Unge fra Armenien og Aserbajdsjan er vokset op med en konflikt, der har sat dybe spor i begge samfund. Men en gruppe unge har besluttet sig for at forsøge noget andet: at mødes på tværs af konflikten og bruge kunst og kultur til at udfordre fjendebilleder, skabe relationer og forestille sig en anden fremtid.

Da gruppen mødtes, var det med nervøsitet og en frygt for at sige noget forkert. De begyndte med at fortælle hinanden om deres liv. Siden har de arbejdet sammen om blandt andet musik på armensk og aserbajdsjansk, podcasts og udstillinger.

Torsdag den 12. november fortæller de om deres samarbejde hos Mellemfolkeligt Samvirke på Nørrebro. Hvordan finder man frem til noget, man har lyst til at skabe sammen, når man er vokset op med vidt forskellige fortællinger om den samme konflikt?

I anden del af aftenen deltager Palæstinensisk/Jødisk Alliance i en samtale om, hvad det kræver at tage det første skridt og mødes på tværs af fjendebilleder.

💡
Torsdag den 12. november kl. 17.00–18.30 Forsyningen, Fælledvej 12, 2200 København N
💡
Arrangementet er gratis og foregår på engelsk. Læs mere og tilmeld dig hos Mellemfolkeligt Samvirke.
Linket er blevet kopieret!