Fremgangen for højreradikale partier i Europa fortsætter. Det er særligt i Central- og Østeuropa, at de højreorienterede partier har fået mest magt ved at danne regeringer – eller vinde præsidentposter – i Polen, Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet.
Nu er spørgsmålet, om også Rumænien rammes af bølgen?
Noget tyder på det. Ved præsidentvalget i 2025 vandt den højreradikale kandidat George Simion første runde, ligesom også Calin Georgescu vandt det foregående – og efterfølgende annullerede præsidentvalg – i efteråret 2024.
Under den nuværende centrumhøjre-regering og den tiltagende politiske og økonomiske turbulens er højrefløjens populariteten blot steget: Ifølge den seneste meningsmåling i maj 2026 står det højreradikale parti Alianta pentru Unirea Romanilor (AUR) til at blive landets største politiske parti. AUR får mellem 32 og 40 procent af stemmerne i meningsmålingerne i maj 2026 – foran de to etablerede partier PSD og PNL.
Holder prognoserne stik, og lægges stemmerne på de to andre højrepopulistiske partier, SOS Romania og POT, sammen med AUR’s, kommer den radikale højrefløj til at få op mod 50 procent af stemmerne.
Tillidskrise: De politiske institutioner er svækkede, de traditionelle styrkede
I en tid med både regeringskrise og en ustabil geopolitisk situation er disse målinger urovækkende for mange. Regeringskrisen skal især ses på baggrund af den rumænske befolknings ringe tillid til statens institutioner. I en ny tillidsmåling har kun 20 procent tillid til justitsvæsenet, 24 procent til parlamentet, 26 procent til regeringen og 31 procent til præsidenten. Kun 30 procent har megen tillid til de politiske partier, mens 68 procent har ingen eller lav tillid til partierne.
Samme måling viser derimod ganske opsigtsvækkende, at hele 79 procent har tillid til den ortodokse kirke, at 76 procent har tillid til den rumænske hær, at 55 procent har tillid til politiet, og 53 procent har tillid til lokale autoriteter.
37 år efter det kommunistiske diktatur faldt sammen oplever landet en generel tillidskrise til de demokratiske og politiske institutioner, hvilket også afspejles i den lave valgdeltagelse ved de politiske valg, hvor kun halvdelen af vælgerne møder op for at stemme. Man retter i stedet blikket ikke blot mod kirken og hæren, men også mod nye bevægelser, der lover at løse de landets udfordringer.
De nye højrefløjspartier: Trump-positive og Ukraine-kritiske
De tre højrepopulistiske partier er alle unge partier med relativt unge ledere: AUR fra 2019, SOS fra 2021 og POT (Partidul Oaminelor Tineri, Ungdomspartiet) fra 2023. De tre partier har også hver sin markante leder: George Simion leder AUR, Diana Sosoaca leder SOS Romania, og Anna Maria Gavrila leder POT.
De nye partier voksede særdeles hurtigt på grund af coronaepidemien, hvor man modsatte sig statslige indgreb. Især stillede man sig skeptiske over for obligatorisk massevaccination. Her er især AUR på linje med andre højreradikale partier i Europa og USA.
Partierne må alle betegnes som nationalistiske, patriotiske og EU-skeptiske. De er tilhængere af Donald Trump, og George Simion deltog ved indsættelsen af Præsident Trump i januar 2025. For AUR’s vedkommende ændredes det ellers gode forhold til Rusland sig efter Ukraine invasionen i 2022, hvorefter AUR betragtede Rusland som en trussel mod de små lande i Østeuropa og kaldte Putin en krigsforbryder. Holdningen til Putin og Rusland er dog tvetydig, hvilket kom frem efter droneangrebet på Galati i slutningen af maj, hvor Simion ikke nævnte, at der var tale om et angreb fra Rusland. SOS og POT ser ud til at fortsætte den russofile linje.
De tre partier er kritiske overfor at støtte Ukraine, som de anklager for at diskriminere det rumænske mindretal i Bukovina. Værdipolitisk er de fælles om at definere familien som et forhold mellem en mand og en kvinde. De afviser woke-bølgen samt LBGT og er traditionalistiske tilhængere af den ortodokse kirke, som støtter partierne.
