En af de helt store publikumsfavoritter til fodbold-VM 2026 var Bosnien-Hercegovina. Med blå og gule farver, verdens største bosniske kaffekande og højtalere, der spillede Dubioza Kolektiv’s ”I Am From Bosnia Take Me To America” for fuld volumen, indtog de bosniske fans fodboldverdens hjerter og San Franciscos gader inden deres kamp mod USA.
Men i hjemlandet var det ikke alle, der var på Bosniens side. I Bijeljina i Semberija-regionen af Republika Srpska – Bosniens serbisk-dominerede politiske enhed – lagde Petar Cvijetinović et billede op på Facebook inden kampen, hvor han poserede med det amerikanske flag. ”Semberija og Panterne står med Amerika,” skrev Cvijetinović, som er formand for Garda Panteri, eller Pantergarden, en veteranforening for en eliteenhed, der kæmpede for den bosnisk-serbiske hær under krigen i Bosnien i 1992-1995.
For bare to år siden ville det være utænkeligt, at en mand som Cvijetinović offentligt hyldede USA. Men i Donald Trumps anden præsidentperiode har USA’s udenrigspolitik taget en markant drejning – og det kan mærkes i Bosnien såvel som i Europa.
”Min holdning er, at det serbiske folk stoler mest på Rusland, og på andenpladsen kommer USA, for nu har vi slet ingen problemer med USA,” siger Cvijetinović til Magasinet rØST på en hotelcafé i Bijeljina. ”For et par år siden handlede alt om, hvad [den daværende amerikanske] Ambassadør [Michael] Murphy nu har sagt, sanktioner, og vil han gøre det ene eller det andet. Men nu har vi normale forhold, hvor Republika Srpska kan gå til USA og have normale relationer som alle andre lande i verden.”
Trumps løft af sanktioner mod Dodik
I starten af 2022 indførte USA sanktioner imod Milorad Dodik, som på daværende tidspunkt var præsident for serberne i Bosnien-Hercegovinas tredelte præsidentskab. Selvom han ikke længere holder officielt embede, anses han som Republika Srpskas mest magtfulde politiker. De amerikanske sanktioner, som lidt efter lidt blev udvidet i løbet af Joe Bidens præsidentperiode, blev begrundet med, at Dodiks korruption og forsøg på at underminere Daytonaftalen truede både Bosnien-Hercegovina og resten af regionens stabilitet.
Men i slutningen af 2025 ændrede den amerikanske position i Bosnien-Hercegovina sig pludseligt. 29. oktober 2025 løftede USA alle sanktioner mod Dodik, hans familie, hans firmaer og hans politiske allierede.
Flere medier fokuserede på en række lobby-kontrakter, som Republika Srpska indgik med firmaer og profiler i Washington D.C., inklusive Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, og den serbisk-amerikanske tidligere guvernør i Illinois, Rod Blagojevich.
Michael Flynn blev benådet af Donald Trump i slut-2020 efter tidligere at have erkendt sig skyldig i at have løjet overfor FBI om sine samtaler med den russiske ambassadør i USA. Hans retssag var en central del af den såkaldte ”Russiagate”-efterforskning, som undersøgte, om Rusland havde manipuleret det amerikanske præsidentvalg i 2016. Blagojevich, som er selverklæret ”Trumpokrat”, er tidligere dømt for 17 tilfælde af korruption og sad i fængsel fra 2012 til 2020, hvor Trump nedsatte hans fængselsdom. I 2025 blev han benådet af Trump og fik fjernet de tidligere domme fra sin straffeattest.
”Takket være Milorad Dodik og hans partis lobby-indsats er sanktionerne blevet løftet, og Republika Srpska fungerer meget nemmere end før,” mener Cvijetinović.
Den amerikanske kurs defineres af de få og for de få
Men sandheden er mere kompliceret end som så. Michael Murphy, som var den amerikanske ambassadør til Bosnien-Hercegovina fra 2022 til start-2025, fortæller Magasinet rØST, at den amerikanske Bosnien-politik formuleres af en lille gruppe embedsmænd bestående primært af kristne nationalister i det amerikanske udenrigsministerium.
”Præsidenten vågner ikke og tænker på Bosnien-Hercegovina og fortæller folk, hvad der skal gøres,” forklarer han. ”Der er en lille gruppe i administrationen, mest i udenrigsministeriet, som primært er kristne nationalister, som omfavner hr. Dodik og hans synspunkter om Bosnien-Hercegovina. De deler samme verdensbillede.”
