Findes der et alternativ til Edi Rama?

"Træd tilbage, Edi Rama" og "Rama i fængsel" er blandt de slagord, der pryder demonstranternes bannere under de store protester – den såkaldte Flamingo-revolution – som har præget Tirana dagligt siden 1. juni. Men hvor realistisk er det, at protesterne fører til et magtskifte?

Edi Rama nægter at bøje sig. Han fastholder, at Socialistpartiets klare valgsejr i 2025 gav ham en kontrakt med vælgerne om at fortsætte som premierminister. Kritikerne mener derimod, at han selv har brudt den kontrakt ved ikke at indfri sine løfter om en højere levestandard.

Oppositionspartiet Demokraterne (DP) støtter nu demonstranternes krav om Ramas afgang – selv om partiet oprindeligt bakkede op om det omfattende turistprojekt på øen Sazan og i det nærliggende naturområde, som udløste protesterne.

Polariseret politik

Albansk politik er domineret af to partier: Socialistpartiet (SP) og Demokraterne (DP). Ved valget i 2025 fik SP 83 mandater, mens DP opnåede 50. De resterende syv af parlamentets 140 pladser gik til mindre partier.

Begge partier er stærkt topstyrede og adskiller sig mere gennem ledelsesstil og personer end gennem ideologiske forskelle. De står i et konstant konfrontationsforhold og beskylder gensidigt hinanden for magtmisbrug, korruption og nepotisme.

Politik opfattes i høj grad som et nulsumspil, hvor enhver indrømmelse til modstanderen betragtes som et nederlag for eget parti.

Korruptionsanklager har ramt begge lejre. Tiranas borgmester, Erion Veliaj fra SP, sidder fængslet, anklaget for korruption og hvidvask af penge. Han og hans hustru beskyldes for ulovligt at have tilegnet sig omkring en million euro. Også Ramas tidligere næstkommanderende, Belinda Balluku, blev i 2025 anklaget for korruption i forbindelse med sin tid som minister. Rama forsvarede hende i begyndelsen, men afskedigede hende i starten af 2026. Begge sager behandles fortsat ved domstolene.

Korruption og nepotisme

Rama afviser rygter om, at han selv skulle være involveret i korruption eller nepotisme. Han henviser til arbejdet i SPAK, den særlige enhed mod korruption og organiseret kriminalitet, som er oprettet for at styrke retsstaten og forbedre Albaniens muligheder for EU-medlemskab.

Samtidig har Rama dog offentligt kritiseret domstole og anklagemyndigheder for at handle politisk, hvilket har fået flere iagttagere til at stille spørgsmål ved retssystemets uafhængighed. Lederen af SPAK har imidlertid for nylig understreget, at enheden arbejder uafhængigt, og glæder sig over at der er kritik fra både regering og opposition. Det skulle vise, at SPAK ikke favoriserer nogen af parterne.

Oppositionen ledes fortsat af den tidligere premierminister, 81-årige Sali Berisha. Han afviser alle korruptionsanklager og kalder dem politisk forfølgelse. Alligevel har anklagerne været så alvorlige, at både USA og Storbritannien har nægtet ham indrejse, og han opholder sig i husarrest, mens sagen behandles.

DP er svækket af interne magtkampe, mangel på troværdige reformforslag og Berishas autoritære ledelsesstil. Han forsøger nu at genvinde politisk indflydelse ved at støtte Flamingo-revolutionens krav om Ramas afgang. Det ser dog ikke ud til at give ham opbakning. Tværtimod tager mange demonstranter afstand fra ham. Blandt bannere ved demonstrationerne ses budskaber som: "Rama i fængsel – Berisha i fængsel". Andre viser den væltende statue af Enver Hoxha i 1991, hvor diktatorens ansigt er erstattet af henholdsvis Ramas og Berishas.

Men hvis Rama faktisk trådte tilbage, hvem skulle så overtage magten?

Det er vanskeligt at få øje på et svar. Protestbevægelsen er vokset nedefra og fremstår uden en tydelig ledelsesstruktur eller et politisk alternativ.

Albanien på vej i EU

Albanien står midt i den afgørende proces mod medlemskab af EU. Ønsket om medlemskab støttes af et overvældende flertal. Landet har netop afsluttet endnu en forhandlingsrunde med et positivt resultat og opfylder nu flere af optagelseskriterierne. Målet er medlemskab i 2030. Rama kalder de nylige aftaler "en milepæl på Albaniens vej mod EU". 

EU's udvidelseskommissær, Marta Kos, har udtalt, at demonstrationerne i Tirana ikke i sig selv truer Albaniens EU-perspektiv. Hun understreger dog, at miljøbeskyttelse er et vigtigt optagelseskriterium, og at Albanien fortsat skal ændre en række love, før landet lever op til EU's krav på området.

Rama har flere gange fastholdt, at demonstranterne protesterer på et forkert grundlag. Ifølge ham eksisterer der endnu ikke et godkendt projekt, og regeringen vil sikre, at miljøhensyn bliver respekteret.

Demonstranterne har ikke tillid til disse forsikringer. De peger på, at bulldozere allerede arbejder i det sårbare område. Samtidig fremhæver de, at miljølovgivningen blev ændret i 2024, så den ikke længere udgør en reel barriere for projektet. Lovændringen blev gennemført uden offentlig høring kort efter et besøg af Donald Trumps datter Ivanka Trump og hendes mand, Jared Kushner, som viste interesse for at udvikle området til et luksusresort.

Rama har nu fået støtte fra en uventet kant. Det tidligere fremtrædende oppositionsmedlem Edmond Spaho mener, at Albanien i den nuværende afgørende fase af EU-processen bør sætte den nationale interesse over den partipolitiske konflikt. Han kritiserer demonstranterne for at forsøge at opnå politisk indflydelse gennem gadeprotester frem for ved stemmeurnerne. Han går så langt som til at sammenligne bevægelsen med de fascistiske og kommunistiske bevægelser, der søgte magten uden om de demokratiske institutioner.

Hvordan Berishas parti vil reagere på Spahos udtalelser, er endnu uvist. De står i skarp kontrast til Berishas egen strategi, som fortsat bygger på maksimal konfrontation med regeringen. På det seneste har oppositionspartiet boykottet møder i parlamentet.

Lille sejr for demonstranterne, som fortsat går på gaden

15. juli udtalte Edi Rama under et besøg i Bruxelles, at regeringen ville afskaffe og ændre de to love, der har givet hjemmel til opførelsen af resort-projekterne. Det blev af demonstranterne modtaget som en lille sejr, men de holder stadig fast i kravet om, at Rama skal træde af. 

Derfor fortsætter protesterne efter mere end 50 dage på gaderne, ligesom også intensiteten er taget til i styrke: 23. juli kastede demonstranterne ved parlamentet med æg og andet, mens politiet gjorde brug af vandkanoner og tåregas. Den tilspidsede situation endte med fysiske konfrontationer mellem politibetjente og demonstranter med flere sårede til følge.