AUR: Højrefløjens stærkeste parti
Forkortelsen AUR betyder på dansk “Alliancen for at Forene Alle Rumænere”. Her tænkes især på rumænerne fra Moldova. AUR’s logo er et gult landkort, hvor Rumæniens grænser er Storrumæniens grænser fra 1918-1940. Det henviser til, at Moldova og Rumænien igen skal forenes. Rumænske mindretal i nabolandene Ukraine, Ungarn og Serbien har også AUR’s interesse, men det er uklart, om AUR også ønsker disse grænser flyttet. Når George Simion rejser rundt i landet iført den gule trøje med Storrumæniens kort på brystet, minder han om Viktor Orbans tilsvarende t-shirt med Storungarn på brystet.
Den rumænske diaspora på ca. 4 millioner dyrkes intensivt, og der er oprettet partiorganisationer i store modtagerlande som Italien, Frankrig og Tyskland. Ved de seneste valg er AUR også noget overraskende blevet det største parti i diasporaen.
AUR, hvis slogan er ”partiet er nyt, men kampen er gammel”, betegner sig selv som et patriotisk, kristendemokratisk centrumhøjre-parti med den ortodokse kirke som åndelig basis. Partiet bygger på fire søjler – familien, nationen, kristendommen og friheden.
Antisemitisme har tidligere været udbredt i Rumænien, og der er stadig antisemitiske bevægelser i landet. I mellemkrigstiden stod den fascistiske legionare-bevægelse stærkt i landet. AUR har et tvetydigt forhold til legionen Jerngarden og dens leder Corneliu Codreanu, som sås, da en gruppe med forbindelser til AUR lagde blomster på det sted, hvor Codreanu blev myrdet i 1938. AUR og Simion er blevet beskyldt for antisemitisme, og sådan kan flere af hans ytringer godt tolkes. Alligevel er AUR stærkt pro-Israel og støtter Israels bosættelser på Vestbredden.
Et partiprogram med en korrekt analyse – men ingen konkrete løsninger
I et manifest på 10 punkter har AUR fremlagt sin politik, som er et langt angreb ikke bare på den siddende regering, men også de statslige institutioner.
Kritikken af regeringen og etablissementet er altomfattende og total. Man nærer en indgroet mistillid til magthaverne i Cotroceni-Paladset – præsidenten – og i Victoria-Paladset – regeringen. Man vil dog benytte institutioner som forfatningsdomstolen, ombudsmanden og retsvæsenet, når det kan skade regeringen og fremkalde nyvalg.
Manifestet anklager regeringen og en stor del af statens institutioner for at misbruge sine beføjelser, begå underslæb og berige sig på folkets bekostning via systematisk korruption. Men det indeholder sjældent konkrete forslag, der kan afhjælpe de mange problemer.
Det kedelige er, at AUR i mange henseender har ret; for Rumænien er et gennemkorrupt land, hvor den politiske elite har fjernet sig fra befolkningen. Politikernes levefod er mange gange højere, end den er for den almindelige rumæner på gaden, og de befinder sig i en helt anden verden end den almindelige rumæner.
SOS Romania: Kontroversiel leder med tætte bånd til Rusland
Partiet SOS betegnes som ultranationalistisk og mere ekstremt end AUR og tegnes af lederen af SOS Diana Sosoaca. Hun blev som medlem af AUR valgt til senatet i 2020. Året efter ekskluderede AUR hende, hvorefter hun sluttede sig til partiet SOS Romania, som hun i 2022 blev leder af. Ved valget i 2024 kom partiet ind i parlamentet med 40 medlemmer svarende til 7 procent af stemmerne. Ved EU-Parlamentsvalget i 2024 fik partiet valgt 2 medlemmer, hvor Sosoaca var den ene.
I forhold til EU taler Diana Sosoaca for, at Rumænien skal melde sig ud, ligesom Rumænien også skal forlade NATO, da NATO trækker landet ind i unødvendige konflikter.
Hun er gode venner med Putin og besøger ofte den russiske ambassade i Bukarest, og så deltog hun også i Putins ”Davos”-lignende konference, "Saint Petersburg International Economic Forum", i foråret 2026. Hun kræver dog områder, som USSR besatte i 1940, tilbageleveret. Samme krav er stillet til Ukraine. De rumænske mindretal i nabolandene skal beskyttes, jævnført partiets slogan: “un popor unit nu poate fi invins”, et forenet folk kan ikke overvindes.
