Chefen for Albaniens efterretningstjeneste blev i slutningen af september suspenderet og sat i husarrest. Hun er ifølge anklagemyndigheden mistænkt for blandt andet at have videregivet statshemmeligheder og støttet personer med forbindelser til organiseret kriminalitet. Efterretningstjenestens opgaver omfatter blandt andet bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme samt beskyttelse af statens sikkerhed.
Anklagerne mod efterretningschefen, Vlora Hyseni, har samtidig politiske konsekvenser for premierminister Edi Rama, fordi det var ham, som udnævnte hende til posten i 2023. Inden da havde hun siden 2021 været hans sikkerhedsrådgiver.
Ifølge anklagemyndigheden er Vlora Hyseni mistænkt for at have videregivet klassificerede oplysninger til personer, der var involveret i korruption i forbindelse med tildelingen af offentlige kontrakter i det nationale organ, AKSHI, der har ansvaret for IT-infrastrukturen og de offentlige digitale tjenester. En række embedsmænd og forretningsfolk er i forbindelse med sagen blevet fængslet og sigtet for blandt andet misbrug af offentlige midler.
Sagen drejer sig om meget store beløb. Efterforskningen omfatter en samlet værdi på 5,9 milliarder lek, svarende til cirka 443 millioner kroner.
Med SPAK har Albanien for første gang fået en institution, der i praksis kan efterforske og retsforfølge også meget højtstående politikere og embedsmænd. Europa-Kommissionen fremhævede i en rapport i juli 2026, at SPAK leverede konkrete resultater i kampen mod korruption på højt niveau, og at myndigheden havde gennemført en lang række efterforskninger, tiltaler og domfældelser.
SPAK rammer toppen af Ramas politiske system
Det er ikke første gang, Ramas regering rammes af alvorlige korruptionssager. Sagerne rejses af SPAK, Special Prosecution Office Against Corruption and Organised Crime, der oprettedes i 2019 som led i Albaniens bestræbelser på at opfylde EU's krav om bekæmpelse af korruption.
Erion Veliaj var i mange år en af Socialistpartiets mest fremtrædende yngre profiler og er borgmester i Tirana siden 2015. Selvom han er varetægtsfængslet, er han formelt stadig borgmester. SPAK arresterede ham i februar 2025 og rejste en omfattende sag om blandt andet korruption. Sagen omfatter også hans hustru og en række andre personer. Den er fortsat under behandling.
Belinda Balluku, der var vicepremierminister og en af Ramas nærmeste politiske medarbejdere, blev i 2025 tiltalt i en sag om offentlige udbud af meget store anlægsprojekter. Balluku afviser anklagerne, som fortsat undersøges, men hun kan ikke varetægtsfængsles, fordi parlamentet ikke har ophævet hendes immunitet.
Rama har tidligere offentligt forsvaret Balluku, men ændrede i september sin formulering: ”Hun har et problem med retssystemet. På det punkt er der hverken jeg eller nogen anden, der forsvarer hende. Der forsvarer hun sig selv.”
Både den parlamentariske opposition og demonstranterne i ”Flamingo-revolutionen” kræver, at Rama træder tilbage. De mener, at korruptionssagerne viser, at korruption og politisk magt er tæt forbundet i hans regering.
Rama: Korruptionssagerne viser, at systemet virker
Da Edi Rama vendte hjem fra FN's generalforsamling, kommenterede han korruptionssagerne ved ankomsten til lufthavnen. Han afviste alle anklager rettet mod ham og fremhævede, at ingen har fundet hans underskrift på noget illegalt – hverken fra hans tid som borgmester i Tirana eller fra hans tid som premierminister.
Rama afviser samtidig, at de mange sager mod højtstående personer er udtryk for, at korruptionen er blevet værre. Tværtimod mener han, at sagerne viser, at der nu bliver grebet ind over for korruptionen. Samtidig advarer Rama mod de medier, der dømmer de anklagede skyldige inden retssagen – det skal ikke være som i et diktatur, hvor propagandaen gør arbejdet, så retssagen kun bliver en formalitet.
”Jeg lovede at genrejse et Albanien, der lå i ruiner. Jeg forpligtede mig til at gøre op med straffriheden, uanset hvem der sad på magten, og det er denne historiske forandring, der nu finder sted. Jeg er her for at skabe historie, ikke for at tjene en formue,” sagde Rama og afviste hermed konspirationsteorierne om, at han er kleptokrat.
Rama, leder af Socialistpartiet (PS), har været regeringsleder siden 2013 og sidder nu i sin fjerde valgperiode. Ved valget i 2025 fik partiet et solidt flertal i parlamentet med 83 af de 140 mandater. Berishas koalition, PD-ASHM, fik 50 mandater, mens de øvrige partier tilsammen fik syv mandater.
Det betyder, at Rama har et stærkt parlamentarisk grundlag, selvom hans regering befinder sig under et usædvanligt stærkt pres fra SPAK's efterforskninger, oppositionen og gadeprotesterne.
