Et droneshow tændte nattehimlen over Jerevan og malede et Armenien uden Nagorno-Karabakh - den omstridte region som Armenien tabte til Aserbajdsjan i 2023. Nagorno-Karabakh som emne splitter den armenske befolkning.
Parlamentsvalget i Armenien her i juni er blevet fulgt tæt i både Bruxelles og Moskva, og med rekordstor valgdeltagelse blandt armenierne. Silba og VU er taget til landet for at observere valget.
I samtaler med armeniere om valget blev tonen altid afventende. Dem jeg talte med beskrev følelsen af at stemme på den bedste af to dårlige kandidater. For dem fandtes der ikke et godt valg.
Dagen før valget
Det er fredag aften før det armenske valg, og vi er blevet inviteret til et fælles arrangement sammen med andre organisationer, der skal observere det armenske parlamentsvalg.
Vi har haft vores første fællesspisning med de 19 internationale observatører, vi har med fra Danmark sammen med vores lokale partner APY - Armenian Progressive Youth. Observatørerne er spændte og trætte. De har siddet en halv dag til træning i armensk valglovgivning, i måden at observere valg på og rapportering af data på valgdagen.
Men selvom trætheden mærkes, så kan jeg høre, at de sig til at opleve, hvad Armenien har at tilbyde. Nogle af observatørerne har allerede været ude på sightseeing, andre har bekendte i landet, og nogle har sågar blaffet deres vej ned til den armenske grænse ved Iran. For valgmissionerne handler ikke kun om at sikre fair og frie valg, men også om kulturudveksling og udforskning af lande, som ikke får den opmærksomhed, de fortjener.
Johan Gilbert Rasmussen
Når jeg ankommer sammen med flere af vores observatører til en rooftop bar, bliver jeg målløs over den baggrund, vi kan se fra en af Jerevans højeste bygninger. Vi ser direkte ind på Ararat, et velkendt og mytisk bjerg, som har stor betydning for den armenske identitet. Det siges, at det er der, Noas ark strandede. Bjerget ligger formelt i Tyrkiet, men er forbundet med den armenske identitet og kan ses på både brandyflasker, vandflasker og souvenirs.
En ny armenske identitet?
Under en samtale med andre organisationers ledere og koordinatorer på rooftop baren i det central Jerevan begynder himlen at lyse op. Det er regeringspartiet Civil Contract med premierminister Nikol Pashinyan i spidsen, der denne aften har taget valgkampen til himlen med et spektakulært droneshow, hvor partiets budskaber lyser op over Jerevan. Det kan bedst sammenlignes med et droneshow fra Dubai, og det er noget, jeg aldrig har set før.
Én detalje springer særligt i øjnene: På kortet over Armenien mangler Nagorno-Karabakh — eller Artsakh, som mange armeniere kalder regionen. Fraværet af Nagorno-Karabakh er ikke tilfældigt, men et centralt budskab i Nikol Pashinyans kampagne. Han iklæder sig også brocher, der skal forestille et nyt Armenien uden regionen. Pashinyan arbejder for en normalisering af forholdet med Tyrkiet og Aserbajdsjan.
For at Pashinyans plan kan lykkes og forholdet mellem landene kan blive bedre, så kræver det, at armenierne kan acceptere den nye identitet, hvor de har givet afkald på Nagorno-Karabakh.
Konflikten fylder stadig meget i befolkningen. 100.000 mennesker flygtede fra regionen til Armenien, men har haft svært ved at integrere sig i det armenske samfund. De har tidligere fået økonomisk støtte fra staten, hvilket har politiske spændinger omkring flygtninge.
De fleste af dem har ikke stemmeret, fordi regionen formelt set ikke har været en del af Armenien og derfor har flygtninge ikke armenske pas. Flere steder tæt på grænsen har konflikten haft store menneskelige omkostninger, og sårene fra årtiers krig er dybe.
Som led i de igangværende fredsforhandlinger med Aserbajdsjan diskuteres det samtidig, om Armeniens forfatning skal ændres, herunder med henvisning til Nagorno-Karabakh. En folkeafstemning om netop det er planlagt til at blive afholdt i 2027.
Et splittende valg
I mit arbejde som projektleder på vores valgobservation og partnerskabsprojekt med APY har jeg haft mulighed for at tale med mange forskellige armeniere, både unge og ældre. De har forskellige holdninger til armeniens fremtid.
