Jeg stod på torvet i Pécs, Ungarns femtestørste by, den aften de lokale strømmede ud på gaderne for at fejre Péter Magyars valgsejr. Udfordreren havde slået Viktor Orbán, Ungarns siddende premierminister gennem seksten år, og begejstringen var til at tage og føle på.
Euforien skyldtes nu ikke så meget Magyar selv - langt de fleste, jeg mødte, havde temmeligt lunkne forventninger til ham.
Det mest positive, jeg hørte om ham, var fra Ilony, en ældre eksilungarer, jeg mødte på toget fra Wien til Budapest. “Jeg kan godt lide ham. Han er ung, arbejdsom,” fortalte hun og fortsatte: “helt modsat Orbán, der klynger sig til magten.”
Hun kunne ikke selv stemme til valget.
Efter en uge i Ungarn som valgobservatør er jeg er stadig i tvivl om, hvem Péter Magyar egentlig er. Eller rettere, hvordan han egentlig bliver som premierminister. For der mangler ikke detaljer om hans fortid som medlem af Orbáns parti Fidesz eller om hans skilsmisse fra den tidligere justitsminister. Samtidig fortalte folk gang på gang, at han besøger seks ungarske landsbyer hver dag for at tale med folk.
Alligevel var langt de fleste, jeg talte med, usikre på, hvor nationalkonservativ han egentlig vil vise sig at være, når han skal sidde for bordenden til spørgsmål om EU-politik, rettigheder for mindretal og uddannelse.
På universitetet i Budapest ærgrede Bella, der studerer dansk, sig over, at valget i Ungarn ikke handler om politik. Hun forklarede:
“I Danmark har hvert parti tre mærkesager, så man kan stille dem op mod hinanden og træffe et oplyst valg.”
I Ungarn er det anderledes. Hun viste mig et visitkort, hun havde fået i sin postkasse. Det var den lokale Fidesz-kandidat, der fortalte, hvor i metroen man skulle stille sig for at komme hurtigst videre, alt efter hvilken station, man var på.
“Det giver ingen mening. Det har intet med politik at gøre.”
Selvom det var svært for hende at finde begejstringen over politik i Ungarn, satte hun sin lid til, at en sejr til Magyar kunne blive starten på noget nyt. Hun håbede, at rigtige partier ville kunne vinde frem, med rigtig politik, som hun formulerede det.
Når jeg og de øvrige valgobservatører mødtes med journalister og menneskerettighedsforkæmpere, mindede de os alle hurtigt om Magyars fortid i Fidesz-partiet for bare få år siden.
Som den pensionerede ungarske journalist Mihály Hardy siger:
“Jeg ville ikke købe en brugt bil af Péter Magyar.”
Balázs Simonyi, en menneskerettighedsaktivist fra Den Ungarske Helsinki Komite, der lod til at have nok at se til, bemærkede, at Magyar på mange måder også er en populist, ligesom Orbán. Alligevel håbede han på en sejr til udfordreren, hvis største fordel lader til at være, at han ikke er Orbán.
På gaden i Pécs på valgaftenen svingede en ung kvinde med et EU-flag. Hun og hendes venner var glade og feststemte, men mest af alt virkede de lettede. De havde frygtet modstand fra Orbán, hvis han skulle tabe, men i stedet lykønskede han allerede tidligt på aftenen Magyar med sejren.
“Vi regnede med, at vi skulle på gaden i aften. Men ikke sådan her,” som en fra gruppen fortalte. “De sidste 16 år har Orbán fjernet Ungarn mere og mere fra vores naboer i Europa. Det er slut nu.”

Med Magyars sejr får Ungarn en premierminister, som mange vælgere projicerer deres egne forventninger over på. For nogle er det håbet om et andet politisk system. For andre handler det om en leder, der fremstår mere jordnær og mindre optaget af at fastholde magten. Der er også vælgere, som ser mulighed for et tættere forhold til EU – eller noget helt fjerde.
Dette er en del af artikelserien Det ungarske valg tæt på. I denne serie rejser unge valgobservatører fra ungdomsorganisationen Silba rundt i Ungarn under landets parlamentsvalg i april 2026. Fra små stemningsfyldte landsbyer langs Donau til optællinger i hovedstaden Budapest beretter de fra valgstederne og giver et indblik i både stemning, valgprocesserne og de politiske spændinger, der præger valget.