Oppositionen er fanget af sin fortid
Den albanske opposition er domineret af Det Demokratiske Parti (PD), som ledes af Sali Berisha. Berisha har været i fronten af albansk politik siden kommunismens fald i 1991.
Mange troede, at han var fortid efter et stort valgnederlag i 1997. Berishas regering blev holdt politisk ansvarlig af oppositionen og mange demonstranter for, at hundredtusinder af albanere mistede deres opsparing, da en række enorme pyramideselskaber kollapsede. Sammenbruddet i begyndelsen af 1997 udviklede sig til omfattende oprør. Regeringen mistede kontrollen med store dele af landet, militære våbenlagre blev plyndret, og omkring én million våben blev ifølge IMF taget fra depoter.
Men efter at have været i opposition fik han i 2005 et bemærkelsesværdigt comeback. Han vandt parlamentsvalget og blev premierminister.
Ved valget i 2009 vandt Berisha en snæver sejr over Socialistpartiet. Der fulgte en langvarig politisk konflikt om valgresultatet, valgadministrationen og påstået manipulation.
I januar 2011 kom der store demonstrationer mod Berisha-regeringen. Regeringen anslog, at antallet af demonstranter var 20.000, andre at der var 200.000. Det kom til voldelige sammenstød med politiet. Fire demonstranter blev dræbt, og mange blev såret. Berishas regering beskyldte oppositionen for at forsøge at gennemføre et kup, mens Rama og socialisterne anklagede regeringen for at have brugt overdreven vold. Rama sagde, at de dræbte demonstranter kæmpede for et bedre Albanien, som man afgjort må kæmpe for.
Berishas regering er blevet beskyldt for korruption, klientelisme og stærk politisk kontrol. Berisha blev i 2024 tiltalt for korruption i en sag om privatiseringen af Partizani-sportskomplekset, hvor han ifølge anklagemyndigheden begunstigede sin svigersøn. Der er endnu ikke fældet dom i sagen, og han afviser selv anklagerne som politisk motiverede.
I maj 2021 blev han desuden udelukket fra USA efter en amerikansk beslutning, der henviste til omfattende korruption, herunder misbrug af offentlige midler og berigelse af familie og politiske allierede. I juli 2022 fulgte Storbritannien efter og udelukkede ham med henvisning til både korruption og påståede forbindelser til organiseret kriminalitet. Berisha afviste alle anklagerne. Det amerikanske rejseforbud blev ophævet i 2026, mens den britiske udelukkelse blev stadfæstet efter en klage i 2024.
Der er flere i Berishas parti, som argumenterer for, at man må have en ny leder. Berisha er belastet af fortiden, optræder meget egenrådigt, og det er vanskeligt at se, hvordan den 82-årige kan forny partiet og føre det til sejr.
Skarpest er Edmond Spaho, tidligere næstformand i PD og tidligere medlem af partiets øverste ledelse, som mener, at man må søge sammen om arbejdet med at blive EU-medlem. Også andre i PD ytrer kritik. Berisha kan dermed ikke skjule, at der er rivninger i partiet. Et parlamentsmedlem for PD, Fidel Kreko, som kritiserer Berisha, betegnes i det PD-positive medie CNA som en analfabet, der er blevet parlamentsmedlem gennem kriminalitet”.
Socialistpartiet står mere samlet, og med sit store flertal i parlamentet kan partiet under Rama regere ganske uantastet.
Et politisk nulsumsspil
De to store partier ser hinanden som fjender frem for som politiske modstandere. Konflikten er personfikseret og gensidigt delegitimerende.
Begge partier har på forskellige tidspunkter beskyldt hinanden for valgsvindel, og begge har i perioder, mens de var i opposition, boykottet parlamentet.
Enhver indrømmelse til det andet parti anses for et nederlag. Man kan tale om et nulsumspil: Hvad I opnår, taber vi. Tonen er uforsonlig. Berisha beskriver Rama som ikke blot en dårlig politiker, men som lederen af et kriminelt/mafiøst system: “Edi Rama er ikke længere Albaniens premierminister, men Albaniens Padrino.” Padrino kan bedst oversættes som “godfather” – her i betydningen mafiaens leder.
Når Berisha beskriver Rama som en trussel mod demokratiet, affejer Rama det med henvisning til de historiske erfaringer med Berisha som leder. I 2026 har Edi Rama omtalt PD som ”kroniske tabere” og Berisha som en ”destruktiv leder”.
Partierne har forskellige udgangspunkter. PD gjorde op med det gamle kommunistiske styre, mens PS har sine rødder i det gamle kommunistparti. Alligevel er det svært at sætte dem op på en højre-venstre-skala: Begge vil markedsøkonomi, begge bakker op om Nato og ønsker medlemskab af EU. Partierne er i høj grad centreret om personer, og de er begge topstyrede.
Flamingo-revolutionen
PD søger at omfavne flamingo-revolutionen og anklager regeringen for at være gennemkorrupt.