Det er ikke lobbyisterne, der ifølge Murphy er udslagsgivende. Den nuværende administration, mener han, fungerer som et rum, hvor kun dem, der er indenfor, har adgang til indflydelse. Disse folk er der af ideologiske årsager, eller fordi de har forbindelser til regionen, og den førte politik kommer ufiltreret fra dem – ikke ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for USA’s interesser.
”Lobby-arbejdet handler ikke om udlandet, det er indenrigs,” vurderer Azem Kurtić, som er Bosnien-Hercegovina-korrespondent for Balkan Insight og har fulgt udviklingen tæt. ”De her kontakter bruges af Republika Srpskas ledende koalition, og særligt [Dodiks parti] SNSD-medlemmer, for at kunne sige til befolkningen i Republika Srpska, se, vi har adgang til Trump, vi har adgang til Putin, vi har adgang til Orbán, stem på os.”
Bosnien i en “ahistorisk” tid siden 1995
Skiftet i den amerikanske politik blev i maj 2025 præsenteret af USA’s viceudenrigsminister, Christopher Landau, i forbindelse med 30-års jubilæet for Dayton-aftalen, der sluttede den bosniske krig i 1995 og skabte de institutioner, der endnu udgør Bosnien-Hercegovina. Aftalen opdelte Bosnien i tre enheder: Føderationen Bosnien-Hercegovina, hvis befolkning består mest af bosniakker og kroater, Republika Srpska, hvis befolkning består primært af serbere og Brčko-Distriktet, som er delt af de to under internationalt tilsyn.
Hele systemet er underlagt højrepræsentanten, som er en internationalt valgt post, typisk besat af en europæer og udnævnt af landene i det såkaldte Peace Implementation Council. Højrepræsentanten har store magtbeføjelser, inklusiv den omdiskuterede Bonn-magt, som giver vedkommende evnen til at afskedige en hvilken som helst politiker og annullere lovgivning.
Den institutionelle opsætning kritiseres jævnligt fra alle sider internt i Bosnien-Hercegovina. Nationalister beskylder Højrepræsentantpositionen for at være en kolonialistisk institution, mens mindre etnisk-orienterede stemmer mener, at opsætningen af den bosniske stat gør, at landet ikke kan komme videre fra krigen og udvikle sig.
Semir Halilović, som er lektor i statskundskab ved Sarajevo Universitet og tidligere bosnisk ambassadør i Qatar beskriver situationen med begrebet ”ahistorisk tid.”
”Bosnien hverken producerer sin egen nutid eller projicerer sin egen fremtid, men venter i stedet på, at andre definerer dens politiske dagsorden,” forklarer han. ”[Ahistorisk tid] referer til den lokale koldkrigstilstand i Bosnien-Hercegovina.”
Selvom hele Bosnien-Hercegovina går til valg i starten af oktober, så mener Halilović derfor også, at de valg, der i virkeligheden afgør Bosniens fremtid, er de amerikanske.
”De bosniske valg betyder noget for, hvordan vores interne politiske system fungerer, hvor de amerikanske valg kan ændre reglerne og selve rammerne, der er om det politiske system,” mener han.
Kampen om højrepræsentantposten
Netop de rammer har der været tumult omkring på det sidste. I maj i år udmeldte tyske Christian Schmidt, at han ville træde tilbage fra posten som højrepræsentant per 1. juli. Schmidt udlagde opsigelsen som en ”privat beslutning,” men rygterne i Sarajevo går på, at Schmidt blev presset af amerikanerne til at gå af.
På sociale medier fejrede Dodik nyheden. Schmidt var den højrepræsentant, hvis beslutninger førte til den retssag, der i august 2025 afsatte Dodik som præsident. Nu var det Schmidt selv, der var blevet afsat.
USA var hurtige til at præsentere italienske Antonio Zanardi Landi som deres kandidat til posten. Ifølge det bosniske medie Klix havde amerikanerne forberedt hans kandidatur siden september eller oktober 2025. Murphy mener ligeledes, at planerne for Landis kandidatur var planlagt på forhånd.
”Jeg tror allerede, de var på vej i den retning i sommeren 2025,” siger han med henvisning til både højrepræsentantskandidaturet og de løftede sanktioner, som han beskriver som aftalt med Dodik til gengæld for hans tilbagetrædelse som præsident.
I diplomatiske cirkler i Sarajevo ses Landis kandidatur med stor skepsis, og de fleste europæiske lande støtter op om franske René Troccaz. Indtil videre sidder den amerikanske diplomat Louis Crishock som fungerende højrepræsentant. Det amerikanske udenrigsministerium melder i et skriftligt svar til Magasinet rØST, at USA anser ham som havende fuld autoritet i positionen.