Der var stor forskel på, hvad vælgerne lagde vægt på, men én ting gik igen i mine samtaler: De er splittede om, hvem der skal lede landet i fremtiden. Pashinyan er forbundet med the velvet revolution, som var en fredelig demonstration, der var imod den daværende premierminister, Serzh Sargsyan, 3. valgperiode og det republikanske parti, som har haft magten siden 1999.
Siden 2018 har civic contract være ved magten, og Pashinyan har været forbundet med krigen mod Azerbaijan i 2020 og tabet af Nagorno-Karabakh. Han er dog også set som en outsider, der har ændret sig i det politiske loop, som landet har været fanget i.
Derudover ser flere vælgere positivt på hans ønske om at komme tættere på EU, frem for at opretholde samme forhold til Rusland og et køligt forhold med Tyrkiet og Aserbajdsjan. Den prorussiske opposition er set som en forlængelse af den tidligere premierministers politik, og armenierne er bekymret for, at landet vender tilbage til den status quo, som var der før Pashinyan blev valgt.
Der er derfor i armeniernes øjne ikke et klart valg om, hvem der er den bedste kandidat. De fleste jeg har talt med nævner, at de i stedet har stemt på det parti, som de mener er “the lesser evil”. Valget er blevet set som en korsvej mellem et Armenien, der ønsker et tættere samarbejde med EU og et Armenien, der ønsker at opretholde deres tætte relationer til Rusland.
Valget tiltrak derfor også betydelig international opmærksomhed, og flere europæiske ledere har siden lykønsket Pashinyan med valgresultatet. Men blandt de armeniere, jeg talte med i dagene omkring valget, var stemningen mere afventende end afklaret – præget af usikkerhed om, hvorvidt resultatet reelt markerede begyndelsen på noget nyt eller blot en fortsættelse af de samme grundlæggende dilemmaer som har plaget Pashinyan siden han blev premierminister i 2018.
Valgdagen
Valgdagen begyndte for mig klokken 5, hvor jeg mødtes med Hayk, APY’s projektleder og resten af hans hold ude foran vores hotel. Jeg havde printet et overblik over alle de hold af observatører, hvor internationale og lokale observatører var sat sammen for at sikre mig, at deres taxi kom til tiden og de blev sendt ud de rigtige steder. Derefter kørte vi med al hast til APY’s ungdomshus i udkanten af Jerevan for at gøre klar til dagen.
Vi sad klar klokken 8, hvor valgstederne åbnede, og vi fandt ud af, at vi kunne se med på kameraerne på de forskellige valgsteder på valgkommissionens hjemmeside.
Dagen gik hurtig, og jeg fik også mulighed for selv at observere valget. Sammen med armenske Aida besøgte jeg to valgsteder i Jerevan. Hun er 18 år og har været på udveksling i USA. Hun studerer nu en form for statskundskab og i fremtiden ønsker hun at være armensk diplomat.
På skoler, der fungerede som valgsteder, var fremmødet af vælgere stort. De valgtilforordnede var både imødekommende og godt oplært i valgloven- og procedurer. Vejret var skyfrit, varmt og der var en spænding i luften, som er svær at beskrive.
Da stemmeoptællingen rundt omkring i Armenien var færdig, trak arbejdet for os koordinatorer stadig ud langt ind i natten, og først omkring klokken 5 om morgenen var alle observatører tilbage, og den sidste information fra valgstederne indsamlet.
Valget set fra vores øjne
Armenierne har slået rekord i, hvor mange der har stemt - 58,97% af befolkningen endte med at afgive deres stemme. Valget gik ifølge vores observationer, med 75 observatører relativt gnidningsfrit. Der var kun små procedurelle fejl, samt proxyer fra forskellige partier, der greb ind i de valgtilforordnede arbejde, hvilket går imod den rolle, som proxyerne har for partierne. Det er meningen de skal være observatører til valget og ikke gribe ind i de valgtilforordnetes arbejde..
Valget kommer til at få stor betydning, ikke kun for regionen, men for magtkampen mellem EU og Rusland, som udspiller sig lige nu. Hvordan Armeniens fremtid ser ud er spændende at følge med i, og vi håber, at vores arbejde har bidraget til, at armeniernes stemmer er blevet hørt til frie og fair valg, hvor de har indflydelse på, hvilken retning landet skal.
