Siden 1. juni har Albaniens hovedstad Tirana været præget af omfattende demonstrationer. Tusindvis af mennesker har samlet sig på den centrale Skanderbeg-plads og foran premierminister Edi Ramas embedsbolig. Protesterne er blevet den største folkelige mobilisering i landet i flere år.
Baggrunden er regeringens planer om at tillade opførelsen af et eksklusivt luksusresort i et sårbart naturområde på Albaniens vestkyst, omtrent hvor Adriaterhavet møder Det Ioniske Hav. Demonstrationerne har fået tilnavnet flamingo-revolutionen, fordi flamingoen er blandt de arter, som ifølge kritikerne risikerer at blive truet af projektet.
De første protester opstod lokalt den 23. maj, da der blev opsat pigtrådshegn ved stranden i et beskyttet naturområde. Konfrontationer mellem demonstranter og et privat vagtværn vakte stor opmærksomhed, og fra 1. juni bredte protesterne sig til Tirana og andre albanske byer. Også albanere i udlandet har demonstreret foran ambassader og konsulater i blandt andet Berlin, Milano, München, Stockholm, London, New York og Toronto.
Demonstrationerne i Tirana foregår fredeligt. På sociale medier spørger bekymrede turister, om det fortsat er sikkert at besøge Albanien. De får beroligende svar: Protesterne er rettet mod regeringen og projektet, ikke mod besøgende. Premierminister Edi Rama advarer om, at protesterne skader Albanien som turistdestination. Han har anklaget dele af bevægelsen for at intimidere meningsmodstandere og udvise autoritære tendenser. Demonstranterne afviser kritikken og fastholder, at deres mål er at beskytte naturen og kræve større åbenhed omkring regeringens beslutninger.
Sagen har imidlertid også fået en international dimension. Hovedinvestoren bag resortprojektet er Jared Kushner, USA's præsident Donald Trumps svigersøn. Derfor er protesterne ikke kun rettet mod premierminister Rama, men også mod Trump-familien. Albanien har traditionelt været et af Europas mest USA-venlige lande, men mange demonstranter ser projektet som et eksempel på, at udenlandske investorer gives forrang frem for lokale interesser.
Kushners milliardprojekt
Historien begyndte, da Jared Kushner og Ivanka Trump under en yachtferie fik øje på den ubeboede ø Sazan ud for Albaniens kyst. Kort efter mødtes de med Edi Rama, og i 2024 offentliggjorde Kushner planer om omfattende investeringer på øen og i området ved kysten omkring landsbyen Zvërnec.
Rama har siden forsvaret projektet med henvisning til behovet for investeringer og eksklusiv turisme. I 2025 erklærede han, at Albanien »ikke har råd til ikke at udnytte en perle som Sazan«. Øen, der tidligere fungerede som militært område, blev overdraget som led i projektet for omkring 1,4 milliarder dollar.
Kritikere peger på, at hverken lokale myndigheder eller områdets parlamentsmedlemmer blev inddraget i processen. Mange hævder, at de først blev bekendt med planerne gennem medierne.
Ud over udviklingen på Sazan omfatter projektet et nærliggende kystområde med betydelige naturværdier. Her findes blandt andet en sjælden bestand af munkesæler, havskildpadder og mere end 200 fuglearter, herunder flamingoer og pelikaner. Ifølge de foreliggende planer kan området komme til at rumme op mod 10.000 værelser.
Regeringen understreger, at der endnu ikke foreligger et endeligt projekt, og at naturbeskyttelsen vil blive respekteret. Kritikerne hævder derimod, at anlægsarbejdet allerede er påbegyndt, før alle nødvendige tilladelser er på plads. Skepsissen er ikke blevet mindre af, at Ivanka Trump ved en lejlighed har omtalt Sazan som »vores private ø«.
Den albanske enhed til bekæmpelse af korruption har den 2. juni bekendtgjort, at den har åbnet en undersøgelse af, hvorledes rettighederne i kystområdet er blevet givet til private. Yderligere er der åbnet en undersøgelse af nogle kontroversielle lovændringer i 2024 vedrørende beskyttede naturområder.
Edi Rama afviste den 2. juni alle påstande om uregelmæssigheder og nægter fortsat at stoppe projektet. Han henviser til, at der er tale om store internationale investeringer, som vil fremme turismen i Albanien. Tre dage senere hævdede Rama, at demonstrationerne var organiseret af udenlandske fjender og pegede på Iran. Han siger også, at ”Trump-hadere” er virksomme, hvis det ikke lige var pga. Kushner og Ivanka Trump, ville de ikke have reageret. Man har set bannere med teksten ”Ivanka, dette skal ikke blive din fars næste Epstein-projekt”
EU er bekymret
Repræsentanter for EU i Albanien har bedt om flere informationer om projektet og understreget, at det indgår i Albaniens optagelseskriterier, at natur og miljø beskyttes. Europa-Kommissionen har den 7. juni fulgt op ved at påpege, at Albanien skal leve op til EU's naturbeskyttelsesregler, herunder fugle- og habitatsdirektiver.
To dage senere udtalte Kommissionens talsmand, at alle kandidatlande skal leve op til beskyttelsesreglerne, og at både lovændringerne fra 2024 samt det aktuelle projekt kan give Albanien problemer i forhold til ønsket om at blive medlem af EU i 2030. Rama afviser bekymringerne for natur og miljø og siger, at der vil blive foretaget flere vurderinger, før projektet endelig kan vedtages.
