Ukraine søgte om EU-medlemskab den 28. februar 2022, seks dage efter Ruslands invasion af landet. Turen til ”venteværelset” gik hurtigt. Allerede den 23. juni 2022 blev Ukraine tildelt kandidatstatus, og i juni 2024 indledtes de formelle tiltrædelsesforhandlinger.
Dermed rykkede Ukraine på få år langt frem i en kø, hvor andre lande har ventet i årtier. Tyrkiet er den mest tålmodige ansøger med fast sæde i venteværelset siden 1987.
Men Ukraines hurtige vej mod EU rejser også et større spørgsmål: Hvad er det i dag, der afgør, hvem der bliver medlem af EU?
For at forstå Ukraines vej mod medlemskab er det nyttigt at se på, hvordan EU selv har forandret sig. Unionen har bevæget sig fra et projekt om fred gennem samhandel over et demokratisk værdifællesskab til i stigende grad også at være en geopolitisk aktør.
Ukraines vej til medlemskab kan derfor afhænge af, hvilket af tre hensyn der vejer tungest i de kommende år: handel, demokrati eller geopolitik.
Simon Røn Dalsgaard
Fra samhandel til værdifællesskab
For at forstå Ukraines vej til EU er det nyttigt at se tilbage på EU's historie. EU bygger på en vision om, efter mange års krig mellem europæiske nationalstater, at sikre fred gennem samhandel via et ”fælles marked” med toldfrihed og fri bevægelighed for varer, arbejdskraft og tjenesteydelser. Ord som demokrati og forsvar nævnes ikke i Romtraktaten fra 1957, som var EU's første ”grundlov”.
Ved det Europæiske Råds møde i København i juni 1993 vedtog man et sæt kriterier (”Københavnerkriterierne”) for optagelse af nye medlemmer i EU. For at blive medlem af EU skulle kandidatlande foruden markedsøkonomi og frihandel nu garantere demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder, herunder beskyttelse af nationale mindretal.
Det gjorde samtidig vurderingen af kandidatlandene mere komplicerede. Et lands ”værdier” er sværere at sætte på formel end toldsatser og produktgodkendelser.
Da geopolitikken rykkede ind
Der er næppe nogen tvivl om, at den store EU-udvidelse i 2003, hvor ti nye medlemslande blev optaget, hang sammen med den geopolitiske omkalfatring af Europa efter Sovjetunionens og Warszawapagtens fald. Otte af de ti nye lande, der blev optaget i 2003, var tidligere Warszawapagtmedlemmer. Ligesom ni af de ti nye ansøger- og kandidatlande havde tidligere befundet sig på den anden side af jerntæppet.. De to udvidelser ses som et eksempel på det, som forskere kalder ”sikkerhedsliggørelse” (”securitization”) af EU-udvidelsen.
Begrebet sikkerhedsliggørelse hører til i den såkaldte ’københavnerskole’ indenfor studiet af internationale relationer, og dækker det fænomen, at sikkerhedspolitiske hensyn eller holdninger ”flytter ind” i andre politikområder, som ellers ikke har sikkerhedspolitiske eller geopolitiske dimensioner.
Ved offentliggørelsen af EU's seneste ”Enlargement Package” i november 2025 udtalte Ursula von der Leyen at ”en større Union betyder et stærkere og mere indflydelsesrigt Europa på den globale scene”. Det lyder unægtelig mere som geopolitik end handelspolitik og fælles værdier.
Kjeld Erbs
Maidan ændrede Ukraines kurs
EU's interesse for Ukraine var begrænset frem til 2014. Landet lå lavt på de internationale barometre for frihed og demokratiog scorede til gengæld højt på korruption og autokrati.
Efter Maidan-opstanden i 2014 skiftede Ukraine handelsmæssigt, værdipolitisk og geopolitisk fokus fra Øst til Vest. Drømmen om Ukraines medlemskab af EU var født, og opstanden omtales i dag som ”Euromaidan”.
Også EU’s engagement i Ukraine voksede.Allerede samme år etablerede EU en ”Advisory Mission” (EUAM) i Kiev (siden 2022 Kyiv). EUAM har til opgave at hjælpe Ukraine med at kvalificere sig til optagelse i EU, og organisationen har i dag mere end 400 medarbejdere og et EU-finansieret budget på mere end 40 millioner Euro pr. år.
Der er næppe andre ansøgerlande, der modtager så omfattende bistand fra EU til at kvalificere sig til medlemskab.