”I den perfekte verden var der konsensus om en højrepræsentant,” siger Murphy. "Det er vigtigt, at alle tilskriver Crishock fuld autoritet som højrepræsentant. Men det er uklart, hvor meget opbakning de udsagn egentlig ville have diplomatisk, hvis Crishock besluttede sig for at bruge Bonn-magten.”
Politiske konsekvenser
I en lille bar i Bijeljina i Republika Srpskas nordøstlige hjørne sidder otte stamgæster omkring et bord og spiller Uno og drikker Tuborg på fad. Der bliver røget indendørs af flere af gruppens medlemmer, som er mellem 26 og 43 år gamle og beskriver sig selv som en lille familie. Politisk repræsenterer de hele spektret: Én beskriver sig selv som kommunist, mens en anden udpeges af gruppen som Dodik-støtte.
Da snakken falder på politik, går der ikke mere end fem sætninger, før selv dem, der er født efter 1995, diskuterer krigen i starten af 90’erne. Srebrenica var en forfærdelig krigsforbrydelse, siger de, men ikke et folkedrab. Og hvad med Jasenovac-koncentrationslejren, hvor den kroatiske fascistiske Ustaše-bevægelse under Anden Verdenskrig massakrerede titusindvis af serbere?
”Tror I, det ville være nemmere for jer at anerkende de grusomme forbrydelser begået af serberne i krigen, hvis verden var bedre til at anerkende jeres traumatiske oplevelser også?”
”Ja,” svarer gruppen nærmest i kor.
”Forestil dig at vokse op, og hver nat have eksplosioner udenfor dit vindue,” fortæller gruppens 43-årige, der var barn under krigen. ”Det er ikke noget, der bare går væk.”
”Verden ser os serbere som en slags monstre,” beklager en yngre kvinde sig til bekræftende nik fra forsamlingen.
Den følelse af eksklusion er gjort ganske konkret i Dodiks og hans nominelt socialdemokratiske parti SNSD’s politiske bevægelse. De har retorisk agiteret i adskillige år for, at Republika Srpska skal løsrive sig fra Bosnien-Hercegovina. På det institutionelle plan ser man sideløbende en opbygning af en pseudo-stat i Republika Srpska – senest med åbningen af det såkaldte ”Office of International Cooperation.” Institutionen har til formål at føre udenrigspolitik for Republika Srpska på trods af, at den bosniske forfatning forbeholder udenrigspolitik for det centraliserede udenrigsministerium og det tredelte præsidentskab.
Magasinet rØST har forsøgt at komme i kontakt med institutionens fungerende direktør, Ana Trišić-Babić, som ikke har villet stille op til interview.
Balkan Insight-korrespondenten Kurtić påpeger Bosnien-Hercegovinas komplicerede udenrigspolitik: Landet er kandidatland til EU-medlemskab, men kan samtidig ikke indføre sanktioner imod Rusland efter invasionen af Ukraine, fordi serberne i parlamentet blokerer det. Samtidig, forklarer han, værner landets kroater om forholdet til Kroatien, Republika Srpska om forholdet til Rusland og tidligere Ungarn under tidligere premierminister Viktor Orbán, mens den daværende bosniakkiske udenrigsminister bød sin iranske modpart velkommen i Sarajevo for et par år tilbage.
”Når vi taler om højrepræsentanten og Dayton-aftalen, så er den internationale indflydelse bagt ind i landet,” forklarer han.
”I løbet af de sidste adskillige år har vi set en internationalisering af Republika Srpskas politik på entitetsniveau, hvilket yderligere fragmenterer staten Bosnien-Hercegovinas autoritet og suverænitet internationalt,” mener politologen Halilović. ”Dodik tilbyder ressourcer, tjenester, kontrakter og penge i håbet om, at han til gengæld kan få en stat, der aldrig har eksisteret.”
I den amerikanske viceudenrigsminister Landaus tale i Dayton i 2025, der blev starten på USA’s nye tilgang til Bosnien-Hercegovina, markerede han på vegne af Trump-administrationen et ønske om at samarbejde med ”alle påvirkede parter.” Republika Srpskas politiske ledere læste det som en sejr: Amerikanerne siger nu det samme som Dodik.
Men hvad Trump-administrationen ser som en balancering af USA’s forhold i regionen, kalder Murphy en ”Tilt Towards Dodik” – hældning i retning af Dodik – en politisk leder, som jævnligt taler imod Bosnien-Hercegovinas territoriale integritet.
