruptionssager, der har fundet sted i det seneste år.
Det endelige opgør?
Er det, der udspiller sig i Rumænien i denne sommer i virkeligheden et forsinket opgør mellem reformkræfterne i PNL, USR og UDMR på den ene side og PSD samt dets bagland af regionale baroner på den anden side?
Den britisk-rumænske historiker Dennis Deletant udtaler i avisen Adevarul, at Securitate – Rumæniens sikkerhedstjeneste under socialismen – lever videre i SRI – Rumæniens nuværende sikkerhedstjeneste – som har infiltreret flere partier, men især PSD. Den rumænske journalist Cristian Pantazi oplyser i mediet G4Media, at halvdelen af PSD-lederne og halvdelen af PNL-oprørerne har en eller anden forbindelse til SRI.
Der er igennem årene aldrig blevet gennemført en lustration af Securitate, hvis medarbejdere i vid udstrækning fortsatte i SRI, som ikke er underlagt nogen parlamentarisk kontrol i dagens Rumænien. Efter denne læsning lever resterne af det kommunistiske regime videre i SRI og dele af PSD, hvor medlemmer af kommunistpartiets andet og tredje geled fortsat er aktive.
PSD og dets bagland frygter, at reformfløjen bliver stærk nok til at begrænse antireformisternes magtbase gennem radikale reformer af især statsvirksomheder, landets administrative struktur og SRI. Det er derfor ifølge en række iagttagere meget sandsynligt, at PSD benytter uortodokse metoder for at bevare magten.