Status og udfordringer
I sin seneste ”Assesment Report” fra 2025 vurderer EU, at Ukraine gør væsentlige fremskridt i forhold til optagelseskriterierne.Men rapporten noterer også en række bekymringer (”notable concerns”) i forhold til såvel den økonomiske, politiske og juridiske dimension.
I 30 af de 57 rapporterede parametre (clusters and chapters) opnår Ukraine vurderingen ”some progress”, mens prædikatet ”limited progress” forekommer i 10 af de rapporterede 57 parametre, hvilket placerer Ukraine lavere på indexet end de fleste andre ansøgerlande. Ukraine scorer ikke topkarakteren ”very good” på én eneste af de 57 parametre.
Målt på EU's egne vurderinger er der altså stadig et omfattende reformarbejde foran Ukraine: https://enlargement.ec.europa.eu/ukraine-report-2025_en
Felipe Branner
Korruption og organiseret kriminalitet
Især når det gælder kampen mod korruption og organiseret kriminalitet, vurderer EU fremskridtene som begrænsede.
Den juridiske dimension af EU's optagelseskriterier, det såkaldte ”Acquis Communautaire”, kræver således et stort reformarbejde. Den 10. april 2026 vedtog den ukrainske regering derfor, efter anbefaling fra EU et nationalt program for den juridiske dimension af harmoniseringen med EU (NPAA).
De ukrainske lovgivere skal ifølge NPAAs arbejdsplan harmonisere omkring 1.850 retsområder fordelt på 1.600 EU-retsakter.
Forholdene i fængslerne vækker bekymring
Forholdene i ukrainske fængsler er et andet område, der vækker alvorlig bekymring i EU.
Ved seneste vurdering pr. 31. august 2025 var der 694 sager under skærpet tilsyn af Ministerkomitéen. Sagerne vedrører overvejende spørgsmål relateret til ulovlige anholdelser, ubegrundet varetægtsfængsling, mishandling, tortur og mangel på tilstrækkelig lægebehandling i de ukrainske fængsler.
Mindretallenes rettigheder
En tredje knast på Ukraines vej mod EU-medlemskab er spørgsmålet om nationale mindretals kulturelle og sproglige rettigheder.
Siden 2014 har Ukraine indført en række sproglove, som er blevet kritiseret for at begrænsenationale mindretals sproglige rettigheder.
Lovgivningen har i især været rettet mod det russiske sprogs position, men har også fået konsekvenser for blandt andet det ungarske, belarusiske og jiddischtalende mindretal,hvilket er i strid med Europarådets sprogpagt, som er ratificeret af Ukraine i 2006.
Europarådet har kritiseret Ukraines sproglovgivning og efterlyst en bedre balance mellem ønsket om at styrke ukrainsk som statssprog og beskyttelsen af landets nationale mindretal.
Rasmus Greffrath Damgaard Hardt
”Nazistisk” propaganda
Krigen og den deraf affødte anti-russiske stemning har også ramt de demokratiske rettigheder og medført forbud mod synspunkter og ytringer, der opfattes som ”skadelige” for den ukrainske sag.
Mere end 10 politiske partier er således blevet forbudt ved domstolene med begrundelsen at de er ”pro-russiske” eller modtager penge fra Rusland.
16 politiske partier og en række organisationer er anklaget for ”landsskadelig” eller ”foreign agent” virksomhed, men kun i ét tilfælde kunne domstolene påvise en økonomisk relation til Rusland. I ”Lov om nationale mindretal” fra november 2022 omtales Rusland eksplicit som ”det russiske nazistiske totalitære regime”. At citere russiske regeringskilder eller på anden måde fremme russiske narrativer betragtes derfor i Ukraine som ”nazistisk propaganda”, hvilket er forbudt ved lov og kan straffes.
Opgraderet til business lounge
Målt på EU's egne vurderinger er der stadig lang vej for Ukraine i forhold til et medlemskab.Ukraine har checket ind og sidder nu i transithallen sammen med ni andre ansøgerlande.
Men Ukraine er opgraderet til Business Class Lounge mens de venter.
Hvorvidt og hvornår Ukraine opnår fuldt medlemskab af EU, er uvist. De øvrige ansøgerlande, hvoraf nogle har ventet i fire årtier, vil følge udviklingen nøje. Samtidig viser EU's egne vurderinger, at landet fortsat har et omfattende reformarbejde foran sig.
Det gør Ukraine til en prøve på, hvad EU's udvidelsespolitik er blevet til.
Ukraine venter ikke kun på EU. EU skal også beslutte, hvad der i sidste ende skal veje tungest på vejen mod medlemskab: handel, demokratiske værdier eller geopolitik.