Det samme gør hans bagland.
”Hvor ser vi Republika Srpska om 10-20 år? Jeg tror, at enhver serber vil give dig samme svar,” hævder veteranen Cvijetinović. ”Vi ser Republika Srpska som et uafhængigt land, som senere bliver en integreret del af Serbien.”
Men Bosnien-Hercegovina lever ikke under de samme materielle vilkår, som gjorde sig gældende i starten af 90’erne, hvor Republika Srpskas hær gjorde brug af Jugoslaviens velforsynede våbenlagre.
”Vi er for fattige til at gå i krig, alt for fattige,” siger Kurtić, som mener, at de retoriske spændinger, der karakteriserer det bosniske politiske system, primært er udtryk for politisk teater. ”De samme politikere, der er klar til at skære halsen over på hinanden i parlamentet med deres forskellige navne, religioner og politiske grupper, de sidder på den samme bar og laver forretningsaftaler sammen.”
De virkelige udfordringer deles bosnierne om på tværs af etnicitet, mener Kurtić: Falmende hospitalssystem, underudviklet infrastruktur, døende landsbyer og en politisk elite, der udnytter statens institutionelle layout til at spille folk ud imod hinanden i stedet for at løse deres problemer.
Arena for den voksende splittelse mellem EU og USA
Men selv hvis den nye amerikanske tilgang til Bosnien ikke fører til en ny krig, så har den allerede konsekvenser – særligt i Europa. I Sarajevos europæiske diplomatiske cirkler er tilliden til USA falmet, og amerikanerne ses ikke længere som allieret. Marko Prelec, som er analytiker ved tænketanken International Crisis Group beskriver det til Euractiv: ”EU stoler ikke på USA overhovedet, i et sådant omfang, at når USA indtager en position på Balkan, så indtager EU refleksivt den modsatte position.”
”Jeg synes heller ikke, de [europæerne] skal stole på os,” mener Murphy. ”Men samtidig tror jeg ikke, europæerne har et svar. Deres svar er: ’Vi vil ikke lade jer få Landi, men vi vil lade jer få en højrepræsentant, der ikke laver noget, fordi vi i bund og grund er enige med jer om Bonn-magten og om, at lokale aktører selv skal tage ansvaret’. Hvad er pointen med institutionen, hvis den ikke gør det nødvendige for at beskytte Dayton-aftalen eller staten Bosnien-Hercegovina og dens institutioner?”
I det efterladte vakuum sidder Rusland klar. Dodik mødes med den russiske præsident Vladimir Putin adskillige gange om året, og Republika Srpska har på det seneste bl.a. lagt grund til hemmelige russiske træningslejre, hvor unge mænd fra Moldova blev trænet til at deltage i sabotageaktioner i Europa.
For politologen Halilović er USA’s nye transaktionelle kurs og Dodiks villighed til at spille med problematisk. ”Det er en farlig politisk eventyrlyst, som kan bidrage til at underminere den internationale orden.”
Foto: Jakob Plaschke
Tilbage til ‘Business As Usual’?
Bosnien-Hercegovina går som bekendt til valg d. 4. oktober 2026. Det er et komplekst valg på grund af landets komplekse institutionelle sammensætning, der inkluderer det tredelte nationale præsidentvalg og parlamentsvalg, individuelle præsidentvalg og parlamentsvalg i Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska og kantonale valg i Føderationens 10 kantoner.
I Republika Srpska er den politiske opposition fragmenteret, men betydelig. De seneste meningsmålinger fra Metrics Consulting i Republika Srpska viser sejre til Dodiks parti SNSD til begge præsidentvalg. Til begge valg viser meningsmålingerne dog en stor andel vælgere, der endnu ikke har bestemt sig, og SNSD’s kandidater står ikke til absolutte flertal.
Til valget som præsident for Republika Srpska står SNSD’s Savo Minić til 45,2% af stemmerne, mens oppositionspartiet SDS’ kandidat Branko Blanuša står til 36,6% af stemmerne. 18,1% af vælgerne er ifølge meningsmålingen uafklarede. SDS, det Serbiske Demokratiske Parti, blev stiftet i 1990 af den dømte krigsforbryder, Radovan Karadžić, og er nominelt konservativt.
I valgkampen 2026 har de forsøgt at samle oppositionen omkring Blanuša i håbet om at kunne gøre valget til en form for folkeafstemning omkring, hvad de kalder "Dodik-regimet”: Dodik selv og flere af hans familiemedlemmer, som har fået magtfulde positioner i SNSD og Republika Srpskas embedsværk. De fører valgkamp med sloganet ”retfærdigheden vender tilbage til Srpska” og fokuserer særligt på klientilistiske tendenser, hvormed penge eller forbindelser er nødvendige for at kunne tilgå jobs, sygepleje og uddannelse.