Demonstranterne lader sig ikke omfavne; de kender PD’s rolle ved demonstrationerne i 2011. Mange bannere med teksten ”Rama i fængsel – Berisha i fængsel” viser dette.
Demonstranterne husker også, at demonstrationerne i 2011 udartede i kampe med politiet med flere dødsofre. De markerer nu, at der skal være tale om fredelige demonstrationer. Demonstranterne husker også, at demonstrationerne i 2011 udartede i kampe med politiet, så der var flere dødsofre. De markerede derfor længe, at der skulle være tale om fredelige demonstrationer, og lykkedes længe med det, så der kun forekom mindre konfrontationer med politiet.
På det sidste er situationen dog eskaleret voldsomt. I midten af oktober har en større gruppe af uddannelsessøgende sluttet sig til flamingo-revolutionen med krav om bedre uddannelser. Politiet har tåregas og vandkanoner for at holde demonstranterne tilbage, demonstranterne har anvendt kasteskyts og fyrværkeri. Officielt hedder det, at 35 er blevet anholdt, og at over 20 politibetjente er såret. To politibetjente og fire demonstranter er den 16.10. indlagt mere svære skader.
Hundredvis af unge lader deres vrede over den påstået korrupte regering munde ud i hærværk: De har smadret butiksfacader, trafiklys og busskure, de har lavet barrikader med brændende affaldscontainere og sat ild til blandt andet regeringsbygninger.
EU's repræsentanter opfordrer til, at myndighedernes reaktioner bliver proportionale. ”Forsamlings- og ytringsfrihed er fundamentale europæiske værdier,” udtaler de.
Nu har der været daglige demonstrationer i fire måneder. Hvad vil demonstranterne opnå?
I begyndelsen var protesterne rettet mod luksusbyggerier for velhavende turister i et sårbart naturområde, hvor der bl.a. er flamingoer, deraf navnet.
Da jeg for nylig var i Tirana, var mit indtryk, at flamingoerne fyldte mindre i protesterne end tidligere. En af demonstranterne, jeg talte med, forklarede, at man nu koncentrerer sig mere generelt om at få regeringen afsat. Han fortalte også, at demonstranterne havde forskellige politiske opfattelser, nogle var venstreorienterede, andre højreorienterede. De var blot enige om, at man skulle have en politisk fornyelse.
Hvor skal fornyelsen komme fra? Her får man mere vævende svar: yngre politikere, en midlertidig regering, der kan forberede et frit og retfærdigt valg, men ikke gennemføre en egentlig politisk dagsorden.
En yngre mand, som ikke selv deltager aktivt, mente, at demonstrationerne kunne have en gavnlig effekt, uden at der kommer en politisk omvæltning. Efter hans opfattelse var det blevet klart, at politikerne ikke kan styre hen over hovedet på befolkningen.
Albanien i EU i 2030?
Albanien har gjort store fremskridt i EU-optagelsesforhandlingerne. I juli 2026 blev de første tre forhandlingskapitler foreløbigt lukket, og den 13. oktober blev kapitlet om erhvervs- og industripolitik også lukket. Den albanske regering har sat 2030 som mål for EU-medlemskab.
EU er opmærksom på, om landets nye retsstatsinstitutioner reelt kan fungere uafhængigt af den politiske magt – og om korruption og organiseret kriminalitet kan bekæmpes, også når de involverer personer med stærke politiske og økonomiske forbindelser.
EU ser også med alvor på konsekvenserne af det mulige luksusresort ved Adriaterhavet, som udløste flamingeo-revolutionen. EU har ikke afvist planerne om luksusresortet, men Kommissionen har direkte advaret Albanien om, at projektet skal overholde EU's miljøkrav. Kommissionen har udtrykt bekymring over projektets potentielle miljømæssige mangler og gjort det klart, at Albanien ikke må gennemføre projektet på en måde, der underminerer landets mulighed for at lukke EU's miljøkapitel.
Ved demonstrationerne i Tirana ser man nu bannere, som udtrykker tvivl om PS’s og regeringens evne til at sikre Albaniens vej ind i EU:
Budskabet er, at Rama ikke kan føre Albanien ind i EU. Der er ingen brod mod EU; opbakningen til EU-medlemskab er overvældende. Banneret er udformet som det blå EU-flag. Men i stedet for stjerner er der billeder af fremtrædende personer, som er anklaget for korruption, blandt andet den tidligere omtalte leder af efterretningstjenesten Vlora Hyseni, borgmester Erion Veliaj og flere tidligere ministre fra Socialistpartiet.
Nederst står der ”Albanien 2030” og ”Albanien 313”. Tallet 313 er en henvisning til det kendte fængsel i Tirana og er blevet demonstranternes symbol på et Albanien præget af korruption og kriminalitet. Budskabet er, at Rama ikke bringer landet mod det lovede “Albania 2030” og EU-medlemskab, men mod “Albania 313” – fængslets Albanien.