Hun er anklaget for at være antisemitisk og propalæstinensisk, fascist og holocaustbenægter. I 2024 deltog hun i en mindehøjtidelighed for Jerngardens antisemitiske leder Codreanu, hvilket efter rumænsk lov er forbudt. Sosoaca har en meget konfrontatorisk og teatralsk stil, som har vakt skandale både i EU-parlamentet og i parlamentet i Bukarest. Det har medført, at hendes immunitet som medlem af Europa-Parlamentet er blev ophævet. Den rumænske forfatningsdomstol udelukkede hende fra at stille op til præsidentvalget i 2024.
POT: Moderate nationalister med fokus på familiepolitik
Det tredje parti på højrefløjen er Partidul Oamenilor Tineri (POT), “De Unges Parti”. Partiet er mere afdæmpet nationalistisk, men hylder traditionelle kristne værdier, som de kombinerer med holistisk new age-tænkning og udpræget vaccineskepsis.
Partiets leder Anamaria Gavrila har også en fortid i AUR, som hun forlod i 2021 for derefter at starte POT i 2023. Hun blev kendt i rumænsk politik i præsidentkampagnen i efteråret 2024, hvor hun støttede den ukendte Calin Georgescu, der vandt første runde. I omvalget i maj 2025 støttede hun George Simion fra AUR, der tabte til den nuværende præsident Nicusor Dan. Ved parlamentsvalget i 2024 fik partiet 6 procent af stemmerne og 31 mandater.
På POT’s hjemmeside kan man læse partiets program i 14 konkrete punkter. Rumæniens lave fertilitet og høje emigration truer landets fremtid, og derfor er POT’s familieprogram det mest udførlige:
Der skal bl.a. etableres sundhedscentre specielt tilrettelagt for familier, støttecentre for hjemløse familier, gratis vuggestuer og børnehaver for familier, børnepengene skal forhøjes, familier med tre børn skal fritages for indkomstskat, og der skal oprettes et nationalt kvalifikationsprojekt for forældre.
POT’s initiativer på justitsområdet kræver afpolitisering, hurtigere ekspedition af sager og digitalisering. På uddannelsesområdet slås der til lyd for en humanistisk tilgang, der kræver professionelt uddannede lærerne, som kan gøre elever nysgerrige og kreative.
På sundhedsområdet skal man indrette systemet så det både tager hensyn til krop og sjæl. Spiritualitet skal indtænkes og sund livsstil skal inddrages, hvilket skal ske på holistiske sundhedscentre.
Fremtidsperspektivet: Samarbejde mellem de tre eller koalition med PSD?
De tre højreradikale partier AUR, SOS Romania og POT står i opinionsmålingerne til at få op mod 50 procent af stemmerne. SOS og POT er begge afskallingspartier fra AUR: SOS er det mest rabiate parti i adfærd og proklamationer, mens POT ikke har de samme provokerende udfald mod politiske modstandere. De tre partier kan muligvis finde sammen og har gode chancer for at få flertal ved næste parlamentsvalg i 2028.
Et helt andet perspektiv er for nyligt dukket op, gennem det samarbejde AUR og PSD (det rumænske socialdemokrati) indledte, da de væltede den siddende regering – som PSD selv sad i – i begyndelsen af maj.
Samarbejdet mellem AUR og PSD ser ud til at fortsætte: De to partier stemte sammen i senatet for et lovforslag, der ophævede forbuddet mod holocaustbenægtelse. Samarbejdet omfatter desuden et lovforslag, der skal intimidere NGO’ere helt efter Orbáns og Putins model. De to partier fandt også sammen, da de i senatet stemte mod et forslag om at privatisere store statsvirksomheder.
Fortsætter samarbejdet, tegner der sig et solidt flertal mod nødvendige reformer af mange af Rumæniens forældede strukturer, mens der værdipolitisk kan frygtes en række illiberale tiltag.
En koalition – eller et samarbejde – af de tre højreradikale partier og PSD kan ikke udelukkes. I givet fald kommer den til at råde over et stort flertal i parlamentet. Sker det, kan man tale om en “orbánisering” af rumænsk politik. Sker det ikke, kan man eventuelt håbe på en “melonisering”, med andre ord en gradvis integration af AUR i rumænske politik efter den italienske model.