”Oppositionsprojektet i det her valg er – og det lyder simpelt, men det er sandt – at vi er anderledes end regeringen,” fortæller Boris Luketa, som er leder af SDS’ ungdomsorganisation og medlem af partiets hovedbestyrelse. ”Folk her bryder sig virkelig ikke om politik, politikere og regeringen. Deres synspunkt er, at de hader regeringen, men oppositionen er det samme, så vi hader også dem.”
Luketa, som er 29 år gammel, fortæller, at han er vokset op i partiet og har fulgt i sin fars fodspor i politik. Nu er han engageret i SDS’ valgkamp i både det nationale og lokale valg i Østsarajevo, som er den del af Sarajevo, der hører under Republika Srpska. Han frygter, at hvis SNSD-regeringen fortsætter, så bliver det enden på Republika Srpska.
”Når vi snakker om regeringen, så snakker vi i virkeligheden om én familie: Vi har familiens far Milorad Dodik, familiens søn Igor Dodik og familiens gudfar [Savo] Minić, som er vores premierminister,” forklarer han.
Milorad Dodiks 37-årige søn Igor Dodik har i de seneste år spillet en mere og mere fremtrædende rolle i SNSD og stiller i øjeblikket op til parlamentsvalget i Banja Luka.
Igor Dodik er også involveret i Republika Srpskas udenrigspolitiske lobbyarbejde. I marts mødtes han med Michael Flynn, og han har flere gange mødtes med Trumps søn, Donald Trump Jr., som besøgte Banja Luka i april, hvor han deltog i en paneldebat præsenteret af Igor Dodik. Sidstnævnte hævdede på X, at han personligt havde inviteret Trump Jr. til at deltage. Rygterne går dog på, at Trump Jr. blev betalt – bl.a. fordi han for 100-200.000 dollars kan bookes som taler igennem et amerikansk foredragsbureau.
I anledningen af åbningen af den første europæiske afdeling af den konservative tænketank, Gold Institute, i Banja Luka i maj, var Michael Flynn vært for en international konference om sikkerhed, forretning, diplomati og politik – med deltagelse fra Milorad Dodik og det serbiske medlem af Bosnien-Hercegovinas tredelte præsidentskab, Željka Cvijanović. Magasinet rØST har kontaktet tænketanken flere gange uden held samt opsøgt dets officielle adresse i Banja Luka, som ingen spor viser af instituttet.
”Det handler om individerne, der betaler en masse penge for de her forhold,” siger Luketa med reference til Dodik og SNSD. ”Det er et forhold mellem få mennesker i Republika Srpska og få mennesker i USA.”
I stedet håber Luketa, at en sejr til oppositionen kan føre Republika Srpska væk fra det tætte personlige forhold mellem Putin og Dodik, imod et mere ”normalt” forhold med USA og i en pro-europæisk retning med henblik på endelig at gøre Bosnien-Hercegovina til et EU-medlemsland. Det kompliceres dog af partiets tætte forbindelser til krigsforbrydelser under den bosniske krig, samt af det faktum, at det historisk har modsat sig udlevering af personer anklaget af den internationale krigsforbryderdomstol i Haag – en modstand, der i årevis var en central hindring for Bosnien-Hercegovinas EU-tilnærmelse. Partiet har aldrig taget et opgør med den arv.
Og der er langt fra enighed om Luketas perspektiv.
Halilović beskriver Dodik som Bosnien-Hercegovinas stærkeste institution – ikke som individ men som politisk arketype. ”Problemet er ikke Dodik selv, men systemet og de strukturelle mekanismer, der vil fortsætte med at producere lignende politiske aktører, selv efter Dodiks tid,” siger han og advarer om nødvendigheden af, at internationale aktører støtter Bosnien-Hercegovina i at få genopbygget statens funktionalitet. Det skal til, mener han, hvis man skal undgå et ukrainsk scenarie på Vestbalkan.
Og i Bijeljina sidder Petar Cvijetinović tilbage med det tredje perspektiv.
”Til spørgsmålet om en type politiker vi er enige med, så er det personificeringen af Milorad Dodik, for han har vist sig at være en person, der forsvarer Republika Srpskas interesser,” siger Cvijetinović. ”Så længe han gør, hvad han gør nu, så har han vores støtte.”