Problemet stikker dybere
Modstanden handler ikke kun om det planlagte luksusresort ved kysten. For mange demonstranter er sagen blevet et symbol på en regeringsstil, som de oplever som lukket, selvforherligende og stadig mere autoritær. Premierminister Edi Rama har gennem flere år satset på store udviklingsprojekter, ikke mindst i Tirana, hvor nye højhuse og prestigebyggerier har forandret byens skyline.
Kritikerne peger på, at det ofte er uklart, hvem der står bag projekterne, hvordan de finansieres, og hvilke økonomiske interesser der er involveret. Mange mener, at udviklingen primært gavner investorer og internationale eliter, mens almindelige albanere ikke får del i gevinsterne. Den førte politik beskrives af modstanderne som en modernisering ovenfra, hvor krav om gennemsigtighed og borgerinddragelse opfattes som forstyrrende hindringer.
For få måneder siden bragte avisen Tirana Times artiklen “Dirty Money in the Skyline”, der satte fokus på det omfattende byggeri i hovedstaden. I perioden 2015-2025 er der blevet givet byggetilladelse til 107 højhuse med en gennemsnitshøjde på 20 etager. Samlet set er der godkendt næsten 10 millioner kvadratmeter byggeri, hvoraf omkring halvdelen består af bygninger på mere end otte etager. Det kan næppe være almindelig markedsøkonomi, der står bag alt dette byggeri.
I 2023 stod knap 53.000 lejemål tomme, heraf omkring 40.000 lejligheder. Samtidig ligger boligpriserne på et niveau, som mange albanere ikke har råd til. Resultatet er, at en del af byggeriet står helt eller delvist tomt.
Ifølge Tirana Times kan en del af forklaringen være hvidvask af penge fra organiseret kriminalitet. Avisen peger på, at byggetilladelser ofte gives til nystiftede selskaber uden nævneværdig historik eller erfaring inden for byggebranchen. Samtidig tjener både staten og Tiranas kommune betydelige beløb på afgifter og gebyrer knyttet til byggeriet, mens kontrollen med investorernes baggrund efter kritikernes opfattelse er utilstrækkelig.
Korruption og magt blandt eliten
Hvor omfattende korruptionen er i Albaniens politiske elite, er vanskeligt at fastslå. I 2019 blev den særlige antikorruptionsmyndighed SPAK oprettet med ansvar for at efterforske korruption og hvidvaskning af penge. Siden da er flere ministre og højtstående embedsmænd blevet efterforsket eller fjernet fra deres poster.
Rama har flere gange fremhævet disse sager som bevis på, at systemet fungerer. Da nogle af hans egne ministre blev ramt af korruptionsanklager, kommenterede han situationen med bemærkningen, at »der er grise i enhver skov«. Også fra udlandet har Albaniens indsats fået anerkendelse. Under et besøg i februar 2024 roste USA's udenrigsminister Antony Blinken regeringens arbejde mod korruption og organiseret kriminalitet: "Korrupte embedsmænd bliver stillet til ansvar, og medlemmer af organiseret kriminalitet bliver sendt i fængsel og mister deres aktiver. Der foregår en meget stærk udvikling.”
Et af de mest opsigtsvækkende tilfælde er Tiranas borgmester Erion Veliaj, som har ledet hovedstaden siden 2015. Han har været varetægtsfængslet i næsten et år og er anklaget for korruption, hvidvaskning af penge og skjul af værdier. Veliaj støtter de aktuelle demonstrationer, hvilket af nogle iagttagere tolkes som et forsøg på at lægge politisk pres på Rama. Der er næppe tvivl om, at korruption fortsat udgør et alvorligt problem i Albanien. Der findes imidlertid ingen dokumentation for, at Edi Rama personligt har gjort sig skyldig i korruption.
Det tyske magasin Der Spiegel argumenterede dog i 2024 for, at en række forhold omkring regeringen giver anledning til mistanke, og at vestlige regeringer ofte ser gennem fingre med problemerne, fordi Rama opfattes som en vigtig stabiliserende faktor på Balkan.
Billeder fra protesterne i juni. Plakaten i billedet i midten: "Hjemlandet er ikke til salg" (Kilde: Terfili CC BY 4.0)
Manglen på et alternativ
Et grundlæggende problem for både demonstranterne og Ramas udenlandske kritikere er, at der ikke tegner sig noget oplagt politisk alternativ. Regeringen mangler tillid, men den største oppositionskoalition hærges af indre splid, udtjente politikere og et projekt, der går ud over at hamre løs på regeringen
Den største oppositionsfigur er Sali Berisha, som var Albaniens præsident fra 1992 til 1997 og premierminister fra 2005 til 2013. Berisha er i dag 81 år gammel og fortsat en af landets mest kontroversielle politikere. Hans koalition fik ved valget i 2025 50 parlamentsmedlemmer, Ramas parti, Partia Socialiste fik 83 mandater. Fire mindre partier fik tilsammen ku syv mandater.
USA pålagde i flere år Berisha indrejseforbud med henvisning til påstået »betydelig korruption«. Berisha har afvist alle anklager som politisk motiverede og er aldrig blevet dømt ved en domstol. Paradoksalt nok har Berisha ikke været nogen markant modstander af udviklingsplanerne ved kysten. Han forsøger i stedet at udnytte protesterne som en bred mistillidserklæring til Rama-regeringen. Mange demonstranter ønsker imidlertid at markere afstand til begge politiske lejre. På demonstrationerne ses bannere med budskaber som: »Rama i fængsel – Berisha i fængsel.«
Ifølge en talsmand, advokaten Altin Goxhaj, vil demonstrationerne fortsætte hele juni måned. Derefter planlægges en ny fase, hvor albanere i udlandet – særligt i USA – skal inddrages mere aktivt. Blandt de planlagte aktiviteter er markeringer i forbindelse med USA's nationaldag den 4. juli.
